HD 2009: Mikroøkonomi #4 Monopolistisk konkurrence og oligopol

1. HD 2009: Mikroøkonomi #4Monopolistisk konkurrenceog oligopol Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

2. Oversigt over fjerde lektion • 1. Repetitionsspørgsmål • 2. Introduktion til markedsformerne • 3. Monopolistisk konkurrence • 4. Oligopol og spilteoretisk analyse • 5. Opsummering og næste lektion

3. 1. Repetitionsspørgsmål

4. 2. Introduktion til markedsformerne

5. Markedsmagt • En virksomhed har ingen markedsmagt, hvis den ved at hæve prisenmister hele sin omsætning • En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan hæve prisen på sin vare uden at miste hele sin omsætning • Kvalitetsforskelle svarer til prisforskelle! En virksomhed har markedsmagt, hvis den kan sænke kvaliteten uden at miste hele sin omsætning

6. Specifikation af markedsmagt • En virksomhed har markedsmagt så længe den har en nedad-hældende efterspørgskurve • En virksomhed har ingen markedsmagt hvis den har en vandret efterspørgskurve • Graden af markedsmagt viser sig ved hvor meget virksomheden kan sætte sin pris højere end GROMK (grænseomkostningerne)

7. To slags konkurrence • 1. “Fuldkommen” konkurrence • Virksomhederne har ingen markedsmagt! • Den enkelte virksomhed reagerer på en vandret efterspørgselskurve (fuldkommen priselastisk) • Virksomhederne fastsætter deres mængder mens de ikke kan påvirke prisen • 2. “Ufuldkommen” konkurrence • Virksomhederne har markedsmagt! • Den enkelte virksomhed reagerer på en nedadhældende efterspørgselskurve • Virksomhederne kan påvirke mængde og pris, og ofte også kvalitet

8. Efterspørgselskurver for firmaer under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firma underfuldkommen konkurrence Firma underufuldkommen konkurrence E Markedspris Pris E Mængde Mængde

9. Ufuldkommen konkurrence • Firmaer under ufuldkommen konkurrence … • Har nogen kontrol over prisen • Prisen er normalt større end grænseomkostningerne • Langsigtet økonomisk overskuder en mulighed for mange • Har forskellige grænseomsætningerved forskellige størrelser af dets output

10. Firmaets grænseomsætning • Firmaets grænseomsætning (GROMS)= ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed • Ved fuldkommen konkurrence er GROMS = markedsprisen (fordi den næste enhed betales til den samme madkedspris) • Ved ufuldkommen konkurrence er GROMS mindre end prisen (fordi den næste enhed medfører en lavere pris)

11. GROMS-kurven ved enlineær efterspørgselskurve • Indtegn efterspørgselskurven! • Ved mængden på én enhed starter GROMS-kurven sammen med efterspørgselskurven! • Men GROMS har den dobbelte hældning!

12. Eksempel på GROMS-kurvenved en lineær efterspørgselskurve • Efterspørgselskurven er P = 16 – 2M • Vi øger M fra 0 til 1 styk • M = 1 giver P = 14 • Totalomsætning = 14 og GROMS = 14 – 0 = 14 • Vi øger M fra 1 til 2 styk • M = 2 giver P = 12 • Totalomsætning = 24 og GROMS = 24 – 14 = 10 • Vi øger M fra 2 til 3 styk • M = 3 giver P = 10 • Totalomsætning = 30 og GROMS = 30 – 44 = 6

13. Eksempel på GROMS-kurvenved en lineær efterspørgselskurve GROMS Firma underufuldkommen konkurrence 14 10 6 E GROMS 1 2 3 Mængde

14. Udregning af GROMS under ufuldkommen konkurrence

15. Grænseomsætning og profitmaksimering • Grænseomsætning (GROMS) = ændringen i firmaets totalomsætning på grund af en forandring af output med én enhed • Grænseomkostning (GROMK) = ændringen i firmaets totalomkostninger på grund af en forandring af output med én enhed • Hvis GROMS > GROMK, så kan firmaet øge sin profit ved at øge output med én enhed • Profitmaksimering når GROMS = GROMK (samt en yderligere betingelse)

16. Profitmaksimering under fuldkommen konkurrence • Markedsprisen påvirkes ikke af en ændring af output • GROMS = hvad firmaet får for den næste enhed af output = den faste markedspris • Profitmaksimeringsreglen er: Markedsprisen = GROMS = GROMK

17. Profitmaksimering under ufuldkommen konkurrence • For at øge firmaets afsatte mængde, må firmaets pris sænkes • GROMS påvirkes både af den øgede mængde og af den mindskede pris • Det kan betale sig at øge mængden så længe GROMS > GROMK • Profitmaksimeringsreglen er igen: GROMS = GROMK • MEN her er GROMK < firmaets pris

18. Profitmaksimering under fuldkommen og ufuldkommen konkurrence Firmaet underfuldkommen konkurrence Firmaet underufuldkommen konkurrence Markedspris Pris GROMK GROMK PUK E PFK GROMS E GROMS MFK MUK Mængde Mængde

19. Markedsformerne • 1. Fuldkommen konkurrence (næste lektion) • 2.-4. Ufuldkommen konkurrence • 2. Monopolistisk konkurrence (denne lektion) • 3. Oligopol (denne lektion) • 4. Monopol (næste lektion) • 4.a. Simpelt monopol med én markedspris • 4.b. Diskriminerende monopol med forskellige priser til forskellige forbrugere

20. Markedsformerne • Fuldkommen konkurrence og monopol er forholdsvis sjældne specialtilfælde • Men de har stor teoretisk betydning • De er nødvendige for at forstå mikrokurset! • Monopolistisk konkurrence og oligopol er de normalt forekomne markedsformer • Derfor behandler vi dem straks!

21. 3. Monopolistisk konkurrence

22. Monopolistisk konkurrence • Begrebet “monopolistisk konkurrence” rummer en modsigelse, som kan løses! • Monopol? • Virksomheden har en slags monopol på sine kunder, der er tilbøjelige til at foretage genkøb • Konkurrence? • Virksomhederne i branchen producerer substitutter, og troløse kunder overvejer en gang imellem om de skal flytte til an anden virksomhed • Andre virksomheder tiltrækkes af eksistensen af et økonomisk overskud

23. Monopolistisk konkurrence • Hvad betyder monopolistisk konkurrence? • Monopolagtigtpå kort sigt • Produktdifferentiering sikrer midlertidigt ”overnormale profitter” (økonomisk overskud) • Fuldkommen konkurrenceagtigt på langt sigt • ”Trædemøllen” for virksomheden: Overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) • Problem at konkurrenceformen fører til samfundsøkonomisk spild • Overskydende kapacitet eller kødannelse mv.

24. Hvor er dermonopolistisk konkurrence? • Brancher med mindre virksomheder, hvor virksomhederne alligevel har egne nedadhældende efterspørgselskurver • Når virksomhederne er “små” i forhold til det samlede branchemarked, så kan vi med rimelighed se bort fra deres direkte gensidige påvirkning af hinanden • Herved adskiller monopolistisk konkurrencesig fra oligopol!

25. Uperfekt information ogdifferentierede produkter • Uperfekt information • Hver virksomhed har en kundekreds, der kun med besvær kan flytte til en anden virksomhed pga. uperfekt information om priser og kvaliteter • Produktdifferentiering • Hver virksomhed har en lokalisering, der giver forskellige transportomkostninger for dens kunder • Hver virksomhed har en særlig produktvariant • Begrænsninger • Monopolistisk konkurrence har begrænset imperfektion og produkterne er stadig ret nære substitutter

26. Monopolistisk konkurrenceblandt praktiserende speciallæger? • Speciallægernes kunder har begrænset information om pris og kvalitet, og de holder fast ved en “god læge” • Speciallægerne har en lokaliseringsfordel i forhold til en del af kundekredsen • Speciallægerne prøver i et vist omfang at produktdifferentiere • Derfor har speciallægerne en vis markedsmagt mht. pris, og kvalitet (incl. ventetid)

27. Monopolistisk konkurrencepå andre områder? • Monopolistisk konkurrence (små firmaer) • Detailhandelsforretninger, håndværkere, mindre tøjbutikker, restauranter, frisører, grilbarer (Mikrobogen, side 153) • Skal være uden væsentlig markedsindflydelse • Oligopol (store firmaer) • Biler, mobiltelefoner, cola, cowboybukser • Grænsetilfælde (store og små firmaer) • Øl, cowboybukser, skibsfragter

28. Københavnske brancher med monopolistisk konkurrence?

29. Spørgsmål i tilknytning tilmonopolistisk konkurrence • Hvorfor er læger tilbøjelige til atudskrive recepter på for megetantibiotika (så bakterierne bliver resistente)? • Hvorfor holder mange supermarkeder åbent meget længe (også i mindre byer?) • Hvorfor kommer juledekorationerne frem i butikkerne meget tidligt? • Hvorfor bliver portionerne i fastfood-restauranterne større og større?

30. Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt • Regel for bestemmelse af optimalt output: GROMS = GROMK • Vi kan på virksomhedens efterspørgselskurve aflæse den hertil hørende pris

31. Virksomhedens optimering af mængde og pris på kort sigt

32. Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt • Økonomisk Overskud = Totalomsætning – Totalomkostninger • Totalomsætning = Pris * Mængde • Kortsigtede totalomkostninger = Kortsigtede GTO * Mængde

33. Pris, gennemsnitsomkostning og økonomisk overskud på kort sigt Økonomiskoverskud

34. Begrænsninger for udnyttelsen af den kortsigtede monopolagtige position • Virksomhedens kortsigtede prisfastsættelse kan påvirke dens langsigtede position • Hvis prisen er høj vanskeliggøres tiltrækningen af nye kunder • Lavere priser for nye kunder kan være en mulighed • En høj pris kan tiltrække konkurrenter til lokaliteten og efterlignere af produkttypen

35. Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt • Udbudsmængden på lang sigt • Firmaernes kapitalapparatet kan udvides • Nye firmaer kommer til hvis der er profit at hente • Der kan komme for stort udbud i forhold til markedsefterspørgslen • Overudbudet giver uplanlagt ledig kapacitet og tab • Udbudskvaliteten på lang sigt • Firmaerne presses omkostningsmæssigt af konkurrence om service, leveringsbetingelser, garantier, markedsføring, og lokalisering

36. “Normalprofit” (dvs. intet økonomisk overskud) på lang sigt • Hvis der opnås langsigtet stabilitet, så er den præget af manglende økonomisk overskud GROMK GROMS

37. Det økonomiske overskud konkurreres væk på lang sigt • Efterspørgselssiden på lang sigt • På kort sigt er efterspørgselskurven givet af forbrugernes givne præferencer • På lang sigt ændres præferencerne pga. nye behov, mode, og indkomstændringer • Efterspørgselskurven kan flyttes og drejes • Men antagelsen om små enkeltvirksomheder gør at de ikke kan påvirke deres langsigtede skæbne • Dette ændres under oligopol, men faktisk er der en flydende overgang til monopolistisk konkurrence!

38. Den monopolistiskekonkurrences trædemølle • De overnormale profitter lokker konkurrenter til => prisen falder indtil kun ”normal profit” (pris = GTO) • Herefter kan den enkelte virksomhed begynde forfra med ny produktdifferentiering, ny reklameindsats, ny nursing af kunder, osv. • Eksempel: Mikrobryggeriernes indsats? • Oligopoleksempel: Storbryggeriernes indsats?

39. 4. Oligopol og spilteoretisk analyse

40. Oligopol • Hvad er oligopol? • Oligarki betyder fåmandsvælde • Dvs. to eller flere dominerende virksomheder • De kan være omgivet af en ”fringe” (kødrand) af små virksomheder, der overlever med højere omkostninger fordi prisen er sat højt • Oligopoler ’lurer’ på konkurrenterne når de sætter pris og mængde når de differentierer produktet • Oligopol er den typiske markedsform i virkeligheden

41. Oligopol • Monopol er et marked med et enkelt firma • Duopol er marked med af to [duo] firmaer • Oligopol er et marked med nogle få firmaer (mindst to) • Hvert firmas beslutninger om egen pris og egen mængde påvirker konkurrenternes profitter • Dette er I modsætning til monopolistisk konkurrence (og fuldkommen konkurrence) • Spilteorien er velegnet til analysen af oligopol (herunder duopol) fordi den handler om firmaernes strategiske samspil

42. Oligopol • En lille gruppe firmaer omgivet af væsentlige adgangsbarrierer • Fordi relativt få firmaer konkurrerer gælder at • Hvert firma har nedadhældende efterspørgskurve • Hvert firma sætter sin pris [P > GROMK] • Markedsfejl: inefficient (for lille) konsum • Hvert firma influerer sine rivaler • Typiske oligopolister differentierer deres produkter, men dette definer ikke oligopol

43. Oligopol • Forklaringer på oligopol • Stordriftsfordele • Adgangsbarrierer • Firmaer med høje faste omkostninger og lave variable omkostninger: • Har lave marginalomkostninger • De gennemsnitlige totalomkostninger aftager kraftigt når output forøges • Der er stigende skalaafkast (stordriftsfordele)

44. Tre slags skalaafkast (lang sigt) • K og L øges med samme procent (f.eks. 100%), så vi studerer på lang sigt. Der er: • Konstant skalaafkast, hvis Q øges med samme procent som K og L • Aftagende skalaafkast, hvis Q øges med en mindre procent end K og L • Stigende skalaafkast (stordriftsfordele), hvis Q øges med en større procent end K og L • Hvis der er væsentlige stordriftsfordele, så udvikler branchen sig til oligopol eller monopol

45. Omkostningsstruktur ved oligopol? • Afhænger af markedsefterspørgselskurvens placering! • Der er oligopol, hvis der kun er plads til få med “efficient produktionsskala”!

46. De største oligopoler i DK?

47. Oligopol og monopol • Selv om oligopolisterne opnår en overnormal profit, så kunne denne profit være større hvisde samarbejdede som om de var et monopol • Spilteorien kan bruges til at forstå vanskelighederne ved (og mulighederne for) et sådant samarbejde • Diskussionen tager ofte udgangspunkt i det spilteoretiske problem of “Fangernes Dilemma”

48. Forskelle mellem individ og fællesskab? • Hvorfor er der skrap kontrol med økologiske producenter? • Hvorfor stemte amerikanskeishockeyspillere enstemmigtfor krav om hjelme selv om de enkeltvis tager den af? • Hvorfor er der en obligatorisk alder for påbegyndelse af skolegang? • Hvorfor skal man bære skoleuniform i UK?

49. Fangernes dilemma

50. “Fangernes dilemma” for to supermarkeder A og B Supermarked B beslutter at: