1 / 106

HD 2009: Mikroøkonomi #3 Udbud og omkostninger

HD 2009: Mikroøkonomi #3 Udbud og omkostninger. Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/. Oversigt over tredje lektion. 1. Opsummering af efterspørgselsteorien 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2 3. Erhvervsudvikling 4. Virksomhedens omkostninger

irisa
Télécharger la présentation

HD 2009: Mikroøkonomi #3 Udbud og omkostninger

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. HD 2009: Mikroøkonomi #3Udbud og omkostninger Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

  2. Oversigt over tredje lektion • 1. Opsummering af efterspørgselsteorien • 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2 • 3. Erhvervsudvikling • 4. Virksomhedens omkostninger • 5. Produktionsfunktionen • 6. Omkostningsbegreberne • 7. Opsummering og næste lektion

  3. 1. Opsummering af efterspørgselsteorien

  4. Ja/nej-spørgsmål (side 81) • Markedets samlede efterspørgsel findes ved lodret summation af de enkelte husholdningers efterspørgsel? Nej, vandret summation! • Forbrugeroverskuddet er den pris man betaler for en vare? Nej, arealet mellem efterspørgselskurven og prislinjen (ud fra forskelle mellem reservationspriser og markedsprisen)

  5. Ja/nej-spørgsmål • Indkomstelasticiteten viser hvor meget efterspørgslen [som mængde] efter en vare ændrer sig når indkomsten stiger med 1%? Ja! • Omsætning = Pris * Grænsenytte? Nej, = Pris * EfterspurgtMængde! • Dyr cognac og culottesteg er gode eksempler på inferiøre varer? Nej, på ‘luksusvarer’! • Grænsenytten afspejler et individs eller en husholdnings betalingsvillighed [reservationspris] for et gode? Ja!

  6. Ja/nej-spørgsmål • Priskrydselasticiteten viser ændringen i den efterspurgte mængde af en vare hvis prisen på en anden vare stiger med 1%? Ja, det er definitionen på krydselasticiteten! • Totalnytten stiger i takt med at en husholdnings forbrug af et gode stiger? Ja!, men mindre og mindre • Værdiparadokset handler om at vand er billigere end diamanter selv om vand er nødvendigt for at overleve? Ja!

  7. Efterspørgselskurven i den simple markedsmodel

  8. Husholdningens beslutninger • En husholdning beslutter om fordelingen af sin indkomst mellem forbrug og opsparing – samt mellem de forskellige forbrugsgoder • Indkomsten samt varepriserne bestemmer hvilke kombinationer af goder, der kan købes • Nyttemaksimering bestemmer hvilken kombination af goder, der faktisk købes • KISS-princippet: Vi antager at husholdningerne laver rationel nyttemaksimering!

  9. Fra grænsenytte til totalnytte • Eksempel: Køb af vand i flasker • Den første vandflaske er meget nødvendig, så den har en stor grænsenytte = 200 (den subjektive reservationsværdi) • Den anden flaske er mindre nødvendig og har mindre grænsenytte = 80 • Hvis vi lægger grænsenytterne sammen, så får vi totalnytten af 2 vandflasker, nemlig 200 + 80 = 280 • Sådan bliver vi ved …

  10. Udregning af totalnyttenfra grænsenytterne 280 2

  11. “Loven” om den aftagende grænsenytte Hvorfor falder grænsenytten? Det næste styk bliver mindre værd jo mere vi allerede har af varen = loven om aftagende grænsenytte

  12. Totalnytte og grænsenytte • Opgave (side 81): • Beskriv i ord hvordan sammenhængen er mellem den stigende totalnytte og den aftagende grænsenytte. • Det har jeg allerede gjort

  13. Grænsenytten definerer efterspørgselskurven Ved pris = 50 efterspørger husholdningen 4 flasker. Grænsenytten for flaske #4 er = 50, men grænsenytterne for de tre første flasker er større

  14. Husholdningerne ogmarkedets efterspørgselskurve • Hvordan finder vi markedets efterspørgselskurve? • Vi lader markedsprisen falde fra uendelig • I begyndelsen er ingen efterspørgsel, men ved en bestemt pris købes den første enhed af en husholdning • Til enhver pris sammenlægger vi efterspørgslerne fra de husholdninger, der efterspørger noget

  15. Husholdningernes samlede indflydelse på markedet • Markedets efterspørgselskurve findes ved horisontal addition af de tre husholdningers efterspørgselskurver

  16. Nu har vi altså konstrueret efterspørgselskurven!

  17. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning • Forbrugeroverskuddet er de summerede forskelle mellem husholdningens grænsenytter (reservationsværdier) og markedsprisen • Forbrugeroverskudet af det første kg oksekød er 300 – 80 = 230 • Forbrugeroverskuddet af det andet kg oksekød er 220 – 80 = 150 • Det samlede forbrugeroverskud af de to første kg oksekød er 230 + 150 = 380

  18. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning Rettet! Forbrugeroverskud ved køb af oksekød

  19. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning

  20. Forbrugeroverskuddetfor et helt marked • Markedets efterspørgselskurve bygger på husholdningernes adderede grænsenytter • For hver købt enhed fratrækker vi prisen • Så får vi markedets forbrugeroverskud

  21. Udregning af forbrugeroverskudved lineær efterspørgselskurve

  22. Udregning af forbrugeroverskudved lineær efterspørgselskurve • Efterspørgselskurven: P = 1000 – 0,001M • Ved P = 200 er formlen 200 = 1000 – 0,001M • Heraf finder vi efterspørgslen M = 800.000 • Forbrugeroverskuddet er blå trekant • Trekantens areal er ½ højde * grundlinje • Højden er 1000 – 200 = 800 • Grundlinjen er 800.000 • Forbrugeroverskuddet er ½ * 800 * 800.000 = 320.000.000

  23. Værdiparadokset: Vand og diamanter • Adam Smiths paradoks (1776): • Når vi ved at vand er livsvigtigt ogat diamanter er en luksusvare,hvorfor gælder det så at vand er næsten gratis mens diamanter er dyre?

  24. Forbrugeroverskud for vand og diamanter • Opgave (side 81): • Redegør for forskellen mellemknaphed og forbrugeroverskud tilforklaring af værdiparadokset

  25. Forbrugeroverskud for vand og diamanter Vand: lille knaphed men stor grænse-nytte for alle og stort totalt forbruger-overskud Diamanter: stor knaphed men lille grænsenytte for de fleste.Selv om køberne harstor grænsenytte er etlille totalt forbruger-overskud

  26. Oversigt over elasticiteterne • Opgave (side 81): • Diskuter de tre elasticitetstyper. • Hvad er forskellen mellem dem? • Hvad er det der kan undersøges ved hver af typerne? • Hvem har brug for de forskellige analyser? • Spørgsmålene er også behandlede i Lynggaard, kap. 9!

  27. De tre elasticitetstyper • Vi studerer %-ændringen af den efterspurgte mængde af en vare forårsaget af forskellige andre ændringer • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på den samme vare har vi priselasticiteten • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på en anden vare har vi krydselasticiteten • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af indkomsten har vi indkomstelasticiteten

  28. Priselasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring af varens pris (alt andet lige) • Priselasticiteten opfattes som positiv fordi vi tager | |, dvs. ignorer fortegnet!

  29. Priselasticiteten:Definition af tre situationer • Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og < 1% • Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1% • Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1% • Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1% • Priselasticiteten afhænger af placeringenpå efterspørgselskurven!!!

  30. Efterspørgselkurven og elasticiteterne Elastisk! Neutralelastisk! Uelastisk!

  31. Krydselasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde af vare B forårsaget af en 1%-forandring i prisen på vare A (alt andet lige) • Krydselasticiteten kan være positiv eller negativ!

  32. Krydselasticiteten:Klassifikation af goder/varer • Krydselasticiteten bruges til klassifikation af tre typer af goder: • Positiv (> 0): Substitutter (kan erstatte hinanden) • Nul (= 0): Uafhængige goder (påvirker ikke hinanden) • Negativ (< 0): Komplementer (supplerer hinanden)

  33. Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme • Opgave (side 81): • Diskuter tabel 3.5-sammenhængen mellem forskellige skærmtyper og konsekvenserne af at deres pris ændres.

  34. Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme • Traditionelle tv-skærme og fladskærme (dyrere CRT-skærmeog meget dyre Plasma-skærme) • Vi har en hel tabel af krydselasticiteter: Produkt, der stiger 1%

  35. Indkomstelasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring i indkomsten (alt andet lige) • Indkomstelasticiteten kan være positiv eller negativ!

  36. Indkomstelasticiteten:Klassifikation af goder/varer • Klassifikation af goder efter indkomstelasticitetens størrelse • Positiv (> 0): Normalt gode • Positiv og > 1: Luksusgode • Positiv og < 1: Nødvendighedsgode • Negativ (< 0): Inferiørt gode

  37. Normale og inferiøre goder

  38. Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? • (1) Ved hjælp af en formel for efterspørgselskurven • Se den efterfølgende opgaveløsning • (2) Ved hjælp af statistiske oplysninger • Vi finder tidsserier om efterspørgslen efter en vare og om den påvirkende faktor (varens pris, en anden vares pris, eller indkomsten) • Vi bruger formlen for en af elasticiteterne

  39. Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? • Metode 1: Simpel beregning med to tidspunkter (begyndelse = 1 og slutpunkt = 2), f.eks. eller • Metode 2: Punktelasticitet til et tidspunkt, f.eks.

  40. Hvem har brug for de forskellige elasticiteter? • Priselasticiteter kan f.eks. bruges til at løse monopolistens profitmaksimeringsproblem eller af skatteministeren til vurderingen af udbyttet af en punktafgift på en vare • Krydselasticiteter kan f.eks. bruges i virksomhedens strategiske prispolitik • Indkomstelasticiteter kan f.eks. bruges til vurderingen af strategiske ændringer i virksomhedens produktmix • De er alle vigtige for samfundsøkonomiske brancheanalyser

  41. 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2

  42. Opgave 7.1 • Lineær efterspørgselskurve: P = b – aX • P = varens pris • b = afskæringspunktet på den vandrette akse • a = efterspørgselskurvens hældning • X = den efterspurgte mængde (også kaldet M) • Find udtrykket for efterspørgselselasticiteten, dvs. priselasticiteten

  43. Opgave 7.1 (fortsat) • Vi skal finde: • Vi har: P = b – aX • Vi omskriver til: P/X = (b – aX)/X = b/X – a • Efterspørgselskurvens hældning:P/X = – a • Dvs. at X/P = – 1/a • Vi har altså at

  44. Opgave 7.2 • Lineær efterspørgselskurve: P = 5 – ½X • Dette er et specialtilfælde af P = b – aX, hvor b = 5 og a = –½ • Vi bruger resultatet fra 7.1, dvs. • Vi indsætter forskellige priser i efterspørgsels-formlen og indsætter de fundne mængder i elasticitetsformlen, f.eks. P = 0 giver X = 10

  45. Opgave 7.2 P (prisen) Er efterspørgselskurven elastisk? Nej, den er uelastisk for P < 2½  = - 5  = -4  = -3/2 2½  = -2/3  = -1/4 P = 5 – ½X  = 0 5 10 X (mængden)

  46. Opgave 7.2 (fortsat) • Er efterspørgselskurven elastisk? • Elastisk betyder at elasticiteten (uden fortegn) er større end 1 • Kurvens elasticitet ændres overalt • Den er uelastisk ved P < 2½ og elastisk ved P > 2½ • Eksempel på en helt uelastisk kurve: X holdes fast på 10 uanset prisen! Derfor er X = 0 og elasticiteten = 0

  47. 3. Erhvervsudvikling

  48. Erhvervsudvikling • Etablering af nye virksomheder • Kopiering af etablerede virksomheder • Iværksætteri med innovation • Udvikling af eksisterende virksomheder • Vækst eller tilbagegang indenfor givne rammer • Fornyelse af eksisterende virksomheder • Nedlæggelse af eksisterende virksomheder

  49. Arbejdsproduktiviteten i udvalgte lande

  50. Konkurrenceevne

More Related