Anatomi

1. Anatomi Muskelfibre, nervesystemet og bevægeanalyser

2. Gennemgang af spørgsmål fra sidste gang

3. Opsummering af anatomi

4. Skelettet? • Hvor mange? • 3 primære funktioner? • Knogletyper?

5. Knogler - navne?

6. Skelettets knogler – Dansk/latin 1. Hovedskal Cranium 2. Nøgleben/kraveben Clavicula 3. Skulderblad Scapula 4. Brystben Sternum 5. Ribben Costae 6. OverarmsbenHumerus 7. Spoleben Radius 8. Albueben Ulna 12. Bækken Llium 13. KorsbenSacrum 14. Haleben Coccyx 15. Skamben Pubis 16. SædebenIschium 17. Lårben Femur 18. Knæskal Patella 19. Skinneben Tibia 20. Lægben Fibula

7. Led? • Hvad opdeles led i? • Ledtyper?

8. Ledbevægelser?

9. Ledbevægelser • Fleksion: Bøjning af led • Ekstension: Strækning af led • Hyperextension: Strækning udover den anatomiske normalstilling • Abduktion: Bevægelse ud til siden. Væk fra kroppen midterlinie • Adduktion: Bevægelse ind mod kroppens midterlinie • Leteralfleksion: Rygsøjlen, hals og hoved, bøjes sidelæns til højre og venstre • Rotation: Rygsøjlen, hals og hoved, drejes til højre eller venstre • Medialrotation: Lemmerne roterer omring sig selv ind mod kroppens midterlinie • Lateralrotation: Lemmerne roterer omkring sig selv udad, væk fra kroppens midterlinie

10. Ledbevægelser • Cirkumduktion: Cirkelbevægelse • Dorsalfleksion: Fleksion – Fod bøjes opad med skinneben • Plantarflesion: Ekstension – Fod strækkes nedad mod fodflade • Inversion: Fodflade vendes indad mod kroppens midterlinie • Eversion:Fodflade vendes udad væk fra kroppens midterlinie • Supination: Hånd- og fodfladen vendes udad/fremad/opad. Man kan holde suppe • Pronation: Hånd- og fodfladen vendes indad/bagud/ned. Taber suppen • Elevation: Skulderblade løftes • Depression: Skulderblade sænkes • Retraktion: Skulderblade trækkes bagud, ind mod hinanden, adduktion • Protraktion: Skulderblade trækkes fremad, fra hinanden, abduktion

11. Bevægelsesplaner?

12. Bevægelsesplaner • Kroppens og lemmernes bevægelser kan beskrives ud fra følgende bevægelsesplaner: • Sagittalplan: (Fleksion/ekstension, fremad/bagud retning) • Frontalplan(Abduktion/adduktion, sideværts) • Transversalplan(Horisontal abduktion og adduktion og rotation)

13. Muskler? • Nævn de 3 forskellige muskeltyper • Der er to former for muskeludformning, hvilke? • Agonist, antagonist, synergist? • Muskelnavne?

14. Muskeloversigt

15. Skeletmusklernes opbygning • Muskel-sene enhed (muskel, sene) • Muskel • Muskelfascikel (muskelfiberbundter) • Muskelfiber (bundter af myofibriller) • Myofibril (sarkomerer på række) • Sarkomer (actin, myosin, tropomyosin, troponin)

16. Rækkefølgen i en muskelkontraktion • Nervesignal når muskelfiberen • Signal løber ind i T-rørene • Signal når SR • Calcium bliver frigivet fra SR • Calcium sætter sig på troponin • Troponin fjerner sig fra tropomyosin • Tropomyosin blotter bindingssteder for myosinhoveder • Myosinhoved griber fat i actin • Myosinhoved foretager nikkebevægelse • Myosin trækker i actin fra begge sider og musklen forkorter sig • Myosinhoved slipper • Myosinhoved griber fat nyt sted Der skabes en muskelkontraktion(sammentrækning) http://www.youtube.com/watch?v=kvMFdNw35L0&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=CepeYFvqmk4

17. Kontraktionstyper • Koncentrisk • Excentrisk • Statisk (isometrisk)

18. Nervesystemet

19. Nervesystemet • Nervesystemet er det overordnede system, som styrer alle funktioner i kroppen. Systemet inddeles anatomisk i: • Centralnervesystemet(CNS) Hjernen og rygmarven, som er helt omgivet af knogler(kranium og ryghvirvler) er det vitale kontrolcenter der modtager og bearbejder impulser fra kroppen(bevægelser og reflekser). • Perifere nervesystem(PNS) Er nervetrådene i kroppen, armene og benene, som modtager informationer, fra og sender informationer tilbage til centralnervesystemet.

20. Nervesystemet Fysiologisk set deles nervesystemet op i: • Det autonome nervesystem (det selvstyrende nervesystem) • Det somatiske nervesystem (det viljestyrede nervesystem). Det somatiske nervesystem kan yderligere deles op i: • Sensorisk del: Nerver som opfanger informationer i organismen og sender indadgående impulser eller beskeder til centralnervesystemet • Motorisk del: Nerver som efter besked fra stor- eller lillehjernen sender udadgående impulser eller signaler til musklerne om at udføre bevægelser. • De udgør tilsammen det man kalder det neuromuskulære system, som er det vi har interesse i, når vi skal forstå hvordan musklerne virker under træning.

21. Neuromuskulære system Motoriske hjernebark Når vores muskler trækker sig sammen er det enten fordi vores hjerne har givet besked eller fordi vores muskler selv reagerer på et udefrakommende stimuli (refleks). I begge tilfælde bliver den nervetråd som styrer musklerne aktiveret. Denne nervetråd kaldes for et motoneuron. Udsnitaf rygmarven Sensoriske nervetråde Motorisk nervetråd Muskel

22. Motoriske nerver • De motoriske nerver som også kaldes motorneuroner, løber i form af lange nervetråde ud til muskelfibrene hvor de kobles til få eller mange muskelfibre. • Moterneuronen og de muskelfibre, som den aktiverer, kaldes for en motorisk enhed(motor unit, MU). • Når en moterneuron stimulerer få muskelfibre, fås en finmotorisk bevægelse. • Når en motorneuron stimulerer forholdsvis mange muskelfibre, fås en grov motorisk bevægelse. • Eksempel: Fingrenes bevægelser på et klaver er finmotoriske bevægelser, mens et spark i fodbold er en grov motorisk bevægelser.

23. Muskelfibertyper • Der findes mange forskellige typer af muskelfibertyper, som grundlæggende er delt op i 2 primære typer. • Type 1 og type 2 • Type 2 muskelfibre kan deles op i op i, Type 2A og type 2B, så man i alt går ud fra 3 muskelfibertyper

24. Muskelfibertyper • Man kan til en vis grad påvirke ens fibertypesammensætning. • Uanset hvilken slags træning man laver vil type 2B fibre blive lavet om til type 2A. Hvis man er totalt inaktiv vil en del af type 2A fibrene blive lavet tilbage til type 2B fibre. • Hvorvidt man kan lave type 2A fibre til type 1 fibre (eller modsat) er et af de spørgsmål der stadig forskes i. • Indtil videre peger flertallet af studier på, at man ikke grundlæggende kan ændre på den type 1/2 fordeling man er født med. • De bedste sprintere i verden har eksempelvis op imod 80 % type II fibre, hvilket er en af forklaringerne på at de kan løbe så hurtigt. De fleste mennesker har dog en fordeling som ligger tæt på 50/50.

25. Mitokondrier Muskelfibertyper Kapillærer Type 1 Muskel- fibre Type 2a Type 2b

26. Sizeprinciple • Rekrutteringen af motor enheder(moter units) sker ifølge ”sizeprinciple”. • Dvs. at før en stor kraftproducerende enhed kan blive aktiveret, skal de med mindre kraftudvikling rekrutteres først • Dvs. først type 1, derefter type 2 • Dvs. at tung styrketræning aktivere alle muskelfibre

27. Næste gang – sidste gang • Test – Spørgsmål fra anatomi/fysiologi, aerob/anaerobe processer og træningslære • Fremlæggelser i grupper – Bevægeanalyser

28. Fremlæggelse til næste gang • Næste gang: Onsdag uge 44 – 2 uger til • Grupper – 6 grupper – Squat, bænkpres og dødløft • Lav en bevægeanalyse – Styrkeøvelse • Power point • Skal indeholde: • Led – hvilke led arbejder i hvilke fase • Bevægelser – hvilke ledbevægelser sker der i leddene • Arbejdende muskler – hvilke muskler arbejder i hvilke fase • Hvilke type arbejde laver musklerne – Koncentrisk, excentrisk, isometrisk • Agonist, antagonist og synergister • Andre øvelser der træner de samme muskler

29. Eksempel: Squat

30. Quiz

31. Svar på QUIZZZZZZZZZ • Nervesystemet er det overordnede system, som styrer alle funktioner i kroppen. Systemet inddeles i overordnet 2 systemer, hvilke? CNS(centralnervesystemet) og PNF(perifere nervesystem) • Der findes mange forskellige muskelfibertyper, hvad hedder de 3 grundlæggende typer? Type 1, type 2A og type2B • Hvad er kendetegnet for Type 1 muskelfibre? Rød, langsom og stor udholdenhed. • Hvad er kendetegnet for Type 2A muskelfibre? Hvid, hurtig og middel udholdenhed • Hvad er kendetegnet for Type 2B muskelfibre? Hvid, meget hurtig og lav udholdenhed • Moterneuronen og de muskelfibre, som den aktiverer, kaldes for? En motorisk enhed • Når en moterneuron stimulerer få muskelfibre, fås en? Finmotorisk bevægelse. • Når en motorneuron stimulerer forholdsvis mange muskelfibre, fås en? Grov motorisk bevægelse. • Rekrutteringen af motor units sker ifølge? Sizeprinciple