Lærerlivet på godt og ondt Oplæg for Slagelse Lærerkreds, januar 2008 CASA Inge Larsen

1. Lærerlivet på godt og ondtOplæg for Slagelse Lærerkreds, januar 2008CASA Inge Larsen

2. Rapportens temaer udvalgt i samarbejde med DLF • Jobtilfredshed og det meningsfulde arbejde • Teamarbejde • Ledelse • Faglig udvikling • Elever og følelsesmæssige belastninger • Rollekonflikter – krav og roller • Forandringer i arbejdet • Indflydelse i arbejdet • Vold og mobning • Stress • Balance mellem privat- og arbejdsliv • Fysisk arbejdsmiljø • Løn

3. Om undersøgelsen • 536 medlemmer af DLF, tilfældigt udtrukket. • Dataindsamling 3. kvartal 2006 • 64 % returnerede spørgeskemaet – 330 svarpersoner • Samtidigt anvendt i tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer • Deskriptiv analyse (køn, anciennitet, stilling)

4. Om svarpersonerne • 69 % er kvinder og 31 % mænd. • 50 % er under 50 år. 38 % er ml. 50-59 år og 12 % er 60 år el. over. • 47 % har en anciennitet på 18 år eller derover, 39 % på mellem 4-17 år og 14 % på 3 år eller under. • Kun 1 ud af 10 i undersøgelsen er leder. For ledere er kønsfordelingen 2/3 mænd og 1/3 kvinder. • 78 % arbejder i normalklasser, 7 % arbejder i specialklasser, 5 % på amtskommunal skole el. institution, 3 % i PPR, forvaltning etc. • 96 % er fastansat og 88 % er fuldtidsansat. • 49 % arbejder på et arbejdssted med mellem 50-99 ansatte, 33 % med 20-49 ansatte, 11 % med 1-19 ansatte. Endelig 7 % med over 100 ansatte.

5. Generel tilfredshed med jobbet Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

6. Meningsfuldt, anvender sin viden og føler sig udfordret

7. Mestring - 86 % - • Tilfredshed med: • Kvaliteten af arbej-det, man udfører. • Mængden af arbej-det, man udfører. • Egen evne til at løse arbejdsmæssige problemer. • Egen evne til at bevare et godt forhold til kollegerne.

8. Engagement • Om: • Man omtaler sin arbejdsplads, som et sted, der er godt at arbejde. • Ens normer og værdier passer godt til arbejdspladsens normer og værdier. • Man føler sig inspireret af arbejdspladsen til at yde sit bedste. - 67 % - 22 % - 12 % -

9. Kollegial støtte • Om: • Man kan få hjælp og støtte til arbejdet, hvis man har behov for det. • Kollegerne er villige til at lytte, hvis man har arbejdsmæssige problemer. - 86 % - 11 % 4 %

10. Socialt klima - 66 % - • Er klimaet: • Opmuntrende og støttende. • Mistroisk og mistænksomt. • Afslappet og behageligt. 29 % - 5 % -

11. Rolleklarhed - 83 % - • Om: • Der er klare mål for arbejdet. • Der er et klart defineret ansvarsområde. • Man har en klar viden om, hvilke forventninger der stilles til en i arbejdet. 14 % 2 %

12. Teamsamarbejdet

13. Ledelsesstøtte • Mulighed for hjælp og støtte fra leder, når man har behov for det. • Leders villighed til at lytte til arbejdsmæssige problemer, hvis man har behov for det. • Om ens arbejde bliver værdsat af nærmeste leder. - 59 % - 30 % - 10 % -

14. Fair ledelse • Om: • Nærmeste leder fordeler arbejdet retfærdigt og upartisk. • Nærmeste leder behandler de ansatte retfærdigt og upartisk. • Forholdet mellem leder og medarbejder er årsag til, at man bliver stresset. 35 % - 55 % - - 10 % -

15. Påvirke beslutninger om samarbejdspartnere Kan du påvirke beslutninger om, hvilke personer du skal arbejde sammen med?

16. Faglig udvikling

17. Feedback og inddragelse

18. Information

19. At være fagligt klædt på til opgaven

20. Mulighed for at lære nyt internt eller eksternt

21. Personalepleje • Om man belønnes (ros, penge, opmuntring), når man har gjort et godt stykke arbejde. • Om man tager sig godt af de ansatte. • I hvilket omfang ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og trivsel. 40 % - 36 % - - 24 % -

22. Forholdet til eleven • 96 % synes, at de meget ofte eller ofte har et godt forhold til eleven. MEN • 95 % af lærerne vurderer, at deres arbejde kræver maksimal opmærksomhed. • 65 % svarer, at der meget ofte eller ofte forekommer forstyrrende afbrydelser i deres arbejde. • 70 % skal meget ofte eller ofte tage stilling til andre menneskers personlige problemer i deres arbejde. • 68 % skal nogle gange, ofte eller meget ofte tage imod og behandle klager fra klienter/kunder dvs. elever og forældre. • Ca. 40 % svarer, at arbejdet meget ofte og ofte bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer – og kræver, at de skjuler deres følelser. OG 59 % er udsat for meget generende støj fra andre mennesker.

23. Rollekonflikter 49 % • Om man: • I sit arbejde skal gøre ting, som man egentlig synes burde gøres anderledes. • Får arbejdsopgaver, uden at man får de nødvendige ressourcer. • Stilles over for uforenelige krav fra to eller flere personer. - 28 % - - 23 % -

24. Indflydelse på arbejdstiden

25. Kontrol over egen arbejdssituation - 80 % - • Om man selv kan bestemme: • Sit arbejdstempo. • Hvornår man ønsker at holde pauser. • Sin arbejdstid (fx om man har flekstid). 11 % - 9 % -

26. Beslutningskontrol • Om man: • Selv kan bestemme, hvordan man vil gøre sit arbejde. • Har indflydelse på arbejdsmængden. • Har indflydelse på, hvem man skal arbejde sammen med. • Selv kan bestemme, hvornår man har kontakt med kunder /klienter. • Har indflydelse på beslutninger, der er vigtige for arbejdet. 64 % - 23 % - - 14 % -

27. Beslutningskrav er høje • Om: • Man skal tage hurtige beslutninger. • Arbejdet kræver maksimal opmærksomhed. • Man skal træffe kom-plicerede beslutninger. - 73 % - 26 % 1 %

28. Kvantitative krav er mindre høje 45 % • Om: • Arbejdsmængden hober sig op. • Man er nødt til at arbejde over. • Man skal arbejde i et meget højt tempo. • Man har for meget at lave på sit arbejde. - 35 % - - 20 % -

29. Forandringer - - - - 59 % - - - - - - - - 32 % - - - 8%

30. Stress - 63 % - 20 % - 17 % -

31. Stress er lavere blandt dem, som oplever at: • Få deres arbejde værdsat af nærmeste leder • Få den information de behøver for at klare deres arbejde godt • Have et arbejde, hvor de ikke skal gøre ting, som de føler bør gøres anderledes • Kunne bestemme hvordan man vil gøre, hvis der er flere måder at gøre arbejdet på • Have et opmuntrende og støttende arbejdsklima • Have gode muligheder for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kommer på eget arbejdsområde • Have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne løse arbejdsmæssige problemer • At være i et team/arbejdsgruppe på arbejdspladsen, der fungerer godt • At arbejdspladsen ikke er præget af konflikter • Der ikke er støj/generende lyde

32. Balance mellem arbejde og fritid • Der er en god balance mellem mit arbejde og privatliv/familieliv • Når jeg kommer hjem efter arbejdet, er jeg for træt til at lave nogle af de ting, jeg gerne vil • Min familie/venner er misfornøjede med, at jeg virker fraværende og har ringe energi, når jeg er hjemme • Mit arbejde tager for meget tid, som jeg hellere ville have brugt sammen med familie og venner - 47 % - 31 % - 22 % -

33. Sygefravær Det gennemsnitlige fravær inden for de sidste 12 måneder er 8 dage. 24 % har slet ikke haft fravær. 71 % svarer, at de er gået på arbejde selv om de var syge. Analyser af samtlige besvarelser i FTF-undersøgelsen viser, at antal sygedage er mere end tre gange højere blandt dem med ringe balance mellem arbejde og privatliv sammenlignet med dem, hvor balancen er meget god (fra 3,17 dage ved meget god balance til 10 dage ved meget ringe balance).

34. Vold

35. Voldens hyppighed og udøver

36. Mobning 5 % har selv været udsat for mobning inden for de sidste 6 måneder. MEN 20 % har observeret mobning inden for de sidste 6 måneder

37. Fysisk arbejdsmiljø

38. Opleves lønnen som retfærdig i forhold til indsats 50 % 38 % 12 %

39. Oversigt

40. Min konklusion • Det kan blive bedre: • Ledelseskvalitet: lederstøtte, værdsættelse og personalepleje • Indflydelse på arbejdsmængde og hvem man skal arbejde sammen med • Information og inddragelse i beslutninger • Faglig udvikling Det er godt i dag: • Tilfredshed, mening og mestring af selve arbejdet • Rolleklarhed – høj kendskab til krav og mål • Det gode samarbejde og den kollegial støtte – også i team • Forholdet til elever

41. Gruppearbejde formiddag Diskutér psykisk arbejdsmiljø bredt. I kan fx drøfte følgende: Fortæl hinanden om det resultat, som I finder mest interessant og vigtigt. • Kan I genkende resultaterne– og/eller hvad er anderledes? • Hvad giver arbejdsglæde og hvordan bevarer I engagementet? • Hvordan kan teamsamarbejdet fortsat understøttes og udvikles? • Hvordan skal skolen (og teamet) arbejde med rummelighed? • Hvilke fælles redskaber og teorier ønsker I at bruge i jeres udvikling? • Hvor og hvordan synes I, at den enkeltes kompetenceudvikling skal planlægges og skal den hænge sammen med skolens strategi i øvrigt? • Efter hvilke principper skal uddannelse bevilges? • Hvad skal der til for at I bliver bedre til at fejre succeser – er der i skolekulturen mere fokus på fejl og mangler frem for ros og anerkendelse? • Hvordan kan I skaffe plads (tid) til fordybelse og refleksion? • Hvad skal der til for at reducere sygemeldinger begrundet i stress? Hovedpointer fra debatten bedes præsenteret på 5 minutter i plenum.

42. Gruppearbejde eftermiddag – 8 temaer • Teamsamarbejde • Ledelse • Faglig udvikling • Møder • Stress • Elever og rummelighed • Krav • Samarbejde med forvaltningen

43. Gruppearbejde om team I bedes drøfte følgende spørgsmål og må gerne selv finde på flere: • Efter hvilke kriterier (funktion, ressource, faglighed etc.) skal det gode team sammensættes? • Hvem skal involveres i sammensætning af team (leder, TR, SiR etc.)? • Hvor mange team synes I, at en lærer kan holde til at deltage i? • Hvordan bør teammedlemmer hjælpe hinanden i forhold til vanskelige elever? • Hvordan bør teammedlemmer hjælpe hinanden i forhold til forældresamarbejdet? • Hvordan skal teamet fungere i forhold til øvrige kolleger? • Hvilken rolle skal skolens ledelse have overfor teamet? • Hvordan og med hvilke metoder skal teamet yde hinanden kollegial støtte? • Drøft om teamets regler og omgangstone skal matche hele skolens værdier, trivselsregler mv. – og forklar hvorfor eller hvorfor ikke? • Drøft hvor og hvor ofte teamet skal mødes? • Hvor ofte skal teamet anvende fx supervision, faglig sparring? • Hvor ofte skal teamet evaluere sig selv? • Drøft fordele og ulemper ved at have en fast teamkoordinator. I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

44. Gruppearbejde om ledelse Drøft med udgangspunkt i jer selv. 1. • Hvad er jeres behov i forhold til god ledelse? • Hvordan kan jeres ledelse blive mere synlig, mere tilgængelig …? • Hvor ofte ønsker I tilbagemelding fra nærmeste leder eller skoleleder på jeres arbejde? • Etc.? 2. • Fortæl til hinanden om et tilfælde, hvor I oplevede god ledelse. • Hvad skete der? Hvad gjorde din leder og hvad gjorde du selv? • Hvad skal der til, for at en sådan situation bliver hverdag? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

45. Gruppearbejde om det gode møde • Hvilke emner skal på dagsordenen og hvornår? • Drøft forskellige typiske emner fra skolens møder og diskutér, hvor I synes, at drøftelser om disse emner hører hjemme - (hvilke emner hører hjemme i SU, på udviklingsmøder, pædagogisk råds møder etc.)? • Drøft hvilken type information som er bedst egnet til at blive formidlet mundtligt – giv eksempler? • Drøft hvilen type information som er bedst egnet til at blive formidlet skriftligt via mail og Intranet – giv eksempler? • Drøft temaet rettidig information – hvad ligger der i det for jer? • Drøft jeres oplevelse af møder, som er afviklet henholdsvis med og uden ordstyrer og dirigent. Hvornår synes I, at der er behov for ordstyrer og dirigent? • Hvordan sikrer man, at alle har læst dagsorden og ved, hvad der debatteres? • Drøft hvordan I ønsker, at fællesdebatter rundes af – står det altid klar for deltagerne, hvad der er besluttet? • Drøft anvendelse af feedback til hinanden – under og efter møder – hvordan foregår det? • Drøft hvor ofte I evaluerer jeres møder – og hvor ofte det bør gøres?

46. Gruppearbejde om rummelighed • Hvor skal disse elever håndteres – udover i klasseværelset? • Hvilken rolle spiller skolens ledelse i forhold til vanskelige elever? • Hvordan bør samspillet mellem skole og forældre (og/eller forvaltning) være om de vanskelige elever – hvordan kan det opnås? • Hvordan kan I blive bedre rustet til at rumme de elever, som I synes er fejlplaceret i klasserne? • Hvordan kan I bruge jeres energi bedst muligt, givet at I er nødt til at rumme disse elever? • Hvis der ikke gives ekstra ressourcer til de vanskelige elever, hvad kan I så gøre? • Føler I jer i højere grad udsat for trusler fra de vanskelige elever – og hvordan skal dette i givet fald håndteres? • Hvordan håndterer I dårligt sprog og trusler i det hele taget? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

47. Gruppearbejde om stress Hvis I ønsker at reducere stress og forbedre det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en idé at iværksætte en målrettet indsats i forhold til nedenstående punkter: • Få arbejdet værdsat af nærmeste leder. • Få den information man behøver for at klare sit arbejde godt. • Have et arbejde, hvor man ikke skal gøre ting, som man føler bør gøres anderledes. • Kunne bestemme hvordan man vil gøre, hvis der er flere måder at gøre arbejdet på. • Have et opmuntrende og støttende arbejdsklima. • Have gode muligheder for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kommer på eget arbejdsområde. • Have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne løse arbejdsmæssige problemer • At være i et team/arbejdsgruppe på arbejdspladsen, der fungerer godt. • At arbejdspladsen ikke er præget af konflikter. • Der ikke er støj/generende lyde. I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

48. Gruppearbejde om krav og indflydelse • Hvor kommer kravene fra:? • Ledelsen? • Kolleger? • Dig selv? • Børnene? • Andre • Er kravene klare eller uklare? • Er det tydeligt, hvor meget der skal produceres? • Er kvalitetskravene klare? • Er kravene konsistente? • Bliver der stillet forskellige krav fra forskellige sider? • Svarer kravene ”indefra” til de krav, der stilles til dig fra andre? • Er der nogle krav, som belaster mere end andre – hvilke og hvordan kan det forhold ændres? • Hvordan kan I hjælpe hinanden i forhold til at føle, at arbejdet er gjort ”godt nok” i forhold til de ressourcer I har til rådighed? • Hvordan og hvor kan der opnås større indflydelse på dem man arbejder sammen med? • Hvordan og hvor kan der opnås større indflydelse på beslutninger, der er vigtige for ens arbejde? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

49. Gruppearbejde om faglig udvikling Når jobindholdet varierer I forbindelse med organisationsændringer Feedback Deltagelse i team, netværk Jobbytte I medarbejder- udviklingssamtalen Arbejdsopgaver der udgør et samlet hele Tid til refleksion Læring på jobbet Accept af at fejl kan ske Gennem kollegial supervison Når ansvar uddelegeres Ved deltagelse i projektarbejde Sidemandsoplæring, mentorordning Intern undervisning Pauser, uformel snak Inspiration: Henrik Holt Larsen et. al Læring på Jobbet. KL og KTO 2002 Møder

50. Gruppearbejde om samarbejde ml. skoler og forvaltning • Har I fælles værdier – og efterleves disse? • Forstår I hinanden – eller taler I ikke samme sprog? • Vil I det samme – eller siger I blot det, der er opportunt at sige? • Kan alle parter placere sig/se egen rolle i udviklingen – eller hvordan opnås ejerskab til udviklingen? • Tages der altid udgangspunkt i eleverne, således at initiativerne først og fremmest kommer eleverne til gavn. Eller ses der først på krav til egen rolle og opgave – og efterfølgende på konsekvens for eleverne? • Hvordan kan forvaltningen understøtte praksis på skolerne – og hvordan kan skolerne give inspiration til forvaltningens arbejde? • Hvordan gives der udtryk for værdsættelse af hinandens arbejde? • Hvilken rolle har skolens ledelse i spændingsfeltet mellem skolens medarbejdere og forvaltningen? • Hvilken rolle har forvaltningen i forhold til skolerne – serviceorgan eller arbejdsgivere? • Hvordan spiller politik og praksis på området sammen – er der match eller mismatch – er der manglende koordination - og hvordan opnås fodslag? • Hvordan informeres skolerne om politikker og tilbud fra forvaltningen? • Hvordan skaber skolerne overblik og kendskab til de politikker og tilbud som forvaltningen arbejder med?