Det danske sprog i den digitale tidsalder

1. Det danske sprog i den digitale tidsalder Sabine Kirchmeier-Andersen sabine@dsn.dk www.dsn.dk

2. Hvorfor skal vi bruge dansk sprogteknologi? • Kan vi klare os med engelsk? • Kan vi nøjes med at tilpasse engelske programmer til dansk? • Sprognævnets anbefalinger i Sprogstatus 2012

3. Særlige træk ved dansk udtale For taleteknologi kan følgende karakteristika nævnes som relevante: • et meget stort antal vokaler i talt dansk og stor afstand til vokalernes gengivelse i skriftsproget (fisk –fesg, begynde – begønne); • anvendelsen af enhedstryk til at indikere proceslæsningen af et verbum: læse a’vis, spejle ’æg, spille ’skak; • stød som et betydningsadskillende træk: stien (stød) vs. stigen (ikke stød).

4. Særlige træk ved det danske ordforråd • en stor fleksibilitet til at danne komposita dynamisk, fx skiinstruktørsammenslutningssekretærsaspirant; • en udstrakt brug af partikler med delvist leksikaliseret betydning: skrive op, skrive ned, skrive af, skrive ud etc. • stor kreativitet bonusfar, bandepoliti, betalingsring, burkabilist, curlingforældre, dystermule, fedme-epidemi, flokrøvere, forhandlerbarn, halalhippie, helikopterforældre, hjemmerøveri, kendiskandidat, kiggekø, leasingkarrusel, likviditetshospital, lømmelpakke, meritlærer, mobilstråling, mobbelov, organturist, perkerdansk, pletpanik, rundkredspædagogik, samtalekøkken, selvfed, slyngelstat, snabel-a-generation, snage-tv, storbytosse, spøgelsespatient, Udkantsdanmark, vandrende benpølse, yoyo-vægt, ældrecheck, økobaby .....

5. Særlige træk ved dansk syntaks På det syntaktiske niveau tillader dansk sammen med de andre skandinaviske sprog et betydeligt antal flytninger, fx: • Hvem troede du han sagde at hun kendte _? • Denne bog ved vi hvem der har skrevet _. • Denne bog går der rygter om at du har læst _. • Peter ved jeg ikke om _ vil komme.

6. Sprogteknologi i den offentlige kommunikation • Krav om kommunikation på flere sprog (eksportsprog, indvandrersprog, udenlandske eksperter) • Krav om kommunikation på flere platforme (sms, Facebook, Twitter...) • Digital borgerbetjening • Effektivisering • 11 kommuner er ved at indføre talegenkendelse • Behov for bedre sprogstøtte i søgesystemer, oversættelse, talestyring • Behov for bedre ordbøger og fagordbøger Risici: • Mere vægt på den skriftlige kommunikation kræver flere resurser • Manglende mulighed for mundtlig kontakt kræver mere eksplicitte tekster og stiller større krav til konsistens og korrekthed • Større hensyn til handicap (tale, høre, læse) • Taleteknologien er ikke moden – risiko for tekster fyldt med fejl

7. Dansk Sprogteknologi Kvaliteten for dansk er ringe • Dansk halter fortsat bagefter med hensyn til sprogteknologi (Meta-net 2012) • Google translate er det bedste bud • Der mangler infrastruktur - tilgængelige datasamlinger (tekst og tale) • Microsofts nye stavekontrol for dansk bliver lavet af en nordmand • Kommunernes talegenkendelse bliver udviklet af belgiere • Danskerne kan ikke eller kun med besvær bruge taleinput til deres telefoner • Kun få forsknings- og udviklingsmidler til dansk sprogteknologi i det sidste årti • Ekspertisen i dansk sprogteknologi forsvinder

8. Dansk sprogs status 2012 Generelle anbefalinger • At lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så de ikke modarbejder hinanden. • At der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport forelægges regeringen og/eller Folketinget med passende intervaller. • At dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle. Undervisere på alle niveauer skal gøres fortrolige med indholdet i termbanken således at de kan inddrage den og bidrage til den som en naturlig del af undervisningen, ligesom den skal kunne anvendes af lægfolk og fagfolk i fx den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU’s sprogtjenester.

9. En national termbank – den faglige ordbog • Systematisk indgang til fagudtryk på dansk og andre sprog • styrker faglig begrebsdannelse i skolen • systematiserer definitioner af fagudtryk på universiteterne (flere sprog) • sikrer konsistens og kvalitet i tekster og deres oversættelse i virksomheder og offentlige institutioner. • Mulighed for videndeling på og mellem alle niveauer • Organisering af ildsjælene • Styrkelse af sprogteknologi • Samarbejde med termbanker i Sverige, Norge, EU

10. Dansk sprogs status 2012 Vedr. dansk som undervisningssprog i grundskolen og ungdomsuddannelserne • At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke undervurderes. • At der udarbejdes en strategi for styrkelsen af dansk bl.a. med henblik på udviklingen af dansk fagsprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau samtidig med en fremtidig strategi for fremmedsprog. Vedr. dansk som undervisningssprog på de videregående uddannelser • At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer udviklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser. • At der sikres relevante publiceringskanaler til formidling af forskningsresultater på dansk på højt niveau. Vedr. dansk i forhold til undervisningen i andre sprog • At det undersøges om man kan styrke nabosprogsforståelsen og fremmedsprogsundervisningen ved at inddrage norsk og svensk som optakt til fremmedsprogsundervisningen.

11. Dansk sprogs status 2012 Vedr. dansk i EU • At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt. Fx en undersøgelse af danske embedsmænds og politikeres holdning til at bruge dansk tolkning • At der samarbejdes mere om det fagspecifikke ordforråd, fx i form af fælles adgang til en flersproget termbank også for EU’s oversættere. Samarbejdet med EU’s sprogtjenester bør styrkes mest muligt da mange nye ord bliver dannet når der oversættes fra de andre EU-sprog. Vedr. dansk i det offentlige • At fokus på et korrekt og forståeligt dansk i offentlige institutioner styrkes, fx gennem en målrettet kampagne for godt og klart sprog. • At der udarbejdes en strategi for flersproglighed for offentlige institutioner. • At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de på lige fod med udannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på deres område. Vedr. dansk sprogteknologi • At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur.

12. Det er ikke ligegyldigt... Citat fra Sprognævnets notat: Sprog er ikke kun et kommunikationsmiddel. Sprog er grundlaget for det at være menneske. Derfor viser vores sprogbrug hvem vi er. Sprog knytter os sammen i et fællesskab i nutid og fortid. Sprog er grundlaget for at vi kan tilegne os viden og videreudvikle, videregive og reflektere over den. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke sprog vi taler, og hvordan vi tilegner os disse sprog. Derfor Koordiner lovgivning og strategier Følg op med jævnlige statusrapporter Styrk fagsproget – styrk sprogteknologi 12