Unge på kant

1. Unge på kant Det moderne samfund og ungdomsidentiteter

2. Det serielle liv • Dyrker den individualiserede refleksivitet – skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti – og andre autoriteter • Lever mere og mere i serier: TV-serier, butikskæder, designervarer, logo-genkendelser, brand-logikker, konsulentord, modestrømninger • Seriernes offensive tilbud – nøgle til identitet, dvs. sikkerhed og en opfattelse af, hvem jeg er – i modsætning til andre. • Ved at være på forkant • Ved at være kritisk

3. Det serielle liv • Selvstændigheden får betydning og giver sikkerhed i dyrkelse af det ’hippe’ mellem serier – identitetsstrategi • Identitetsdannelse – modsætningsfyldte processer med selvstændighed i det serielle • Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på (midlertidigt), noget der giver ’frelse’…

4. Bianca og The rock ’Når jeg lytter til metalmusik, har jeg det, som om jeg har drukket hele natten. På The Rock slapper jeg af i kroppen, og det gør jeg ikke særlig mange andre steder. Jeg føler, at jeg kan være mig selv. Tit tager jeg en attitude på, når jeg er et nyt sted, fordi jeg ikke vil have, at folk kommer for tæt på. Jeg virker lidt tough for at vise, at folk ikke kan tillade sig hvad som helst med mig. Men på The Rock må folk godt komme tæt på, og det føles rigtig rart.’ Nu sidder hun her med sine venner. Under Biancas sorte kjoleærmer kravler vikingeruner og sorte blomster frem. På pege-, lang-, ring- og lillefingre er der prikket små bogstaver ind i hendes led.

5. Perspektiver på de unge • A. Gør ikke som de andre - bliver måske marginaliserede • Forudsætter forestillinger om de ’normale’ unge / de boglige • Forældres og institutioners paradoksale perspektiv: disciplin - og krav om selvstændighed • B. Opsøger kanter – identitet. Selvforståelser der udfordrer det etableredes kanter – målet er betydning og sikkerhed • ’Kant’ som identitetsstrategi – kender det normale • De unges perspektiv

6. Kanter og identiteter Finder sig selv (midlertidig identitet) gennem markering af forskel • 1. Som den selvstændige nørd • 2. Som tilhørsforhold – knytter sig til andre med kant: os / dem • 3. Som overskridning af det normale: Respektløshed • 4. Som oplevelse af det virkelige: kroppen på spil

7. 1. Den selvstændige • Dyrker et bestemt felt: • Musikken, rejsen, skituren, knallerten, motoren, bogen osv. • Fraværende på andre felter – hvad forældre og lærere ser • Udsætter måske de ‘rigtige’ valg • ’Det nørdede’ som modkultur • Der er altid nogen der ved fantastisk meget

8. Du er en vinder! Bruger 3-4 timer dagligt på sport, f.eks. svømning eller cykling Omgivelserne strukturerer deres tid efter cyklingen – først begejstret, så forstående og siden – måske - uforstående

9. 2. Os / dem • Stammekrigere • Vi – noget særligt • Har særlige interesser • De andre – mangler noget men er de fleste • Derfor undertrykt • Kæmper den ’retfærdige’ kamp • Spejler - måske - et samfund der dyrker markering af forskellighed

10. Fight Club for Weekend talibanere Peter Mærketøj Studerende ...... Casuals / FC København Man skal være bedst til at slås og se bedst ud. Det er ridderånden som i krig, hvor halvdelen også altid har været show. Og når vi ikke har klubfarver på, kan det dårligt være os, der giver klubberne et dårligt ry. ....... Hvis du først har være i et stort riot, så går det i blodet. Det er dit sus. Nogle gange kan det tage overhånd,for du får en form for misbrugermentalitet, og skal jo have dit fix. Hvis det er vildt nok, kan du ikke huske detaljerne bagefter ..... Der er ingen kæmpe fascistisk sammensværgelse om at overtage verden. Det er nogle drenge, der har det skide sjovt med at slå løs på hinanden og nogle gange også blive slået på, når det er kampdag. Du viser passion og kærlighed for klubben. På en ekstrem måde. Du får dit adrenalinfix, og det er sjovt. Dagen, den 20.11.2002

11. Nørrebro • Kampen om et marked – hash markedet • Adgang til alternativ økonomi og kontrol med en by • Giver basis for tilhørsforhold – for nogle få • Når man taler om racekonflikt – mobiliseres brede dele af rockersympatisører og indvandrere • Mobiliseret af racesnakken – skal forsvare egne farver – for bredere dele • Våben som symbol på fællesskab og bred mobilisering

12. 3. Respektløshed • Det omgivende samfund iscenesætter dagligt en udgrænsning: Dem der kan viden og de andre • Normaliseringsstrategi – skaber modstand • Fra ord / hånd til ord / de andre • Unge finder sig selv i dyrkelsen af respektløshed – dyrker det frække, det ekstreme, dem der ikke lader sig indordne

13. Unge nydanskere Deres situation præget bl.a. af: Egen kultur – udfordres gennem integrationsproces f.eks. Forskellige livsformer – trods Befinder sig i spændingsfeltet mellem tradition og modernitet – uforudsigelig Begrænsede ressourcer – behov for markering af status – stolthed Respektløshed som mulighed

14. 4. På jagt efter ’virkeligheden’ • Eksistentiel afprøvning af grænser for livet • Ord, ord og atter ord – alt er relativt og alt kan siges • Smerten – cuttere, spiseværing, osv. • Smerten kan man ikke løbe fra

15. Marilyn Manson - eksistentialisten a. Navnet: krydsning ml. sex og vold - det skønne og det dyriske og køn b. Opgør med: Kristendom og satanisme, Teknik - mennesket som irrelevant og overflødigt og Diktatur, demokrati - politik: Dukketeater Kan ikke tro på nogen autoriteter  c. Dyrker ny sanselighed: Lort og spyt - mennesket som affaldsproducent Mennesket - et dyr, hvor man ikke kan skjule sig (Dope) Smerte - virkelig Seksualitet - en menneskelig / dyrisk handling, løsrevet fra mening Kredser om områder, hvor mennesket er tvunget til at give sig hen. Hvor mennesket mister kontrollen. Marilyn Manson søger væren - hvor man må overgive sig - for sandheden er kun i selve væren.

16. Unge og kanter • Fordybelse – efter egne veje • Tilhørsforhold • Ønske om anerkendelse og gensidig respekt • Eksistens

17. Identitetsarbejdet • Unge har ’altid’ været ’vilde’ – en del af identitetsdannelsen • Udgangspunktet forandrer sig • Forskellige perioder vægter forskellige værdier • Den samfundsmæssige kontekst ændrer sig også • Den bærende personlighed forandrer sig

18. Vigtigt træk ved unges identitet • Handlingsorienteret individualisme • Handlingsorienteret – skal selv gøre noget her og nu (ikke overladt til en ’elite’) • Individualisering – ikke fællesskab med forpligtelser • Netværk – man er med når man er med • Manglende bremse og stabile spilleregler som udfordring • Ny polarisering: Institutionerne (nogen) eller egne handlinger (mig selv) som nøglen til sikkerhed

19. Den moderne civilisationskultur • Fra det svære til det lette, • fra det komplekse til det simple og • fra det langsomme til det hurtige • Den barnagtige kulturs credo • Den voksne gøres barnagtig • Barndommen forkortes • Medborger-rollen undergraves

20. Barnagtiggørelse • Det voksne: har et blik for sig selv, den anden og den generaliserede anden (Mead) – kan se sig selv i fællesskabet – medborgeren! • Kan sætte sig i den andens sted og forstå det der er større end dig og mig • Behovsudskydelse og prioritering • Kan tænke strategisk inden for givne rammer

21. Barnagtiggørelse • Det barnagtige: Tager udgangspunkt i egne behov. Ser verden herfra • Generaliserer ud fra eget perspektiv. Svært at skelne mellem sig selv og omverdenen • Vil kontrollere verden for at opfylde egne behov • Abstraktion: Relative vurderinger (med tal) af det konkrete (ranglister osv.).

22. På sporet af tendenser der fremmer barnagtiggørelsen • Velfærdsstaten – den individuelt kalkulerede service • Hverdagens livsform: Flere valg – færre forpligtelser • Markedet – jo mere forbrug, jo bedre • Den ny personlighed: Et overvejende jeg

23. Hverdagens udviklingDen daglige livsform: • Flere valg • Færre forpligtelser • Uafhængighed af tid og sted • Gennem tidsbegrænsede, funktionsbestemte fællesskaber.

24. Forældre – med projekter • Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet • Ingen kedsomhed – ingen autoritet • Oplevelsesbaseret omsorg – ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) • Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor) • Kan kun i begrænset udstrækning give sikkerhed og betydning / konsulenter og service • Jager kompetencer, tid og sig selv

25. Unge kønsroller • Intimiteten giver nye rollemuligheder – på Paradise Hotel • De stærke og udadvendte (aggressive) piger – køn som magtstrategi • De indadvendte og følsomme drenge • Pigerne fylder institutionerne • Drengene bliver hjemmegående…..

26. Et samfund uden voksne? • En tilværelse med projekter, styret af egne ønsker og behov • Flere valg – færre forpligtelser • Ingen erfaring, ingen livsforløb – men brud og nye udfordringer • Kan ikke holde igen i forhold til arbejde, projekter, leg, forbrug, kommunikation, osv.

27. Ny personlighed Overjeg – evnen til at se den generaliserede anden, dvs. fællesskabet Overvejende jeg – evnen til at se hvad der er gang i - ud fra egne behov Id Id jeg jeg

28. Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’ Overvejende jeg: et radar der afsøger muligheder Det moderne individ konfronteres – i princippet - dagligt med grænseløshed Hvor man tidligere blev konfronteret med grænser, er det moderne individ dømt til nydelse - og afreagering Det moderne individ har ingen mål – men masser af midler

29. Fra ’overjeg’ til ’overvejende jeg’ Uddannelsesperspektiv Fra demokrati og kristendom som ramme for forskellige kulturer (klasse, land-by, m.m.) Til kompetencer, mægtiggørelse og forskellighed (med elite, bredde - og tabere) Kurser, coaching, consulting, osv Det moderne individ bliver et a-politisk individ.

30. Et mønster – og en balance Selvværd Lille Stor Rodløs – på evig jagt… Uanset om de kan læse eller ej … Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Lille Selvtillid Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance – kompetent med selvkontrol Stor

31. Udfordring • De unge udfordres af: • Manglende grænser • Uendelige projekter • Relativ viden – til forhandling • Uddannede pædagoger med fokus på kompetencer / midler frem for mål • Symptomer: ADHD, Damp……. ? • Er det uoverskueligheden? Eller er det hjernen?

32. Pædagogiske roller • Autoritet – i kraft af institutionen • Vejleder – i valgmuligheder • Lærer – i kompetencer • Fokus – selvtillid • Står svagt i identitetsprocessen, fordi man kun begrænset kan give betydning og sikkerhed • Mulighed – selvværd • …og tilhørsforhold

33. Uddannelseskulturer Projektorientering Høj Lav Karriere-orienteret – den selvoptagne Høj Faglig orientering Den opofrende – den pæne Hjælpsom og lidt tung at danse med – den langsomme Livsstils-orienteret – den glade Lav

34. Udfordringer…. Projektorientering Høj Lav Den der er kuet af de andre – og alligevel med / Overgår de andre Alt for mange selvcentrede valg / Kritiske og krævende Faglig orientering Høj Alt for overfladisk – og altid glad / ligeglad? Ved ikke hvad der foregår / eller fuld af respektløshed Lav

35. Pædagogiske holdepunkter Projektorientering Høj Lav Marker grænser som nøglen til anerkendelse og selvværd Skærp udfordringerne Sammen med andre Faglig orientering Høj Tving til fordybelse og til at bidrage til andre Selvtillid skal styrkes gennem anerkendelse Lav

36. Ledelsens fixpunkter • Institutionelle forhold – motiveret af omgivelser (og egen uddannelse) • Motiveret af udviklingen (begrænsningen – kompleksiteten?) i de pædagogiske muligheder • Motiveret af de ansatte – kloge primadonnaer • Værdiledelse, kommunikation, branding, it, klagehåndtering, m.m.

37. Nye kønsperspektiver • Opdragelse – piger skal ikke holde sig tilbage - og drengene ved det • Det skal være sikkert – søger institutionerne • Det skal være ordentligt – behov for bekræftelse • En interessant scene at være interessant på