1 / 21

Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8. kreds Workshop ved Mikkel Jungshoved

Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8. kreds Workshop ved Mikkel Jungshoved. Hvem er jeg?. Mikkel / mju@bl.dk 44 år Maskinmester/EBA Sejlet for ØK Handels- og Ingeniørfirma, primært i Jylland Energibranchen siden 1999 hos Københavns

lei
Télécharger la présentation

Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8. kreds Workshop ved Mikkel Jungshoved

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. KredsweekendkonferenceDato: 26. og 27. oktober 2012 i 8. kredsWorkshop ved Mikkel Jungshoved

  2. Hvem er jeg? • Mikkel / mju@bl.dk • 44 år • Maskinmester/EBA • Sejlet for ØK • Handels- og Ingeniørfirma, primært i Jylland • Energibranchen siden 1999 hos Københavns • Energi, Dong Energy (2006) og E.ON (2008) • Juni 2012 BL – Konsulent, energi og miljø

  3. Energien i din boligorganisation – muligheder og udsigter • Hvad kan du gøre, når du kommer hjem fra konferencen? Er der nemme løsninger? Hvad er fremtidsperspektiverne? • V/teknisk konsulent Mikkel Jungshoved, BL • Energi- og klimadebatten nu og her! • Energirenovering findes ikke • Hvor skal man starte med energibesparelserne • Oplæg til gruppearbejde • Afrunding

  4. Workshoppens program - tidsinddelt • Klimadebatten nu og her samt hvad kan vi gøre lokalt - 20 min. • Kort intro til workshop - 5 min. • Hvilke erfaringer har I med energibesparelser ude i boligorganisationen og i afdelingerne? 5 spørgsmål I skal arbejde med i grupper - 20 min. • Opsamling og afrunding de sidste 10-15 min.

  5. FN slår alarm efter nye klima-tal: Varmeste årti i 150 år • ”Forurening, klima og den globale opvarmning”. Det første tiår i 2000-tallet er det varmeste, der er registreret, siden man begyndte at foretage systematiske målinger for 150 år siden.

  6. Energi- og klimadebatten nu og her!Den globale opvarmning • 2012 er vejr-rekordernes år • USA: 15.000 rekorder i varmeste marts i 118 år • http://vejret-dyn.tv2.dk/artikel/id-49532191:usa-15000-rekorder-i-varmeste-marts-i-117-%C3%A5r.html

  7. Udviklingen i det arktiske isdække i hhv. rekordåret 2007 (grøn linje) og 2012 (blå linje) for månederne maj til september. Den grå linje viser det gennemsnitlige isareal i perioden 1979-2000.

  8. 2012 vejer rekordernes år • Tørke i USA • Ifølge de nationale meteorologiske myndigheder er det en af de værste tørker i 118 år. Mere end 55 % af landet er ramt af moderat til ekstrem tørke – juli 2012 er den varmeste måned nogensinde i historien. • Der registreres nye varmerekorder overalt på jorden • Ny maj rekord i det sydlige Grønland: 24,8°C • Monsterregn - Danmark

  9. Det værste skybrud – lokalt mere end 250 mm regn på en time • Op til 150 mm regn på en time i gennemsnit. Nogle steder MEGET mere. • DMI har ikke registreret lignende intense nedbørs-mængder i København. • Der har i 2012 været flere større skybrud, primært i Jylland. • .

  10. Den menneskeskabte klimaforandringkoster samfundet mange penge De samlede udgifter til vejrskader i perioden 1999-2011 er tæt på 30 mia. kr.

  11. Eu’s 20-20-20 mål I 2007 vedtog EU's stats- og regeringsledere en ambitiøs ny energi- og klimapolitik, bl.a. bindende målsætninger for reduktion af CO2-udledning og brug af vedvarende energi. Topmødet vedtog EU's bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 % af fællesskabets energiforbrug, og at medlemslandene samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 % i forhold til 1990. Derudover blev der sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 %. I forbindelse med det danske formandskab er målet fra 2007 endelig blevet til et færdigt direktiv, som er tiltrådt af både Parlamentet (11/9) og Rådet - og direktivet er endelig godkendt 4. oktober 2012.

  12. EU direktiv skal sikre en bedre energieffektivisering i bygninger • Det kommer til at betyde større krav til måling af varme og vand • Bedre udnyttelse af energien i boligerne • Større energikrav til nybyggeri • Større energikrav i forbindelse med renoveringer

  13. Danmarks målsætning for 2020 og 2050 • Regeringen har med regeringsgrundlaget fastsat et mål om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 40 % i 2020 i forhold til niveauet i 1990. Regeringens ambition er at vind skal dække 50 % af elforbruget, og vi skal have reduceret energiforbruget med 12 %. Regeringen ønsker at være klar med en ny klimaplan, der peger frem mod dette mål inden udgangen af 2012. • I denne plan vil også indgå nye skærpede krav til bygningers energieffektivitet.

  14. Hvad vedkommer det mig? Hvad kan jeg gøre?

  15. Det betyder, at vi skal dokumentere flere besparelser i fremtiden • Vi kommer som sektor til at skulle præstere endnu bedre inden for energibesparelser i fremtiden, og derfor er det en rigtig god ide allerede nu at begynde at interessere sig endnu mere for energiområdet, og ikke mindst for både klimaet og for beboernes økonomi, da det i sidste ende er dem, der betaler regningen.

  16. 5-punktsplan til hvordan du renoverer i din boligorganisation! • Tal med andre boligorganisationer om deres erfaringer • Kontakt en uvildig rådgiver • Få overblik over økonomien i projekterne • Vælg det enkle projekt (lavthængende frugt) • – skab en hurtig succes • 5. Gå herefter til et af de større projekter

  17. De mindre projekter – de ”nemme” • Energirenovering findes ikke! • Når vi taler om energirenovering er der ofte tale om udskiftning af klimaskærmen – de meget store investeringer • El-besparelser, er typisk mindre investeringer – lavt- hængende frugter • Ventilationssystemer • Udendørsbelysning • Vaskerier • Indendørsbelysning i opgange, kældre mv. • Automatisk tænd/sluk af lys • Regulering af varmeanlæg • Forbedret afkøling • Solceller til fælles forbrug og solvarme

  18. De store projekter - energi og renovering • Se på økonomien – hvad kan der søges støtte til? • De store projekter (klimaskærm): nye facader, tag og til dels udskiftning af vinduer mv. kan sjældent tjene sig hjem gennem energi-besparelsen alene, og kræver derfor, at de alligevel står for udskiftning. Men tag besparelsen med i jeres overvejelser i forbindelse med jeres renoveringsbudgetter.

  19. ESCO i den almene sektor kan være en udfordring! ESCO vi kan benytte ECSO vi ikke benytter Investering Finansieringen Særlige undtagelser ved mindre projekter med kort tilbage betalingstid • Rådgivning • Det økonomiske oplæg • Garantien

  20. Energibesparelser i jeres boligorganisation

  21. Er der gennemført energibesparende tiltag i jeres boligorganisation? Hvor store økonomiske besparelser har I opnået? Hvilke større renoveringer har medført energibesparelser i jeres boligorganisation? Hvor har I hentet rådgivning? Har I benyttet ESCO eller ESCO lignende ydelser? Workshop – hvad gør i ?

More Related