1 / 25

Kvantitativ vs. kvalitativ metode - interviews/fokusgrupper

Kvantitativ vs. kvalitativ metode - interviews/fokusgrupper. Jørgen Bang Aarhus Universitet. Kvantitativ metode. Virkelighedsopfattelse : Logisk -deduktiv kundskabsmodel Atomistisk syn på virkeligheden Subjekt-objekt relation Kvantitativ metode: Validitet, Reliabilitet,

merton
Télécharger la présentation

Kvantitativ vs. kvalitativ metode - interviews/fokusgrupper

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Kvantitativ vs. kvalitativ metode- interviews/fokusgrupper Jørgen Bang Aarhus Universitet

  2. Kvantitativ metode • Virkelighedsopfattelse: • Logisk -deduktiv kundskabsmodel • Atomistisk syn på virkeligheden • Subjekt-objekt relation • Kvantitativ metode: • Validitet, Reliabilitet, • Præcision, Repræsentativitet.

  3. Kvalitativ metode • Virkelighedsopfattelse • Begrebslig-induktiv kundskabsmodel • Helhedssyn på virkeligheden • Subjekt-subjekt relation • Kvalitativ metode: • Udvalgsmaximering, Intersubjektivitet, • Forståelsesdyb, Gyldighed.

  4. Stig Hjarvard • Skema over traditionel opfattelse af forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode p. 63 • Skema over revideret opfattelse af forholdet mellem kvantitativ og kvalitativ metode p. 76 • Stig Hvarvard: Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i medieforskningen, Norsk Medietidsskrift, 1997, p. 59-80 • To figurer over udviklingen i den kvantitative forsknings selvforståelse

  5. Validitet • Hvor valid (gyldig) er den operationelle definition? • Kan målingen indfange den egentlige mening i den teoretiske definition af den kvalitet, som skal måles?

  6. Reliabilitet • Hvor entydig og pålidelig er målingen? • Måler den operationelle definition det, som måles, dvs. kan det samme opnås uafhængigt af hvem, som udfører målingen, og ved gentagne målinger (forudsat foreteelsen er tidsuafhængig)?

  7. Præcision • Hvor tilpas eksakt er målingen, dvs. med hvilken præcision kan den operationelle definition af kvaliteten måle foreteelsen? • Nominal skala: hvor mange • Ordinal skala: mer eller mindre • Interval skala: forskelle/mellemrum • Kvote skala: forholdsmæssige andele

  8. Repræsenativitet • Er resultatet af målingen ’typisk’ for hele den population, som den teoretiske definition omfatter? • Kan den fundne kvalitet også indfanges i et andet repræsentativt udvalg? • Udvalget skal være tilfældigt og relativt stort!

  9. Udvalgsmaximering • At maximere chancen for at finde så mange forskellige (og gerne modstridende) sider af samme foreteelse • At udnytte metodens mangetydighed maximalt • At udnytte samspillet mellem anvenderen og metoden

  10. Intersubjektivitet • At en udenforstående person kan forstå, hvordan man med en vis metode har kunnet indsamle og sammenfatte de fremlagte data

  11. Forståelsesdyb • At opnå en så stor forståelse som muligt af hver data, eller i det mindste at vide på hvilket niveau en data ligger • Sansedata • Forståelsesdata • Det ubevidste formulerede • Det forudsatte (ikke formulerede)

  12. Gyldighed • Hvorvidt tydeliggjorte data kan sammenfattes så de dækker de kvaliteter, som indgår i begrebet

  13. INDSAMLING AF DATA • KVALITATIVE DATA • BO ENEROTH: Hür mäter man ’vackert’. Grundbok i kvalitativ metod, Natur och kultur, 1984 • Diagram over dataindsamlingsmetoder p. 94

  14. Kvalitative interviews Interviewet som samtale • Den filosofiske dialog • logisk begrebslig viden • Det terapeutiske interview • emotioneret personlig viden • Forskningsinterviewet • empirisk viden om dagligdagen • tema orienteret

  15. 1) livsverden 2) mening 3) kvalitativt 4) deskriptivt 5) specifikt 6) forudsætningsløst 7) fokuseret 8) flertydighed 9) forandring 10) sensitivitet 11) mellemmenneskeligt 12) konstruktiv erfaring Forskningsinterviewet

  16. Fokusgruppeinterview • Fokusgruppeinterviews kombinerer gruppeinter-aktion og forskerbestemt emnefokus • Individuelle interviews og gruppeinterviews producerer ’accounts about action’ • Fokusgruppeinterviews (+ feltgruppeinterviews og observationer) producerer ’accounts in action’ • Fokusgruppers ’accounts in action’ er fokuserede ud fra forskerens for-forståelser (modsat feltgruppe-interviews) • Fokusgruppeinterviews er velegnede til at afdække betydningsdannelse i grupper

  17. Steinar Kvale Fra beskrivelse til fortolkning 1) interviewede beskriver sin livsverden 2) interviewede opdager nye sammenhænge 3) interviewede fortætter, tolker og sender tilbage 4) intervieweren (alene) • sammenfatter og beskriver interviewedes selvforståelse • Læser mellem linierne - kritisk common sense • Inddrager teori (går ud over interviewedes selvforståelse) 5) evt. geninterview efterfulgt af handling.

  18. Spørgeskemaer (1) • Spørgsmåls formuleringer • entydige,kun have én dimension, ikke være ledende, korte, præcise og forståelige, ikke provokerende • Spørgsmålstyper • lukkede, halvåbne. åbne • Svaralternativer • Udtømmende, gensidigt udelukkende, relevante, tilstrækkeligt findelte,ensartede

  19. Spørgeskemaer (2) Spørgsmålsrækkefølge • må ikke lede besvarelsen • fra det generelle til det specielle • fra det kendte til det mindre kendte • samme emne bringes sammen • spørgsmål, der kan forvente mindre svarvillighed på, bringes til sidst Filterstruktur / kodning Vejning

  20. Dataklargøring • Gennemsyn af registreringer • Checke for misforståelser • Kategorisering af oplysninger • Listning af kommentarer • Kodning • Konstruktion af kodenøgle • Tildeling af talværdi for hvert spørgsmål • Indekskonstruktion (nye variabler)

  21. Kvantitativ analyse • Univariat analyse • Én variabel og dens fordeling på enheder • Bivariat analyse • To variable og deres indbyrdes samvariation • Multivariat analyse • Samvariationen mellem flere variabler samtidigt • Stiananlyse • Kausalmodel over påvirkningsveje

  22. Segmentanalyse Klyngeanalyser - Livsstilssegmentering • Værdier - holdninger - adfærd • MiniRISC • de blå, de grønne, de rosa, de violette, de grå • Minerva • nordvest, nordøst, sydøst, sydvest

  23. HENRIK DAHL 1 • Livsstilen er hverdagslivets hermeneutik - skaber social integration og social differentiering • Bourdieu - sociolog (empirisk) • Giddens - sociolog (teoretisk/strukturel) • Habermas - social filosof (herredømmefri kommunikation)

  24. HENRIK DAHL 2 ”dårlig ide at beskrive samfundet ud fra rent sociodemografiske variable som køn, alder indkomst osv, fordi medlemskabet af en kategori ikke på nogen måde implicerer bevidsthed om dette medlemskab eller kollektiv bevidsthed om at tilhører kategorien” (p. 167) ”MINERVA-modellen anfægter ikke, at psykografi og sociografi er relevant, men interesserer sig også for, hvordan mennesker forholder sig til at være i sociale strukturer og faste rammer” (p. 168)

  25. Semantisk differentiale To measure what Barthe’s call ’connotations’: • identifying the values to be investigated and expressing these as binarily opposed concepts on a 5 or 7 point scale (usually 8 to 15 values will be sufficient) • asking a sample, or selected groups, to record their reactions on each scale • averaging the results • jf. DR’s semant - TV-Båndværkstedet

More Related