Michael Strunge og punkbevægelsen

1. Michael Strungeog punkbevægelsen

2. 1958-1986 • En af 1980’ernes helt store lyrikere • 11 digtsamlinger • 1980’ernes punkmiljø, dens særlige musik og æstetik var stærk inspirationskilde for Strunge • Poetiserer over livet og dets vilkår • -> gør op med 1970’ernes voldsomme politisering • I depressiv psykose kastede han sig ud af vinduet i sin lejlighed, måske i den tro, at han kunne flyve

3. Tematisk • Hans digte kredser tematisk om: • Død, afmagt, storbyens fremmedgørelse • (Selv)-udslettelse • MEN også om liv, rus, storbyens autencitet og (selv)forherligelse, kærlighed • Fortvivlelse, desperation, livgivende vrede • Kritik af materialismen

4. Tematisk Leg med masker og roller og identitet. Beskriver det tomme og angstfyldte liv i krisesamfundet. Rastløs længsel mod et bedre liv. Besjæling af storbyen, natten som indre tilstand. Generationsmarkerende lyrik: ”Vi”.

5. Strunges betydning • Strunge: Symbol på frihed og oprør for mange unge • Efter sin død: En myte • Mytedannelsen er et fingerpeg om, at Strunges liv og digtning er et spejl for de drømme, der eksisterede i visse miljøer i 80’erne • Mytedannelsen indikerer også, at han var en vigtig litterær figur i sin tid

6. Strunges lyrik • Kontrast til den tidligere generations hverdagslige betragtninger • Erstatter 70’ernes realisme med en sprogeksperi-menterende, billedtæt poesi om by, nat, drøm, krop og digt • Fyldt af voldsom energi, undersøger jeget • De samme tematikker behandles igen og igen, men med nye ord og sproglige billeder • Strunge så sine værker som en sammenhængende helhed, hvor værkerne hang sammen to og to ->

7. Strunges lyrik • Fx Fremtidsminder og Skrigerne: Skrevet samtidig, har en dobbelkomposition: • Strunge fra interview: For at en tekst som Fremtidsminder kan blive til, er det nødvendigt at skrige i det ydre for at få stilhed i det indre. • Skriget blev til i Skrigerne, mens den indre stilhed tog sin form i Fremtidsminder

8. Punk Livsstil, opstået i Storbritannien, fra midten af 1970'erne udbredt blandt mange europæiske unge Udtrykte deres oprør og foragt for pænheden og det etablerede borgerskab gennem en ny og provo-kerende musikstil og i påklædning og udseende Punken, der i sit udgangspunkt var anti-autoritær og anti-social, var i begyndelsen især et arbejderklasse-fænomen, men senere fik bevægelsen også udbredelse hos middelklassens unge

9. Punk Med slagord som "No future" gav punkerne udtryk for ligegyldighed for både sig selv og deres omverden Punk betyder noget værdiløst, affald eller en asocial, halvkriminel person -> en punker stiller sig fra starten på sidelinjen og definerer sig selv som et socialt udskud 1970’ernes hippiekultur, hvis idealer var fantasi, sex, kærlighed, glæde og fred (blomsterbørn). Punkens visuelle iscenesættelse: Klæder sig med forkærlighed i tøj, der udtrykker to ting ->

10. Punk -> 1. Storbyens moderne og syntetiske virkelighed -> 2. Vold, smerte, destruktion og selvdestruktion Klæder sig overvejende i sort og neonfarver, der skriger imod den gode smag Punkens æstetik: et visuelt skrig, en højlydt vrængen (skrigende farver, farligt glimtende metal, vildt klippet hår) Materialerne er plastic, læder, metal -> peger mod noget hårdt og moderne

11. Punk Unge piger og drenge med sikkerhedsnåle i kinderne peger på smerten som et grundtræk ved det moderne liv Punkbevægelsen signalerer det stik modsatte af hippiebevægelsen som refererede til det naturlige, kærligheden og freden

12. Punkmusikken Da punken erobrer musikscenen: bestandige arresatationer, blasfemi, vold, druk og stoffer uadskilleligt forbundet med punkgrupper som Sex Pistols og The Clash Vrænger af specielt det konservative England (kongehuset) Inden længe er flere af gruppens medlemmer døde – selvdestruktiviteten har et højt tempo

13. Punk i DK Som nævnt udsprunget i de engelske storbyer Et udtryk for det engelske klassesamfund Men punken slår også igennem i andre lande med en anden social tradition. København får et vitalt punkermiljø, der forbindes tæt med 80’ernes litterære og musikalske fornyelse

14. Punk i DK Punkens ”skralde-æstetik” er rettet mod forældregenerationens forbrugerisme 1982: Politisk skifte -> Poul Schlüter afløser Anker Jørgensen Slut med den frie adgang til uni og en række mellemuddannelser -> mange får ikke en uddannelse Der opstår en gruppe af utilpassede unge som har udsigt til en lidet attraktiv fremtid som sociale klienter -> No future bliver slagord

15. Punk i DK Ser No future på vægge og mure i byen -> punkgenerationen ytrer sig med byens rum som lærred (graffiti) Karakteristisk at man ikke ytrer sig for noget, men af og til imod noget Vil ikke gøre oprør som 1968erne; den nye generation er i høj grad lukket ude (fra fx uddannelsesinstitutionerne), men de vil være vanartede børn -> deres protest er på forhånd af dem selv henvist til den politiske afmagt De siger nej til borgernes deltagelse (som ellers er nerven i demokratiet)

16. Slut Kilde: Litteraturens veje og den store danske encyklopædi