Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier

1. Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut, Århus Universitet Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

2. Deltagere • 24 familier (24 mødre, 17 fædre, 34 børn; 21 drenge og 13 piger). • 18 syge mødre, 6 syge fædre. • Ca. 5 sessioner pr. familie (gennemsnit 4,8). • Varighed 4.7 (SD = 2.7) måneder. • Foregik i familiens hjem. • 2 rådgivere. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

3. Evalueringen Før og efter rådgivningen: Forældre: • Familiefunktion (Family Assesment Device). • Depression (Beck Depression Inventory). • Sygdomsrelateret livskvalitet (SF 8). Børn: • Angst • Depression • Selvopfattelse • Relation til kammerater (The Inventory of Parent and Peer Attachment). Beck Youth Inventories Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

4. Evalueringen Efter rådgivningen: • Spørgeskema om forældre, børnenes og rådgivernes tilfredshed med rådgivningens proces og resultat (Questionnaire on the opinion of the counselling service). • Semistrukturerede kvalitative interviews med forældre, børn og rådgivere. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

5. Resultaterne fra spørgeskemaerne Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

6. Forældre (både mødre og fædre) mere deprimerede inden rådgivningens start end en kontrolgruppe. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

7. Ændringer i depression fra før til efter rådgivningen. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

8. Ændringer i familiefunktion fra før til efter rådgivningen. P<.05 P<.005 P<.05 Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

9. Børnenes ændringer fra før til efter rådgivningen. P < .01 Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

10. Både forældre og børn var ”overvejende” til ”meget” tilfredse både med resultaterne og forløbet af rådgivningen. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

11. Korrelationer Bedring i familiefunktion (især ”affektiv responsivitet”) Tilfredshed med rådgivningen Bedring i depression Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

12. De kvalitative resultater ”Den åbenhed som vi oplevede under rådgivningen kan man jo bruge hele tiden; at få snakket åbent om tingene med hinanden; lyttet til hinanden. At der er plads til, at man kan sige sin mening uden, at man sårer hinanden, eller at man er bange for, at én bliver såret. At der er plads til man kan sige sin mening, fortælle hvordan man har det, det er vigtigt. Når man har det svært, så er det vigtigt at kunne sige til sin familie, hvor svært man har det”. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

13. Bekræftelse af forældrekompetence • Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner • Større indlevelse og gensidig forståelse • Styrkelse af familiesammenhængskraften • Forslag til modeller • Kritik og ændringsforslag Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

14. Bekræftelse af forældrekompetence ”…det lettede at få bekræftet, at det man gjorde var det rigtige og at vi ikke havde gjort noget, der kunne ødelægge dem for resten af livet. Fordi det er selvfølgelig det, man er allermest bange for; én ting er ens egen sygdom, men hvis man skulle ødelægge noget for børnene resten af deres liv, ville det ikke være til at holde ud” Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

15. Flere forældre blev bekræftet i at de havde været ”gode nok” til: • at aflæse børnenes reaktioner • at have informeret børnene om sygdommen på en alderssvarende måde • at have sørget for at børnene kunne være børn på trods af sygdommen Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

16. Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner ”Rådgiverne sagde til børnene at det var ganske legalt at være ked af det, blive vred og have alle de følelser, som er modstridende. Følelser som man måske ikke syntes man burde have og som man i hvert fald ikke kan være bekendt at have når man har en syg far og en travl mor” I: ”Hvordan havde du det med at være her, når rådgiverne var der?” Barn: ”Ikke mærkeligt. Mere normal” Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

17. Legitimering: Anerkende og acceptere negative følelser som irritation, vrede, magtesløshed og afhængighed Acceptere og ikke føle skyld ved at glemme sygdom for en tid Normalisering: ”mærkelige” reaktioner som pludselig gråd, manglende koncentration, opfarenhed og depression er normale set i lyset af familiens unormale situation Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

18. Større indlevelse og gensidig forståelse ”…man har fundet ud af at de hører mere end man umiddelbart tror. De ved godt, hvordan det står fat; at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene før end beregnet” ”Vi hørte også hvad de andre følte. Det var fint. Jeg troede mest, at det bare var mig, som gik og tænkte på at min far var syg. Men det var jeg ikke, min bror og søster tænkte også på det” Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

19. Forældres forståelse: • børn ved mere og bekymrer sig mere end forældre vidste • børns ”hemmelige” viden kan avle en frygt for at miste, der ikke står mål med den reelle fare herfor • børn skjuler eller nedtoner deres egne problemer og bekymringer for at skåne og beskytte forældre • forsøg på at skåne børn for afgørende ubehagelige informationer virker ikke efter hensigten, uanset forældrenes gode intention Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

20. Børns forståelse: • Forældre skælder mere ud på grund af frustrationer over sygdommen og ikke fordi man som barn er forkert • Søskende og andre børn med syge forældre har det på samme måde som en selv • Når man deler sine tanker og følelser med andre føler man sig ikke nær så alene Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

21. Familiesammenhørighed ”…han er den yngste og står lidt alene, fordi han stadig bor sammen med min mor. Vi andre er flyttet og har vores eget liv, hvor han stadigvæk er meget afhængig af min mor. Den dag hun bliver syg, synes vi det er vigtigt, at han finder ud af, at han kan bruge os, sådan at han ikke føler sig helt alene” ”Jeg synes, vi har fået et bedre familiesammenhold” Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

22. Familiesammenhørigheden beskrives som: • En oplevelse af, at man står sammen om at løse problemerne såvel som de praktiske opgaver i hjemmet • En oplevelse af større fortrolighed og intimitet • Færre skænderier og konflikter • En uventet positiv sidegevinst ved sygdommen Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

23. Fra den ”onde” kommunikationscirkel… Lukket kommunikation Konflikter og utryghed Misforståelser Isolation Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

24. …til den ”gode” kommunikationscirkel: Affektiv kommunikation Samhørighed Indlevelse Relevant støtte Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

25. Kritik og ændringsforslag ”det var måske lidt dårligt ved rådgivningen, at rådgiverne ikke spurgte nær så meget ind til os. Mine forældre snakkede bare, så det var lidt svært at få sagt noget. Det ville have været nemmere at få det hele ud, hvis de havde snakket nogle flere gange bare med os børn. Hvis man skal sige noget om sine forældre er det lidt pinligt, at sige det overfor dem” Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

26. Børns forslag: • samtaler med rådgivere og børn alene • rådgivere spørge mere ind til børns tanker og følelser Forældres forslag: • mulighed for opfølgende samtale • tidspunktet for rådgivningen tilpasses familiens behov Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

27. Konklusioner • Familier der søger rådgivning har tilsyneladende brug for det. • Effekter: • Familiens generelle funktion. • Familiens kommunikation. • Familiens åbenhed i forhold til at dele følelser. • Øget gensidig forståelse familiemedlemmerne indbyrdes. • Mindsket konfliktniveau. • Normalisering af følelser. • Øget forældrekompetence. • Mindsket depression hos familiemedlemmerne. Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum

28. Konklusioner • Kortvarig fokuseret indsats kan gavne mange familier Anne Munch-Hansen, Mikael Thastum