1 / 28

i-Space

i-Space. Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU. Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi:. Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening I forhold til livskvalitet, professionel udvikling, effektivitet og forretningsmodeller Det gode liv, læring, økonomi og økonomi.

shae
Télécharger la présentation

i-Space

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. i-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU

  2. Projektet:Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening I forhold til livskvalitet, professionel udvikling, effektivitet og forretningsmodeller Det gode liv, læring, økonomi og økonomi

  3. Brugerdreven innovation  Vores interesse -    Vi udvikler ikke ny teknologi. Vi udvikler nye praksisformer -    Kvadrant-modellen -    Interaktionsdesign -    

  4. PlayAlive + Bosted

  5. Formål: • Projektets skal udvikle mobile trænings- og udviklingsmiljøer, der indsamler og sender digitale data om træningens resultater retur til digitale, socialfaglige it-værktøjer.

  6. Mål: • Udvikling af nogle fysiske træningselementer, der mobilt kan anvendes til træning og udvikling af f.eks. (men ikke udelukkende) udviklingshæmmede. Disse træningselementer opsamle digitale data, der meldes retur til de socialfaglige it-systemer, hvor de kan krydses med andre data relateret til borgeren. • Pilotafprøvninger og udvikling af koncept for anvendelsen af systemet.

  7. Mål: • Udvikling af uddannelser/kurser, som sætter behandlerne i stand til at anvende systemet. • Evaluering og dokumentation af erfaringerne fra udviklingsforløbet. • Vurdering af og udvikling af forretningsmodeller for kommercialiseringsmuligheder i system, koncept og uddannelser.

  8. Kvadrant-Modellen

  9. Udkast til Interaktioni-Space Software

  10. Aktiviteter

  11. Lys og lyd

  12. Fysisk Layout 3 Dim

  13. Personas • Pia Olesen: 23, udviklingsniveau som et barn på 4-5 år. Kan godt lide at lege og spille. Bruger stort set ikke venstre del af kroppen og næsten ikke venstre hånd. Ingen fysiologisk forklaring. • Ønske: Træning af venstre del af kroppen

  14. Pia Olesen Øvelse i at bruge venstre del af kroppen, især venstre hånd Tracking: Sidste aktivitet 22.02.2011 . 45 minutter Opstilling: Spil og 1D. To satellitter. Kommentar fra sidst: Pia og pædagogen varmede op med at spille ”rød og grøn”. Efterfølgende øvede Pia sig i at bruge venstre hånd ved at bruge to satellitter, hvor afstanden gradvist blev øget. Efterfølgende spillede de igen rød og grøn, hvor Pia i modsætning til den indledende runde brugte venstre hånd enkelte gange. Pia kan godt lide spillet, men bryder sig ikke så meget om øvelsen.

  15. Pia skal fortsat øve sig i at bruge venstre del af kroppen – Men vi prøve at arbejde i to dimensioner. Pia var sidst lidt frustreret over øvelsen – og vi prøver at gøre den mere ”spilagtig” i dag

  16. Aktiviteter

  17. Lys og lyd

  18. Fysisk Layout 3 Dim

  19. i-space

  20. Bagtæppet • Den sociale praksis er det centrale i det pædagogiske arbejde – ikke som ene enkeltstående relation mellem pædagogen og fx den funktionsnedsatte. Men som samspillet mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber betingelserne for brugerens liv.

  21. Kompleksitet • Den pædagogiske indsats kan ikke ses som en simpel årsags – virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv. • Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet

  22. Den pædagogiske professionalitet • Den pædagogiske professionalitet ligger i det udvidede blik i forhold til denne kompleksitet • Det pædagogiske projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger • Pædagogen optræder derfor som samfundets stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv – hvor pædagogens empati og kompetence til at skabe meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk sans, en særlig viden

  23. Den pædagogiske viden • Er en risikoviden, hvor vi godt ved at noget er bedre end andet. Men at vi hele tiden kan fejle • Er mellem teori og praksis. En stadig fortolkning af, hvordan forholdet er mellem det vi kan vide fra fx vidensystemer og det vi ved fra hverdagen • Er en række komplekse rutiner • Er en differens mellem person og rolle

  24. Den innovative praksis • Det daglige dilemma mellem at gøre det rigtige – og gøre det på den rigtige måde • Systemer skal understøtte: At man gør det rigtige. De skal ikke spille sammen med den pædagogiske professionalitet, men være en del af den pædagogiske professionalitet. • Det skal sikre at man gør det på den rigtige måde

  25. Mange interesser • Spillet mellem brugerens umiddelbare behov: • fx Det skal være sjovt, • De samfundsmæssige behov: • Det gode liv: læring og bevægelse • Den samfundsmæssige usikkerhed: dokumentation • De pædagogiske behov: • Det skal indgå i den pædagogiske professionalitet – altså det skal være med til at skabe sammenhæng mellem de samfundsmæssige behov, brugerens umiddelbare behov/potentialer og det vi vil • Det skal være operationelt • De krav som stilles af de medvirkende virksomheder • De forskningsmæssige krav • De uddannelsesmæssige krav • De projektmæssige krav

More Related