1 / 30

Klasserumsledelse og elevinddragelse

Klasserumsledelse og elevinddragelse. Hvilke tendenser tegner sig fra følgeforskningen? V ed Astrid Lundby, CeFU. Fælles undersøgelsesspørgsmål. Udfordring: Hvordan motiveres og inddrages en stadig mere sammensat elevgruppe?. Projekt. Projekt. Projekt. Projekt. Projekt. Projekt.

soo
Télécharger la présentation

Klasserumsledelse og elevinddragelse

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Klasserumsledelse og elevinddragelse Hvilke tendenser tegner sig fra følgeforskningen? Ved Astrid Lundby, CeFU

  2. Fælles undersøgelsesspørgsmål Udfordring: Hvordan motiveres og inddrages en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, dataindsamling, analyse Ny viden: Hvordan kan elevinddragelse og klasserumsledelse bidrage til at flere elever oplever motivation og læring?

  3. Komponenter i klasserumskulturen SkolekulturElevkulturLærerkultur KLASSERUMSKULTUR

  4. Undervisningsformerog læring Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

  5. Gymnasieundersøgelsen startbillede :: 16/12/2013 :: CEFU, Aalborg Universitet

  6. Jeg lærer bedst, når…. (tematiseret og i vilkårlig rækkefølge) …vi kan hjælpe og støtte hinanden fagligt i klassen ...når der er forbindelse mellem teori og anvendelse …når jeg kan relatere mig personligt/interessemæssigt til det faglige indhold …når der er fokus på læring (i stedet for karakterer) …jeg selv kan være med til at præge undervisningen …der bliver varieret mellem forskellige undervisningsformer …læreren tager udgangspunkt i mit faglige niveau

  7. Faglig hjælp og støtte blandt eleverne ”At man kan, man kan sådan hjælpe hinanden. (…)Jeg føler, altså hende jeg sidder ved siden af, hun er god til matematik, og så nogle gang kan vi hjælpe hinanden. Hvis nu der er noget, som hun ikke forstår, eller som jeg ikke forstår. Så i stedet for, at vi skal vente på, at læreren kommer ned og hjælper os, hvis hun for eksempel hjælper tre andre, så kunne hun for eksempel hjælpe mig…” (Elev 1.g, STX) ”Ligesom når jeg læser en tekst. Så har jeg også millioner af spørgsmål nogle gange, eller, så er der noget, jeg ikke helt lige forstår. Og så er der nogle ting, jeg virkelig har forstået, som jeg, altså, du ved. Hvor der er andre, som ikke har forstået det, og så kan man sidde og snakke om det, og så kan den anden berige mig på noget, som jeg ikke har forstået” (Elev 3.g, STX)

  8. At sætte sit præg på undervisningen (form/indhold) Elev 1: Ja, også- Altså de der gruppefremlæggelser i biologi, det synes jeg også har fungeret rigtig godt, fordi han bare har sagt, ’Jamen, I må egentlig formidle det, som I vil..(…) og det fik jeg egentlig rigtig meget ud af. Jeg synes, at det var skide sjovt, og selvom jeg, selvom man bruger lidt mere tid på det, så er det noget man brænder for, og det er noget- Altså, så lærer man det bare meget mere, og det synes jeg bare er vildt sjovt. Og så kunne jeg også, altså, så kunne de andre også se, sådan kunne man også gøre det. Eller sådan noget. Elev 2: Det handler også om, at vi skal have nogle faste rammer, men alligevel også have noget frihed, til også selv at kunne vælge nogle ting. (Elever 3.g STX)

  9. Elevstrategier Elevstrategier: Elevernes bevidste og ubevidste navigation i klasserumskulturen

  10. Tværgående temaer, der har betydning for elevstrategierne: • Lærings- eller performanceorientering • Oplevelse af ‘at høre til’ og at kunne navigere (herunder den enkelte elevs forudsætninger) • Mening med uddannelsen – her og nu og på sigt

  11. Eksempel på elevstrategiernes udtryk (1/3) ”Det er også meget det der, for eksempel lektierne, det der med motivation, jeg føler ikke, altså når vi får så mange lektier for. Altså afleveringer, det er det vigtigste for læreren. Så når jeg får for mange afleveringer for, så laver jeg ikke de der lektier, vi har til… for eksempel i dag har vi måske lektier for til i morgen i dansk, hvor vi måske sådan skal læse ditten og datten(…)For eksempel næste uge har jeg 4-5 afleveringer. ” (Elev, 1.g., STX)

  12. (Eksempel 2/3) Elevstrategi udtrykt gennem deltagelse i undervisningen: ”…et eller andet sted, så er det jo lidt en forkert motivation ik’, at, på en måde, at man har til at deltage i undervisningen, at man gør det egentlig kun for at få en god karakter. Det synes jeg egentlig lidt selv, at det ligger bare bag i hovedet hele tiden ,og det altså det er bare en stressende faktor, der ikke burde være der, den burde være at det er sjovt at lære, at det er interessant at lære, og at man er glad for at komme i skole ikke? Og ikke bare for at få en god karakter. ” (Elev, 3.g, STX)

  13. (Eksempel 3/3) ”Altså jeg har i rigtig, i hele første halve år og rigtig lang tid inden, har jeg faktisk ikke sagt noget, fordi jeg er rigtig genert på mange punkter, men jeg synes, at jeg er blevet bedre til sådan at række hånden op, og, og tvinge mig selv til at sige nogle ting, og så række hånden op når det så endeligt er(…)” (Elev, 1.g, STX)

  14. Klasserumskultur og relation til lærer • Klasserumskulturen skabes kontinuerligt og i et samspil • Lærerrollen er ikke på forhånd givet, men bliver opbygget i relationen mellem lærer og klasse

  15. Opbygning af relation mellem lærer og klasse ”Det er sådan, altså jeg synes generelt, at vi snakker godt med alle lærerne og føler at alle lærerne, synes vi har lidt for meget krudt i røven, og laver måske lidt for lidt. Men jeg tror alle sammen godt kan lide os. Og, det er behageligt, at de godt kan lide os. (…) Vores [-]lærer er der ikke rigtig nogen, der er så gode venner med, og man bliver sådan lidt trist i timerne og sådan, man bliver sådan, årh, det gider jeg ikke. Hvorimod dem man har det godt med, og dem man godt kan lide, der bliver man meget mere motiveret ik’? Til at lave noget.” (Elev, 3.g, STX)

  16. Indsatserne Der er to håndtag at skrue på: ‘Rammer og styring’ og ‘elevinddragelse’

  17. ‘Rammer og styring’ Fokus på adfærd i klasserummet • Vær opmærksom på hvordan og om de ændrede rammer understøtter elevernes læring • Temaer fra indsatserne • Klasserumsledelse når eleverne ikke har lavet lektier • Siddepladser og nye vaner • Normer og klasserumsregler

  18. Når eleverne ikke har lavet lektier… Udfordringer: • Negativt afsæt for undervisningen (frustrationer, forsvarsposition) • Eleverne er til stede men de er uopmærksomme og deltager ikke • Fokus på forstyrrende adfærd i stedet for læring fx ”læg den mobil væk”

  19. Eksempler fra indsatserne • Eleverne bliver fordelt i grupper ud fra forberedelsesniveau 2. Lektieintegration

  20. Opmærksomhedspunkter • Inkluderende læringsmiljø vs. accept af manglende forberedelse • Undervisning med fokus på eksamenspensum

  21. Siddepladser og deltagelse Siddepladser afspejler elevernes deltagelsesmønstre ”Jeg har altid været den der, der har siddet på bagerste række ik’? Og jeg havde nogle mål med, at nu skulle jeg sgu længere frem, og det var lige efter en god periode, og sådan, men så blev det sommerferie, og så blev karakterne ikke lige så gode igen, og det var demotiverende ik’? Og så har jeg faktisk ikke holdt dem siden, men holdt dem faktisk starten, med at der var jeg sgu på(…)”

  22. Opmærksomhedspunkter • Nye siddepladser ændrer ikke nødvendigvis elevernes deltagelsesmønstre • Pædagogisk opfølgning er nødvendig • Der ligger et potentiale i at inddrage eleverne

  23. Klasserumsregler og normer ”-én ting var, hvis de ikke havde læst, men hvis de ikke engang havde bøger med! Så vi skal simpelthen lære dem at være HF- eller gymnasieelever og gøre vores forventninger fuldstændig tydelige” (Lærer, STX og HF) Udfordring forud for indsats: Nogle elever/klasser navigerer ud fra et afvigende regel- og normsæt i forhold til, hvad der er accepteret og anerkendt i den givne skolekultur

  24. Eksempel Interviewer: (…)’blackliste’ [styringstiltag i forbindelse med indsats], er det godt for at få gode vaner, eller er det godt for at man holder op med at larme? Elev 1: Jeg tror bare det er godt ift. at man holder op med at larme Elev 2: Ja, det tror jeg også. Dette der med vanerne, det tror jeg ikke de kan gøre så meget ved, det tror jeg er eleverne individuelt, der skal, altså min holdning er jo, at man også selv har valgt at gå her ikke? (Elever, 1. HF)

  25. Opmærksomhedspunkter: • På den ene side er der blandt eleverne tilfredshed med den store lærerstyring, men på den anden side lærer de ikke at ‘styre sig selv’ • Fokus på adfærd kan komme til at skygge for læringsudbyttet

  26. Elevinddragelse • Fokus på læring • Eleven som aktør • Elevinddragelse i både undervisningsformer og indhold Eksempler fra indsatserne: Valg og indflydelse Inddragelse af elevernes hverdagsliv/interesser Elevens selvledelse

  27. Valg og indflydelse ”De skal i gang med at tone studieretningen, siger hun [læreren]. De starter med to minutter, hvor de individuelt sidder og skriver ned, hvordan de tænker at man kan arbejde med [studieretningen] i dansk. Der går mere end to minutter, men Jette lader dem sidde og skrive. De første sidder nu og kigger, men et par enkelte skriver stadig. Jette går rundt i klassen. ”Det sidste halve minut”, siger hun. ”I kan se, det er ikke nemt at være lærer. Vi er ved at lave et undervisningsforløb sammen”. Jette deler dem op i grupper og beder dem snakke sammen og så skal de skrive noget op på tavlen fra hver gruppe. Jette går i gang med at lave en mindmap på tavlen. Hun tager først den ene gruppe. ”Meget originalt”, siger hun. Næste gruppe begynder at forklare om deres emne. ”Kan man belyse det med danskfaget?”, spørger Jette. ”Det tror jeg godt, men jeg ved det ikke”, svarer eleven. ”Prøv at tænke over det, så kommer jeg tilbage til dig” (Feltnoter, STX, 1.g)

  28. Inddragelse af elevernes hverdagsliv/interesser Lærer 1: Jensog jeg, er du sindssyg, hvor vi tænker meget over hvad det er for nogle eksempler man tager op, fordi det er jo virkelig noget der kan, noget de kan relatere til er enormt vigtigt altså, og det er nogle gange svært i matematik, men nogle gange så kan man altså faktisk godt finde nogle eksempler som siger dem noget ikke.   Lærer 2: Altså i geografi der lader jeg dem meget tage udgangspunkt i deres egen hjemadresse osv., når vi ligeså snart vi ser på et kort (…) når de skal se på kort og se på hvor der er forurenet osv., jamen så lader jeg dem tage deres egen adresse fordi det synes de faktisk er lidt mere sjovt at sidde at se på historisk kort, og se hvad der egentlig har ligget der før. Altså det får fanget de fleste af dem vil jeg sige, ikke alle, men næsten alle vil jeg sige, så kan man alligevel. (Interview med lærere og ledelse)

  29. Elevens selvledelse Teknikker/redskaber som eleverne bruger til udvikling af deres personlige læreproces Noteteknik Eleverne arbejder med at producere egne noter og bruge dem som del af personlig læreproces (kontra at skrive noter af fra tavlen) Mindfulness Klassen arbejder med at skabe nærvær og fokus hos den enkelte elev Vær opmærksom på: Eksplicitering af læringsformålet Inddragelse af eleverne i processen og evaluering af indsatsen sammen med eleverne

  30. Refleksionspunkter fra interviews med lærere og ledelse • Projektets forankring. Afhænger af organiseringsform og hvem, der er initiativtager til projektet (fx leder, lærer) • Projektets omfang. Der er stor forskel på hvor mange, der har været involveret og hvor store forandringsprocesser, der har været sat i gang • Inddragelse af elever. Der er uudnyttet potentiale for inddragelse af elever før, under og efter processen

More Related