1 / 58

PESO -udfordringen! eller Hvordan skaber man produktive og attraktive servicejobs?

PESO -udfordringen! eller Hvordan skaber man produktive og attraktive servicejobs?. Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference Er din virksomhed klar til fremtidens arbejdsmarked? 12-13. juni 2002. Program. 13.00 Velkomst / Anders Bjerre

trish
Télécharger la présentation

PESO -udfordringen! eller Hvordan skaber man produktive og attraktive servicejobs?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. PESO-udfordringen!ellerHvordan skaber man produktive og attraktive servicejobs? Instituttet for Fremtidsforsknings medlemskonference Er din virksomhed klar til fremtidens arbejdsmarked? 12-13. juni 2002

  2. Program • 13.00 Velkomst / Anders Bjerre • 13.10 PESO-jobs – fremtidens store udfordring / Søren Steen Olsen • Hvorfor presset er særlig stort i personlig service og omsorg • 13.40 Arbejdsværdierne bevæger sig modsat / Lotte Aabel Østergaard • Folk ønsker mere selvstændighed, mere udvikling og bedre ledelse • 14.20 Pause • 14.40 Mulige strategier: Den gode, den onde og den grusomme / Anders Bjerre • Øget værdi, øget effektivitet – eller eliminering • 15.20 Debat

  3. PESO-jobs: Fremtidens store udfordring Hvorfor presset er særlig stort i personlig service og omsorg Søren Steen Olsen Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsmøde, 12-13. juni 2002

  4. Arbejdsmarkedet i fremtiden • Knaphed på arbejdskraft = ”sælgers marked” • Hvordan sparer man på arbejdskraft? • Hvordan rekrutterer og fastholder man kræsne medarbejdere? • Hvordan gør man medarbejderne mere produktive?

  5. Start h ere...

  6. Det glade budskab! For første gang i verdenshistorien, kan teknologien og organisationsformerne indrettes efter menneskets behov.

  7. Fremtidens jobs: UFO • Udefinerbare Flydende Opgaver • Hvad er målet? • Hvad er midlet? • Hvad koster det? • Hvor lang tid tager det? Av..!

  8. PESO-udfordringen • PESO = Personlig Service og Omsorg • Produktiviteten er vanskelig at øge • erstatte med maskiner? • indføre maskinelle normer? • gør-det-selv? • hvordan måles kvalitet? • Og hvis man man alligevel prøver? • stress • fremmedgørelse • flugt fra området

  9. 150000 125000 100000 75000 50000 25000 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Befolkningsprofil 2000 - Sverige Antal personer i 1 - års aldersgrupper pr. 1. januar 2000 9 35 53 16 Kilde: Danmarks Statistisk

  10. 100000 75000 50000 25000 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Befolkningsprofil 2001 - Danmark Antal personer i 1 - års aldersgrupper pr. 1. januar 2001 34 54 6 17 Kilde: Danmarks Statistisk

  11. 100000 75000 50000 25000 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Befolkningsprofil 2000 - Finland Antal personer i 1 - års aldersgrupper 51 16 7 34 Kilde: Danmarks Statistisk

  12. 75000 50000 25000 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Befolkningsprofil 2000 - Norge Antal personer i 1 - års aldersgrupper pr. 1. januar 2000 30 6 16 53 Kilde: Danmarks Statistisk

  13. Den grå fremtid...Antal 15-64 årige pr. person over 64 år Kilde: Nordisk Statistik (IFF Medlemsrapport 2, 2002, s. 13)

  14. Arbejdsgang - ”Taylor-made”Service på samlebånd • 1. Kravspecifikation • 2. Standardisering • 3. Kontrol • 4. Optimering

  15. Arbejdsværdierne bevæger sig modsat Lotte Aabel Østergaard Instituttet for Fremtidsforskning Medlemsmøde, 12-13. juni 2002

  16. Diskussionsemner • Hvordan forudsiger man arbejdsværdier? • Det lange sigt, baglæns og forlæns • Samfundsudviklingen og arbejdsbegreber • Megatrends • Individualisering, lige ret, lige ansvar • Immaterialisering • Ansatser til et nyt arbejdsbegreb • Gider vi at arbejde i fremtiden? • Eller vil vi hellere rejse, spille kort og spise snobrød?

  17. Vuggen • Økonomisk vækst • gode konjunkturer • immateriel fokusering • Teknologisk udvikling • logistik, præcision, hukommelse … -> • driftsopgaver faldende betydning • Demokratisk udvikling • selvstændige individer • differentieret undervisning, handleplaner etc.

  18. Arbejdsbegreber i industrisamfundet • Den selvstændige • levn fra landbrugssamfundet • opretholdelse af livsværket • Lønarbejderen • 8+8+8 • arbejdet en plage, fritiden livet • Karrierepersonen • opadstigen i hierarkiet • arbejdet er livet • Husmødrene • kom på arbejdsmarkedet i 1970’erne • omsorgsværdier

  19. Arbejdsbegrebet under forandring • Hovedtendenser i 1990 - blandt unge • faldende autoritetstro • stigende krav til arbejdets indhold • Hovedtendenser i 2000 • de unges værdier fra 1990 bæres af alle • de unge føler ikke pligt til at arbejde (82% under 30) • faldende betydning af arbejde - alle og især unge

  20. 58% 53% 34% 32%

  21. Arbejdsbegrebet under forandring • Hovedtendenser i 1990 - blandt unge • faldende autoritetstro • stigende krav til arbejdets indhold • Hovedtendenser i 2000 • de unges værdier fra 1990 bæres af alle • de unge føler ikke pligt til at arbejde (82% under 30) • faldende betydning af arbejde - alle og især unge

  22. 51% 39% Kilde: Danskernes værdier 1981-1999 (2002)

  23. Mindre betydning - større krav • Instrumentelle krav konstante • løn, avancement, tryghed • Bekvemmelighedskrav faldet lidt • ferie, ikke pres, arbejdstid • Krav om selvrealisering steget meget • selvudfoldelse, at udrette noget • Ansvarsfuldt job, interessant job - vigtigst

  24. Konkurrence til arbejdet • Andre områder, hvor man kan • foretage sig noget interessant • og ansvarsfuldt • sammen med andre mennesker • i en ikke-hierarkisk struktur • Fodboldklubben, vennerne, familien, rejsen…. • Det frivillige, ulønnede arbejde (stigende)

  25. Det lystbetonede arbejde • Myte 1: De vokser fra det • De unges værdier spreder sig snarere til resten af samfundet • Arbejdsværdierne er fremvokset sammen med samfundsudviklingen • Myte 2: De nye værdier er egoistiske • Det er karrierepersoner, der ser modsætning mellem individuelt ansvar og samarbejde

  26. Det lystbetonede arbejde • Myte 3: Man kan rekruttere via brands og image • Veludviklet crap-filter • Gode udviklingsbetingelser og dygtige kolleger • Myte 4: Der findes en ”reserve” til det kedelige • Alle unge ønsker ansvarlighed

  27. Det lystbetonede arbejde • Myte 5: Rengøring kan ikke gøres attraktivt • Holde rent vs vaske gulv, tørre borde af • Myte 6: Forkælede unger…. • Det er hårdt arbejde at finde den perfekte partner • Ny-romantiske idealister

  28. Det individuelle ansvar - den individuelle skyld Uendeligt mange valg - og ingen nødvendigheder Ingen gud, ingen stat 68ernes børn: Vil ikke skilles, man er selv ansvarlig Kolikken er afskaffet - børn, der skriger, har stressede forældre Man bliver syg af at bekymre sig Kræftsygdomme forsvinder, hvis man tænker sig rask Hvis man arbejder meget, er det et valg Hvis man ikke arbejder, er det også et valg ”Jeg har valgt ikke at blive fed”, vægtafgift på mennesker Årets ”ammehospital”

  29. Det ser værst ud for... • Kasseassistenter • Kontorassistenter • Chauffører • Sygehjælpere • Kokke • Smørrebrødsjomfruer • Sygeplejersker • Målt på graden af • indflydelse, udvikling, frihed, involvering • social støtte, fællesskab, feedback, sociale relationer

  30. Vi misforstår hinanden De andre er mislykkede udgaver af mig! • Lønarbejderen • spilder sit liv med et kedeligt arbejde • Karrierepersonen • er magtsyg og kommer for let til tingene • Den selvstændige • er selvtilstrækkelig og ensom • Husmoderen • er omklamrende og uden egne mål • Den sagsorienterede • er en snakkende fagidiot, der holder for mange møder

  31. 0 20 40 60 80 0 20 40 60 80 De nye livsfaser Ca. 1950 Uafhængige Afhængige Forældre Ældre Frie II Frie I Ca. 2000 

  32. Mulige strategier:Den gode, den onde og den grusommeØget værdi, øget effektivitet eller eliminering Anders Bjerre - abj@cifs.dk Instituttet for Fremtidsforskning - www.cifs.dk Medlemskonference 12-13 juni 2002

  33. Løsning 1: Øget effektivitet: Servicejobs på akkord • Glem alt om jobberigelse, et udviklende arbejde og det sociale miljø på arbejdspladsen • McDonaldisering • standardisering/industrialisering • opsplitning, planlægning og ensretning • Måske høj løn for at trække folk nok til

  34. Skal jobbet være udviklende? • Livet kan ligge de andre 16 timer … siger de realistiske • Arbejde er ikke vigtigt for alle (dalende interesse for unge) • mange ønsker et veldefineret job med helt fast arbejdstid • midlertidige jobs • nye indvandrere - vil ofte acceptere hvad som helst • Vikarbureauer i vækst: Høj løn, ikke engagement • Skraldemandsjob: Socialt fællesskab + høj løn

  35. Service-fabrikker: Rationel produktion • Jobfunktioner opsplittes • nogle er ”udviklende”, krævende - andre banale • banale automatiseres efterhånden - men ikke altid straks • Service-fabrikker • Privathospitaler m. specialiserede funktioner på samlebånd • akkord, høj timeløn - hyper-specialiserede læger (knæ, øjne, hofter, …) • fuld læge-uddannelse unødvendig? (m. ekspert-backup) • McDonalds • Call-centre • Rationelle, hurtige, billige frisører - lav service, pæn timeløn

  36. Hårdt, højtlønnet, no-nonsense • Individualiseret: ”Fri agent”-tankegang, fleksibel arbejdstid, ... • Minimal tidsspilde, møder osv. • Identifikation m. jobbet lav (midlertidigt, løn-drevet) • Rationel tilrettelæggelse - fokus: Arbejdsproduktivitet • stjerne-formede operationsstuer, få stole hvor der skal gøres rent, ... • Specialisering på tværs af trad. faggrænser • kort oplæringstid + e-learning mv. • hurtig rotation (støttet af standardisering) - også for 24h-service • Resultatløn: Høj løn pga. høj produktivitet • Stort produktivitetspotentiale v. frigørelse fra total-systemet ? • Diversificeret tilknytnings-strategi i fokus ?

  37. Winner of the ” NOT MY JOB ” - AWARD Dyr, kørt over af stribemalings-maskine på landevej - USA Specialisering, No-nonsense jobs. Ryger omsorgen ?

  38. Løsning 2: Eliminering af behovet for service-arbejdskraft • Tre grunde til at service-arbejdskraft irrelevant: A Automatisering - mennesker er overflødige B Ingen vil betale (for dyrt/dårligt) - vi bruger pengene på noget andet i stedet C Behovet forsvinder - pga. andre ændringer

  39. Behovene forsvinder … ? • Teknologiske eller samfundsmæssige innovationer • Strygefri skjorter. Vedligeholdelsesfrie huse. • Medicinske innovationer: Færre, kortere indlæggelser • Forebyggende indsats • erstat sundhedspersonale m. røgforbud og cykelstier • bedre børnehaver, færre støttepædagoger i skolerne • Strategisk: Uden for den enkelte service-virksomhed - uden for denne rapport!

  40. Automatisering af PESO-arbejde ? Underholdning (sony aibo) Plæneklipper (Husquarna) Hjemmehjælper Barneplejerske Info-formidling (ananova) Støvsuger (electrolux trilobite)

  41. Automatisering af PESO-arbejde • Automatisering skaber velstand • landbrug, industri, service automatiseres … • Automatisering hvor mulig, acceptabel, rentabel • Hvor er det acceptabelt? Hele jobbet / dele af jobbet? • digital signatur i handelslivet ? • støvsuger-robot ? • digital hjemmehjælper, sygeplejerske, … ? • automatisering kombineret m. gør-det-selv (vaskemaskine) ?

  42. Automatisering - cases • Sundhedssektor: E-journaler. Robotter til enkle operationer • Hjemmehjælpere: Støvsugerrobot. Opvaskemaskine+GDS • Detailhandel: Info-skærme v. hylderne, e-prisskilte • Bestil burger på mobilen - klar når du kommer • Industrirengøring: Fuldautomatisk • Skoler, børneinst.: E-overvågning, intelligent alarmsystem. Sensorer i baby-bleer… • Gør-det-selv info-services sparer call-centre: Banker, borgerservice, sundhedsvejledning, e-telefonbog, osv.

  43. Automatisering - tab eller gevinst? • Først industrialisering: Opsplitning, styring, ”robotisering” - så automatisering ? • Videns-delen kan ofte automatiseres. Tab eller gevinst? • Men omsorgs-delen, empati, automatiseres ikke ! • Job-udhulning v. automatisering - eller: • Fokus på det egentlige, den personlige kontakt, rådgivning, omsorg? • Kulturkamp, kompetencekamp, kompensationskamp !

  44. Substitution i forbruget Når det bliver for dyrt, så fravælger vi det. Meget forbrug kan erstattes af andet Case: Fra post til E-post

  45. Substitution i forbruget:Dyr service spares væk ! • Serviceforbrug erstattes m. hardware + gør-det-selv • Fra pianist til pladespiller • Fra vaskekone til vaskemaskine • Fra barber til barber-maskine • Dyre varer erstattes med billige • Fra østers & mjød i stenalderen til bøffer & bordeaux nu • Forbrug udgår helt - eller kvaliteten sænkes • Fra gadefejere & ”pige i huset” til skidt på gaden & støv i hjemmet • nednormering på hospitaler, i børnehaver, osv. • Vi får råd til større hus, bil, skiferie, …

More Related