1 / 53

Sygefravær – et spørgsmål om social kapital

Sygefravær – et spørgsmål om social kapital. ”Kan ledelse kurere sygdom?” Klampenborg, 21-6-2011 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult. Hvis arbejdet er så sundt…. En e-mail om fraværsepidemien. Kære Tage Søndergård,

zeroun
Télécharger la présentation

Sygefravær – et spørgsmål om social kapital

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Sygefravær – et spørgsmål om social kapital ”Kan ledelse kurere sygdom?” Klampenborg, 21-6-2011 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

  2. Hvis arbejdet er så sundt…

  3. En e-mail om fraværsepidemien Kære Tage Søndergård, Jeg mener, det var dig, jeg hørte et foredrag med. Jeg mindes, at du sagde, at det var umuligt at komme under en sygefraværsprocent  på 5 %. Er det rigtigt? Eller er det ønsketænkning? Mine politikere vil nu have, at alle institutioner skal reducere deres sygefravær med 10% næste år. Det skal stå i vore mål og handleplaner 2009. Tallene skal sammenlignes med første halvår 2008. Der var mit sygefravær for 50 personer på 3,7 %. Jeg kan umuligt opnå mine mål. Det her går ud over mit psykiske arbejdsmiljø. Jeg har brug for videnskabelige tal. Kan du hjælpe mig??? Venlig hilsen Sektionsleder NN (November 2008)

  4. Fraværet – Arbejdsmiljøverdenens evige Særimner-gris Særimner. Odins gris, der lever i Valhal og leverer kød til ædegilderne. Kokken Andrimner skærer hver dag en luns kød af grisen, der omgående bliver hel igen, og koger det i gryden Ildrimner.

  5. Hvad skulle vi gøre uden fravær? • Siden 1970 er mange hundrede projekter og indsatser blevet iværksat på arbejdsmiljø-området med den legitimering, at man ville reducere fraværet. • Det samme gælder strukturelle nyskabelser som BST, trivselsmålinger, stress-politikker, APV’er, ledelsesevalueringer, nationale arbejdsmiljøplaner osv. osv.

  6. Hvad er der sket? • Det eneste, der ikke har ændret sig i hele denne periode er ……… fraværet

  7. Sygefravær og sygedagpenge i de sidste 20-30 år Dansk Arbejdsgiverforening: Antal sygefraværsdage/ mulige arbejdsdage DA-2007: lille fald, konstant over 10 år

  8. Sygefravær og sygedagpenge i de sidste 20-30 år Personalestyrelsen: Gennemsnitlig antal fraværsdage pr. ansat/ år

  9. Det faldende sygefravær

  10. Andelen, der vil syge- Praktise- Lægekon- Forsikrings- Alm. melde flg. patienter: rende læger sulenter ansatte mennesker Kronisk lændehold 50% 49% 82% 84% (Bekhterevs sygdom) Akut lændehold 42% 51% 48% 53% Tilbagevendende lændehold 49% 54% 80% 81% Kroniske nakke-skuldersmerter 49% 49% 56% 54% Nakke-skuldersmerter og 26% 14% 10% 25% sociale problemer Piskesmæld-syndrom 80% 78% 95% 92% Fibromyalgi 49% 54% 56% 70% Depression 58% 45% 31% 38% Akut sorg efter 38% 25% 40% 42% ægtefælles død Udmattelse pga. 13% 4% 7% 40% dement ægtefælle Lungebetændelse 100% 100% 99% 93% Forkølelse uden feber 12% 14% 11% 7% N 194 76 307 321 Sygemelding eller ej? Haldorsen et al. Scand J Rheumatol 1996;25:224-232

  11. Et mysterium • Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg, regeringen, medierne, fagbevægelsen og politikerne har talt om det høje danske fravær og om det stigende fravær. • Ministeriets egne tal og ASUSI projektet har vist, at det danske fravær er moderat, og at det har været konstant i 30 år.

  12. Ebba Wergelands model:Pølsemodellen

  13. Sygefravær og andel der har forladt arbejdsstyrken på grund af helbred (20-64 år). Eurostat 2002/2001. NB NB Staffan Marklund. Arbetslivsinstitutet. Stockholm

  14. Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær på grund af lænderygbesvær (min. 3 mdr). % 73% 63% 53% 49% 41% 32% USA Sverige Holland Israel Tyskland Danmark % 72% 63% 62% 60% 40% 35% Danmark USA Sverige Israel Holland Tyskland Bloch & Prins, eds. Who returns to work and why? London, 2001. 2003

  15. Offentligt forsørgede under 67 år i Danmark 2001-2009 Sådan udnyttede Danmark den fulde beskæftigelse Tusinder 720 713 710 700 700 694 694 694 690 678 680 ”Under den fulde beskæf-tigelse var der fire grupper, der havde stigende beskæftigelse: Svenskere, polakker, studerende og folk, som allerede havde et job” 670 670 657 660 650 644 640 År 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 * offentlige ydelser minus A-dagpenge Verner Sand Kirk. WA 29.1.2010.

  16. Foreløbig konklusion • Danmarks fravær har ikke været stigende • Fraværet i Danmark er moderat – potentialet for at gøre det lavere er generelt meget lille • Til gengæld har vi store problemer med fastholdelse og udstødning. Og ganske snart: med rekruttering • Og – det værste af det hele – jo mere man arbejder for at få lavere fravær, jo større er risikoen for at bidrage til udstødningen

  17. Hvad sygefravær især handler om:Social status

  18. Sygefraværet fordelt på A-kasser 081007 DI Hovedstadenn

  19. Fraværsprocenter i kommunerne Grupper på mindst 1000 0 1 2 3 4 5 6 7 8 % Husassistenter 8,2 Kontor & edb personale 7,8 Sosu 7,7 Rengøring 7,3 7,2 Pæd. Medhjælpere 6,9 Dagplejere Gartnere mv. 6,7 Pæd. daginst. 6,5 Pæd. døgninst. 6,5 Socialrådgivere 5,8 Økonomaer 5,5 Syge- og sundhedspl. 5,3 Tandklinikasistenter 5,3 Lærere 4,9 Fys. & Ergoterapeuter 4,6 Kontor-& IT personale 3,9 Ledere, syge personale 3,5 Ledere, ældre omsorg 3,4 Akademikere 2,9 Chefer 1,9 6,0 ALLE Fraværsstatistik for den kommunale sektor 2008.

  20. Fravær i store danske kommuner SOSU’er Folkeskole- AC’ere lærere Esbjerg 19,0 9,9 3,9 Odense 23,4 11,3 5,5 Randers 23,6 10,2 6,5 Aalborg 21,5 12,7 5,6 Århus 23,7 13,7 7,7 København 27,8 15,1 7,2 Fraværsdage i gennemsnit 24,5 13,2 6,8 Agger Nielsen & Goul Andersen, 2006.

  21. Social status og langvarigt sygefravær i Danmark 3.188 lønmodtagere fulgt i DREAM registeretFravær på mindst 3 uger Relativ risiko 6,1 6,0 5,3 Andel der ”skyldes” social status: 73% 5,0 4,0 4,0 87 3,0 73 81 2,0 2,0 26 1,0 1,0 13 26 27 17 17 0 13% 27% 17% 26% 17% 100 Rugulies et al. SJPH 2009.

  22. Jeg føler mig vældig veloplagt til morgen – jeg tror, jeg bliver hjemme fra arbejde i dag….

  23. En anden vej til trivsel og kvalitet?Virksomhedens sociale kapital

  24. Virksomhedens sociale kapital Samarbejds- evne Kerneopgaven Retfærdighed Tillid

  25. E-mail om social kapital på et sygehus – efter regionernes dannelse ”Social kapital. Efter at være blevet en del af Regionen oplever vi svært bureaukrati og topstyring… som minder om stalinisme…. Der er konstante omstruktureringer og organisations stress, og det er meget svært at se og mærke, hvem der på overordnet niveau tager ansvar for, at alle de store "supertankere" kommer godt og sikkert i mål til gavn for kerneydelsen. Selv om vi har gode og brugbare metoder, oplever vi, at alt skal genopfindes, og at vi skal ensrettes, og det skal komme top-down, og vi må kun det, de siger. Således er der ingen anerkendelse, mangel på opbygning af tillid p.gr.a. manglende troværdig adfærd og manglende retfærdige processer osv. Håber, at du kan se, at dette fremgår af medsendte Trivselsrapporter”. Mail fra arbejdsmiljøkonsulent på sygehus. April 2011.

  26. Tillid på arbejdspladsen ARBEJDE SAMTALE De ansatte stoler på, at ledelsen gør et godtstykke arbejde De ansatte stoler på ledelsen Nede fra og op De ansatte stoler på, at kollegerne gør et godtstykke arbejde De ansatte stoler på hinanden Vandret Ledelsen stoler på, at de ansatte gør et godtstykke arbejde Ledelsen stoler på de ansatte Oppe fra og ned

  27. Retfærdighed på arbejdspladsen * Fordelings retfærdighed. Bliver løn, forfremmelser, fyringer, anerkendelse, frynsegoder etc. retfærdigt fordelt? Proces retfærdighed. Er processen retfærdig? Følges anerkendte procedurer? Går det “rigtigt til?” * Cohen-Charash & Spector, 2001.

  28. Virksomhedernes sociale kapital: Samarbejdet Samlende, brobyggende og forbindende social kapital (Bonding, bridging og linking) Ledelsen Grupper,teams eller afdelinger Forbin-dende Samlende Samlende Samlende Brobyg-gende

  29. Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag • De skal (også) kunne samarbejde • Koordinering • Fælles sprog og viden • Fælles mål • Gensidig respekt • Kommunikation • Timing og hyppighed • Præcision • Problemløsning

  30. Nøglen til kvalitet og trivsel i sygehusene – brobyggende social kapital

  31. Brobyggende social kapital og behandlingskvalitet i 9 hospitaler Kvalitet: Liggetid, smertefrihed, funktionsevne, patienttilfredshed Kvalitet ,48 6 4 8 5 3 9 1 2 7 ,43 Brobyggendesocialkapital Gittell, 2009:31. (Relationel koordinering) 4,22 3,84

  32. Tværfaglig koordinering på hospitaler:En undersøgelse af hofte- og knæoperationer • Lav liggetid • Mange operationer per medarbejder • Høj funktionsevne efter operationen • Få smerter efter operationen • Høj patienttilfredshed • Høj trivsel blandt de ansatte

  33. Social kapital og job tilfredshed Odense kommune og Bispebjerg sygehus Job tilfredshed C D 70 E B A H F 60 G 50 Social kapital 50 60 70 80 ”Det stærke fællesskab” 2009.

  34. Fravær på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 0 5 10 15 20 25 Antal arbejdspladser 10 0-1,9 % 21 2,0-2,9 % 9 3,0-3,9 % 4 4,0-4,9 % (Uoplyst: 6) Middel-fraværet var på 2,5 % Oxford, 2009.

  35. Retfærdighed og fravær Resultater fra en finsk undersøgelse af 31.000 offentligt ansatte Relativ risiko for fravær (mindst 3 dage) Mænd Kvinder Retfærdighed i praksis Elovainio et al. Soc Sci Med 2005;61:2501-12

  36. Fravær i Øsby plejecenter • ”Hvis jeg er sløj om morgenen, så tænker jeg, skal jeg blive hjemme eller gå hen på centeret? Så går jeg hen på centeret, og så får jeg god omsorg og pleje dér. Og når arbejdsdagen er omme, så er jeg frisk og rask igen”. • Vi har et fravær på 1 %. Og vi har ikke haft arbejdsskader i mere end fem år. • Lavt fravær giver stabilitet over for beboerne og færre vikarer. • Vi sparer 250.000 kr. om året i sygefravær.

  37. Radisens fravær • Sygefraværet blandt medarbejderne er faldet fra 18 % til 3 %. Nu har man indført gratis massage, gratis frugt, akutte afspadseringsdage m.v. • Sygefraværet kostede 200.000 kr per år til vikarer. Massagen koster 18.000 kr per år.

  38. Personaleomsætningen på de ”50 bedste arbejdspladser” i Danmark i 2009 0 5 10 15 20 Antal arbejdspladser 13 0-4 % 19 5-9 % 11 10-14 % 4 15-19 % 2 20-29 % 1 30 % + Middelværdi 8 % Oxford, 2009.

  39. Enighed om social kapital! • ”Vi vil arbejde for, at fremtidens sundhedsvæsen er bygget på et fundament af gensidig tillid, dialog og anerkendelse på alle arbejdspladser og på alle niveauer” • Aftale udarbejdet af AC, FOA, FTF, Dansk Sygeplejeråd, Foreningen af Speciallæger, HK Kommunal, LO, Yngre Læger, KTO, Sundhedskartellet, Danske Regioner. Juni, 2010.

  40. Høj social kapital hænger altid sammen med god og anerkendende ledelse

  41. Management • ”På kurser måtte jeg sidde lige så gravalvorligt og lytte til en eller anden badutspringer, der lancerede forårets sidste skrig i ledelsesfilosofi. Hvis man var for træt til at høre efter, skulle man ikke tage det så tungt. Der ville alligevel komme et nyt evangelium til efteråret”. Claes Kastholm om sin tid som formand for det litterære center. Berlingske Tidende 4-3-2010.

  42. Social kapital og ledelseskvalitet i en dansk kommunes skoler Ledelseskvalitet A C B D 70 E F 60 G DK H I 50 J 40 L K Social kapital 80 70 50 60

  43. Veje til social kapital: Tillidsbaseret ledelse • At være troværdig. Dvs. at sige hvad man gør, og gøre hvad man siger. • At uddelegere opgaver og ansvar. Dvs. at have tillid til, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at blive kontrolleret. • At lytte til medarbejderne. Dvs. at tro på, at medarbejderne har noget vigtigt at meddele. • At være tillidsfuld. Dvs. at betragte medarbejderne som troværdige. Lederne. Nr. 2, 2010.

  44. Ledelse i Øsby plejecenter • Nært forhold til medarbejdere – men på afstand • Gå foran – men holde sig i baggrunden • Have tillid til at opgaver bliver udført – men samtidigt vide hvad der foregår • Tilstræbe enighed – men kunne skære igennem • Være visionær – med begge ben på jorden • Være selvsikker – men samtidigt lyttende • Være leder – men give en hånd med, når det brænder på • Være tolerant – men samtidigt vide, hvordan man vil have tingene til at fungere Frede Karstoft, 28-4-2010.

  45. YasarCakmak på Amager Fælled Skole • Tag ansvaret: Tag institutionens problemer på dig, selvom det er andre, der har skabt dem. Det er kun den siddende ledelse, der kan skabe betingelser for reelle forandringer. • Vær tydelig: Jo mere usikkerhed der omgærder institutionen, jo vigtigere er det, at du er tydelig i dine udmeldinger. Når kommandovejene er klare, opstår der færre misforståelser. Medarbejderne vil faktisk gerne ledes. • Vær offensiv: Ingen forbedringer sker af sig selv. Brug ekstern sparring, skab alliancepartnere i nærområdet og gå i clinch med forvaltningen. Engagement og visionær ledelse belønnes – også oppefra.

  46. Om at lytte.. • De fleste ledere er bedre til at tale end til at lytte. • Når der ikke bliver lyttet, er der nogle, der bliver tavse. Andre bliver ”brokkehoveder”. • At lytte er ikke det samme som at rette sig efter alle forslag. Et begrundet nej til et forslag er også tegn på respekt. • Det er en god ide at sætte lytningen i system og gøre den synlig.

  47. Samarbejde: Det lange seje træk • ”Den form for samarbejde, vi har med ledelsen, er kun mulig, fordi vi gennem årene har oparbejdet nogle tætte relationer, der bygger på tillid og respekt for hinanden. Ledelsen inddrager auto-matisk tillidsfolkene i beslutningerne i god tid. Og det hænder da også, at jeg holder et uformelt møde med nogle af lederne, for det er rart og nyttigt at kende hinanden lidt bedre og ikke kun mødes om strengt faglige ting. Kendskabet på den uformelle side er med til at bane vejen for gode resultater, når vi så mødes og er formelle”. • Fælles TR. Anita Sørensen. Post Danmark.

  48. Tag en rask beslutning: Hop ud i det!

More Related