1 / 28

Indflydelse på egen arbejdstid når arbejdstiden ikke er 8-16

Indflydelse på egen arbejdstid når arbejdstiden ikke er 8-16. Anne Helene Garde 28. Oktober 2010. Hvad siger sygeplejerskerne?. 100. 80. 60. 40. 20. 0. Dag. Aften. Nat. 2-hold. 3-hold.

adora
Télécharger la présentation

Indflydelse på egen arbejdstid når arbejdstiden ikke er 8-16

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Indflydelse på egen arbejdstid når arbejdstiden ikke er 8-16 Anne Helene Garde 28. Oktober 2010

  2. Hvad siger sygeplejerskerne? 100 80 60 40 20 0 Dag Aften Nat 2-hold 3-hold Andelen (%) af sygeplejersker, som oplever, at det "helt sikker/til en hvis grad" ville være lettere at have både arbejde og privatliv, hvis de havde større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden SATH, DSR & AMI, 2005

  3. 40 35 30 25 20 Ondt i ryggen 15 Stress Fatigue 10 Hovedpine Irretabilitet Søvn problemer 5 Urolig Mavepine 0 Allergi Lidt Meget Lidt Arbejdsgiver fleksibilitet i arbejdstider Costa et al., 2004

  4. Medarbejder fleksibilitet i arbejdstiden 40 35 30 25 20 Rygproblemer 15 Stress Fatigue 10 Hovedpine Irretabilitet 5 Søvn problemer Urolig 0 Mavepine Allergi Lidt Meget Ingen Costa et al., 2004

  5. 2 1.5 Lægecertificeret sygefravær (> 3 dage) 1 0.5 0 Høj Middel Lav Kontrol over arbejdstid Kontrol over arbejdstid og sygefravær N=3259 kvinder. Kontrolleret for sygdom ved baseline, alder, gift, antal børn, rygning, alkohol, bmi og overvægt Ala-Mursula et al., 2005

  6. Ønske timer Ønske vagter Bytte vagter Løbende tilpasning Individuelt skiftehold Kollektivt skiftehold Indflydelse

  7. Projekt på Ålborg sygehus • Formål: • Koble arbejdstider ud fra medarbejdernes behov med de bedste betingelser for det gode patientforløb, kompetenceudvikling, rekruttering samt fastholdelse af medarbejdere. Ålborg Sygehus, 2003

  8. Dialog om holdninger og muligheder • Øget bevidsthed om sammenhænge mellem arbejde og privatliv • Øget forståelse for forskelligheder • Aktuelle og faglige begrundelser for fordeling af ressourcer over døgnet • Struktureret kompetenceudvikling • Fleksible arbejdstidsplaner baseret på behov frem for traditioner Ålborg Sygehus, 2003

  9. Holdninger til arbejdstider • Dagvagt på hverdage er det mest krævende • Nattevagter kan opleves som et pusterum • At møde tidligt ønskes specielt af ældre • 8-14 og 8-15 ønskes specielt af børneforældre • 12-timers vagter ønskes ikke af børneforældre og ældre • Arbejdsweekender er ikke attraktive • Fælles pauser er vigtige p.gr.a. det sociale. Ålborg Sygehus, 2003

  10. Kombinationer af arbejdstider • Varierende vagtlængder • Uens vagtlængder over døgnet • Forskudte mødetider • Forskudte gå-hjem tider • 12 timers vagter på hverdage og weekender • 3-3 modellen Ålborg Sygehus, 2003

  11. Åbent skema i sundhedssektoren • Formål: Forbedre balancen mellem arbejde og privatliv • Fokus: arbejdsskemaet • Styregruppe med medarbejderrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentant, fagforeningsrepræsentant og projektleder • Daglig planlægning og koordination varetaget af projektleder og medarbejderrepræsentanter • To eksterne konsulenter tilknyttet projektet i hele perioden Pryce et al. 2006

  12. Deltagere • 5 plejeteam i kontrolgruppe (n=91) • 4 plejeteam i interventionsgruppe (n= 86) • 60% sygeplejersker og 40% SOSU’er • 92% kvinder • Gennemsnitsalder: 43 år Pryce et al. 2006

  13. Interventionen: åbent skema • Workshops med præsentation af cases • 3 ud af de 4 teams valgte en åbent skema intervention som den mest passende • De ansatte skulle så udfylde skemaet under hensyntagen til kollegernes behov • Skemaet blev derefter tilpasset af to sygeplejersker på skift • Resultaterne inkluderer kun de tre grupper som faktisk indførte interventionen Pryce et al. 2006

  14. Tilfredshed med arbejde-familieliv balancen Pryce et al. 2006

  15. Jobtilfredshed og socialt fællesskab Pryce et al. 2006

  16. Mere social støtte Pryce et al. 2006

  17. Nye tider i ældreplejen • PC • KURSUS • MØDER • REFERENCE Nabe-Nielsen og Garde, 2009

  18. Design FØR: EFTER: Spørgeskema Interview Blodprøver Talje-hofte ratio og vægt Søvn (logbog og Actigrafi) Spørgeskema Interview Blodprøver Talje-hofte ratio og vægt Søvn (logbog og Actigrafi) INTERVENTION 2007 2008

  19. 97% 100% 90% 80% 70% 60% % ansatte som ofte eller altid er involveret i planlægning af egen arbejdstid 50% 40% 26% 30% 23% 21% 19% 17% 20% 11% 10% 0% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Involveret i planlægning af egen arbejdstid? Nabe-Nielsen og Garde, 2009

  20. 100% 100% 96% 100% 94% 91% 89% 89% 90% 80% 70% 60% % ansatte med fast rulleplan 50% 40% 30% 24% 20% 10% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Regelmæssighed Nabe-Nielsen og Garde, 2009

  21. 100% 100% 95% 91% 91% 87% 90% 84% 81% 80% 70% 57% 60% 50% % ansatte som kender deres arbejdstid langt ud i fremtiden 40% 30% 20% 10% 0% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter PC Kursus Møder Reference Forudsigelighed Nabe-Nielsen og Garde, 2009

  22. Interviewene handlede især om: • At nogle medarbejdere oplevede, at det blev sværere at få hele weekender fri. • At vagtplanen var blevet mere fleksibel, og at det samtidig var blevet sværere at huske sine arbejdstider. • At nogle medarbejdere var bekymrede overfor forandringer i arbejdstidens tilrettelæggelse, da det kan have store konsekvenser for privatlivet. • At man kom til at arbejde sammen med flere forskellige kolleger end tidligere. Det gjorde det sværere at opbygge faste rutiner. • At medarbejderne blev mere trygge ved at arbejde på andre tidspunkter, end de var vant til.

  23. Andre pointer • Der er meget energi i arbejdstidens tilrettelæggelse • Hvordan sikrer man retfærdighed? • Kan man få for meget indflydelse? • Hvordan sikrer man ”sunde” arbejdstider? • Hvad bliver lederens rolle? • Er det lige godt for alle? • ….

  24. Prioriteret arbejdstid • Formålet er at belyse forskelligartet praksis og positive såvel som negative konsekvenser af prioriteret arbejdstid blandt skiftearbejdere på individ- og virksomhedsniveau. • Individuel, elektronisk vagtplanlægning

  25. Interventionen • Medarbejdere skal løbende (for en fastlagt periode af gangen) ønske arbejdstider • Der skal anvendes et IT-program • Medarbejdere kan ønske hvilke dage arbejdet ønskes gennemført, • Medarbejdere kan ønske at have fri på bestemte tidspunkter (veto) • Lederen kan løbende (for en fastlagt periode) definere bemandingsbehovet (hvor mange og hvilke kompetencer)

  26. Interventionen (evt.) • Medarbejdere kan ønske vagtlængde (variabel vagtlængde) • Vagter kan begynde på forskellige tidspunkter på dagen (variabel mødetid) • Mulighed for flextid/timebank • Pointsystem til fordeling af ikke-ønskede vagter

  27. Design FØR: EFTER: Spørgeskemaer Spørgeskemaer Indførelse af nye a r bejdstider Interview Arbejdstidsplaner Interview Arbejdstidsplaner på nogle af arbejdspladserne Projekt star t i virksomhederne Projekt slut i virksomheder 2008 2009 2010

  28. Yderligere information www.arbejdsmiljoforskning.dk/abejdstid Helene Garde, projektleder ahg@arbejdsmiljoforskning.dk Tlf: 39 16 52 58

More Related