Sprogfagenes metoder

1. Sprogfagenesmetoder Susanne Galsøe

2. Disposition • Bekendtgørelsen/vejledninger • Hvad er humanioras (videnskabs)teori? • Metoder • Metodebevidsthed - en model

3. Bekendtgørelsen • Faglige mål: demonstrere viden om fagets identitet og metoder • Som et humanistisk fag er fagets genstandsfelt først og fremmest mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen, og mennesket som subjekt, idet mennesket mener noget, vil noget og føler noget, som udtrykkes via menneskeskabte produkter. • Overordnet set er hermeneutikken den paraply, der samler det vi gør i sprogfagene: Vi fortolker meningsfulde udsagn, idet det mennesket mener, føler og vil, udtrykkes i produkter, i tegn, som skal forstås, dvs. analyseres og fortolkes.

4. Æstetisk forståelse og respons Spansksprogede tekster er ikke kun et redskab, men også noget der skal opleves. Det betyder, at spanskfagetbør appellere til og fremelske litteratur-, kunst- og kulturoplevelser samt forståelse for og reaktion på disse.

5. I sprogfagene står tekstlæsningen på fremmedsproget således centralt, og eleverne skal lære at stille følgende spørgsmål og besvare dem: • hvad er det forfatteren /afsenderen vil sige og hvorfor? (intentionalitet) • hvordan kommer intentionaliteten til udtryk og hvorfor? • i hvilken sammenhæng (hvilken tradition indgår det i, tråde til forfatterens liv og værk) • hvordan er sammenhængen mellem tekstens udtryk/intentionalitet og epokens • hvilken historisk og/eller samfundsmæssig kontekst skal teksten forstås i.

6. Det er her vigtigt at understrege, at den historiske og/eller samfundsfaglige dimension netop er en dimension, dvs. en ramme, der indgår på et eller andet plan i tekstanalysen og som kun er interessant for så vidt den er interessant for det kulturprodukt, der er genstand for analysen. • Faget indgår desuden i samspil med sprogfag og dansk om sproglige og tekstanalytiske forhold. Dele af kernestof og supplerende stof i både obligatoriske fag og studieretningsfag vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

7. Humanistisk videnskabsteori • Når man behandler en ”tekst”, altså et stykke ”bevidsthed”, i et sprogfag, gør man det for bedre at kunne forstå tekstens udsagn (= dens mening) • En kunstner, skribent, journalist, komponist, maler, fotograf, filminstruktør etc. har valgt en bestemt form til at fortælle sin fortælling/budskab • Det er så vores opgave at afkode denne ”kodede meddelelse” • På baggrund af dette er det muligt at få indblik i den menneskelig bevidsthed

8. Bevidsthed kan ikke iagttages empirisk, dvs. at den ikke kan sanses • Vores metode er derfor ikke empirisk, men fænomenologisk • Fænomenologien har som mål at undersøge tingene, som de viser sig for os – dvs. læren om vores oplevelser, hvorigennem vi danner os meninger

9. Konklusion: De humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer • Hvad gør man, når man arbejder "humanistisk"? • Her skal vi tænke på vores analysemodeller, som vi bruger i forbindelse med vores analyse og fortolkning. Det er grundlæggende vores metode i humaniora

10. Forskellige metoder • Den nykritiske / værkorienterede læsning * • Den biografiske læsning * • Den strukturalistiske læsning * • Den ideologikritiske læsning • Den psykoanalytiske læsning • Den læserorienterede læsning • Den dekonstruktive læsning • Den postkoloniale læsning

11. Den nykritiske læsning • Metoden opstår i 1920 som en reaktion mod den biografiske læsning. Først i DK omkring 1960 • Den biografiske læsning var ikke dækkende i forhold til modernismen • Det er værket, der er i centrum • Værket opfattes som en autonom enhed

12. Studier af værkets omgivelser er ikke interessant Hvad forfatteren måtte mene om sit værk er ikke interessant Forfatterens liv er en forstyrrende faktor Ordet opfattes som en selvstændig størrelse, der ikke er afhængig af forfatteren Man har kun selve teksten at forholde sig til via nærlæsning Opgaven består i at afdække værkets struktur, dvs. hvordan alle sproglige, kompositionelle og idémæssige enheder til sammen udgør et hele

13. Når man analyserer, er samspillet mellem form (ydre opbygning, komposition, virkemidler, rim) og indhold (handling og idé) vigtigt • Den nykritiske metode hviler på den grundige nærlæsning • Fordele: • Kommer tæt på teksten • Ulemper: • Kræver stor viden om sprog og litteratur, da læsningen ellers har en tendens til at blive mekanisk

14. Den strukturalistiske • Ser bort fra forfatterens intentioner • Er ikke interesseret i den enkelte læsers subjektive opfattelse • Strukturalisterne er optaget af • sproget som system (Saussure & Louis Hjelmslev) • den konkrete anvendelse af sproget i en litterær tekst, fx Propp • Greimas udviklede 3 modeller til kortlægning af en tekst • Grundstrukturmodellen • Aktantmodellen

17. Målet var at udvikle en tekstgrammatik, så man kunne undersøge den enkelte teksts struktur og opbygning af indhold • En strukturel analyse tager udgangspunkt i at man analyserer tekstens modsætningspar, gentagelser og variationer = et par briller som gør tekstens spor og mønstre synlige • Man undersøger personernes indbyrdes relationer fx i • Berettermodellen • Eller ords betydninger og relationer i • Semantiske skema, fx årstider, farver, by, land etc

18. Fordele: • Synliggør de narrative mønstre og tekstens modsætningspar • Giver eleverne en model, som de kan støtte sig op ad • Ulemper: • Analysen siger ikke nødvendigvis noget om tekstens indhold • Det kan være svært for eleverne at bruge de udfyldte modeller til noget konkret • Kræver et højt abstraktionsniveau

19. Den biografiske læsning • Sammenligning af forfatters værk med hans liv • Værket bliver et middel til at forstå det menneske, som har skabt det • Kendskabet til forfatteren bliver et middel til at forstå værket • Analysen bliver ikke tekstintern, men en proces, hvor man inddrager viden fra bl.a. opslagsværker • Selvom det skrevne ikke er virkeligheden, er forfatterens person betydningsfuld

20. Fordele: • At finde sammenhæng mellem liv og værk • At sætte sig ind i forfatterens tankegang • Ulemper: • Hurtige slutninger, som der ikke er dækning for i teksten. • Den biografiske metode kan blive en sammenligning af fiktions- og faktatekster

21. Opsummering • En god læsning er en, der udvider læserens horisont og gør ham klogere på teksten (og verden) • En metode er et sæt spørgsmål, der kan stilles til en tekst • Enhver metode er simpelthen den bedste – altså, til at svare på de spørgsmål, som den stiller

22. Metodebevidsthed – en model Den psykoanalytiske læsning (kulturelle forhold) Den ideologikritiske læsning (diskurs- og argumentationsanalyse ) (samfundsmæssige forhold) Den historiske læsning / postkoloniale læsning / litteraturhistoriske læsning Omverden Teksten /mediet Nykritisk Strukturalistisk Sproglig, stilistisk analyse Afsender Biografisk analysemetode Psykoanalytisk analysemetode Modtager Læserorienteret analysemetode

23. Litteraturliste • Fibiger, Johannes m.fl. Litteraturens veje, Gad, 1999 • Dideriksen, Marianne m.fl.; AT-håndbogen2009 • Mailand, Steffen & Mose, Susan: Psykologiidansk, Systime 2007 • Vejledninger (råd og vink) • Brandt-Pedersen, Finn m.flMetodebogen -analysemetodertillitteræretekster, Nøgleforlaget, 1987http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Stx/100802_vejl_spansk_A_stx.ashx • http://books.google.dk/books?id=3P3Lngq8FwUC&pg=PA17&dq=grundstrukturmodellen&hl=da&ei=V8zFTOPOHMqSOqG_rIUM&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CDYQ6AEwAg#v=onepage&q=grundstrukturmodellen&f=false