NATUR OG MILJØ I DANMARK - STATUS OG UDFORDRINGER

1. NATUR OG MILJØ I DANMARK- STATUS OG UDFORDRINGER Kurt Nielsen Direktør, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Prodekan, Science and Technology Aarhus Universitet

2. Centrale spørgsmål • Hvordan øger vi omkostningseffektivt biodiversiteten i det intensive landbrugslandskab? • Hvor og hvordan etablere vi ny natur, der skaber bedst mulig sammenhæng i hele naturen? • Hvilke nye fosfor-virkemidler har vi til at opfylde målsætninger for søer og fjorde? • Hvor meget skal vi mindske kvælstoftilførslen til de marine områder? • Hvordan vil ny praksis for mindre oprensning af vandløb påvirke vandløb, ådale og afdræning af marker? • Hvilke konsekvenser har det at indregne effekter af klimaændringer i vand- og naturplaner?

3. Landuse in Denmark DK er et intensivt landbrugsland – naturen mangler plads !

4. 2010-målet fra 2001 om stop for tab af biodiversitet blev ikke nået. • Hvordan afgør vi, om de nye 2020-mål opfyldes? • Aarhus Universitet har undersøgt 139 indikatorer fra i alt ni økosystemer med truet biodiversitet inden for temaerne: • - Arter/artsgrupper • - Levesteder • - Processer

5. DANMARKS BIODIVERSITET 2010 (Ejrnæs et al. 2011) • Ud af 139 biodiversitetselementer er: • 47 % i tilbagegang • 25 % stabil eller i fremgang • 28 % ukendt • Arterne er fortrinsvis i tilbagegang (72 %) • Levestederne har det bedre (23 % i tilbagegang) • Processernes udvikling er dårligt belyst (58 %)

6. Skovene er præget af intensiv skovdrift og mangler dødt ved, gamle og hule træer, samt ”svupvand”. A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

7. Mange skovlysninger er forsvundet, og med dem flere varmeelskende sommerfugle. Af de syv arter på siden er kun de to perlemorssommerfugle endnu at finde i Danmark. D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

8. Næringsfattige, sandede og fugtige levesteder er forsvundet, og med dem mange af vores mest sjældne arter (her soldug og sumpstrå) A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

9. Klosterheden med et stort opland uden landbrugsdrift danner naturlige ådale med sjældne naturtyper som hængesæk, klokkelynghede og næringsfattige småsøer A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

10. KonklusionerWilhjelm-udvalget, 2001Landbrugsproduktionener for intensiv og naturenertrængt For lidtvand For mange næringsstoffer For mange miljøskadeligestoffer For lidt afgræsning For lidtkontinuitet For smånaturområder For opsplittedenaturområder Wilhjelmudvalget, 2001: En rig natur i et rigt samfund

11. Flereplantearter og dermedføde for bestøverepåøkologiskebedrifter

12. En prioriteret indsats: det har vi nået • Videnopbygning • Baseret på eksisterende viden • Kortlægning og overvågning (Fredshavn et al, 2011) • EU-beskyttede naturtyper i Natura 2000 områder - undtagen marint • EU-beskyttede arter • Natura 2000-planer for EU-naturtyper og arter

13. En prioriteret indsats: det mangler vi • Videnopbygning • Strategisk forskning • Evidensbaseret forvaltning • Kortlægning og overvågning • EU-beskyttede naturtyper uden for Natura-2000 områder • Levesteder for EU-beskyttede arter • Generelle natur (§3-natur) • Beskyt det mest værdifulde • Naturplaner uden for Natura-2000 områderne • Genopret • Naturskov, store varierede naturområder, fri succession, store græssere…..

14. Fosforoveskuddeterreduceretmarkant; kanvi samtidigløse et miljøproblem, spare på et begrænsetråstof og skabearbejdspladser Landscentret 1998

15. Udvikling i fosfortab - vandløb og renseanlæg Koncentrationen af fosfor i vandløb er faldet med mere end 50 % pga. faldet i spildevandsudledningen. Ingen tydelig udvikling siden slutningen af 1990’erne. Udledning af fosfor fra renseanlæg er faldet med ca. 90 %. Jensen et al. 2011

16. Vandplaner: behov for yderlige mindsket fosfortilførsel Fosfor Mindsket P-indhold, men mest i de meget næringsrige søer Mulig N-begrænsning i enkelte søer Sigtdybde Lidt bedre sigtdybde Vandtemperatur Øget temperatur. Stigning på ca. ½ grad per 10 år (sommertemperatur i overfladevand i 19 søer) Konsekvenser?

17. Næringsfattige, klarvandede søer med Lobelie og små amfibiske planter er stærkt truede. Nygravede vandhuller på agerjord kan ikke erstatte dem. A A R H U S U N I V E R S I T E T D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

18. Vandløb – økologisk kvalitet vs. vandafledning • Fald i mængden af organisk stof (BI5) i hele perioden fra 1975; 50 % fald i perioden 1989-2009 pga. spildevandsrensning. Markant forbedring i vandløbstilstanden målt ud fra sammensætningen af smådyr (DVFI). • Bedre økologisk vandløbskvalitet forudsætter mindre oprensning og grødeskræring, hvilket betyder højere vandstand og dermed ændrede afvandingsforhold af marker. Arealomfanget er pt. særdeles usikkert.

19. Usikkert om de anvendte virkemidler i første generation af vandplanerne kan give den forventede fosforreduktion. Behov for yderligere forskning i virkemidlerne

20. Randzoner - muligheder • Randzoner kan begrænse udledninger af kvælstof, fosfor og pesticider til overfladevand • Gevinsterne for fosfor er størst, hvis randzonens bredde tilpasses, så der tages hensyn til, hvor der er størst udledninger af næringsstoffer. Det kræver en grundig lokal analyse. • Randzoner kan også gavne biodiversiteten i randzonen og vandløbet • Med den rette pleje kan randzonerne efterhånden bidrage til agerlandets biodiversitet. • Randzoner kan tilbyde en multi-funktionalitet, hvis bredde, udformning og pleje optimeres • Adgangsforhold betyder øget færdsel langs vandløbene

21. Udfordringer i forhold til klimaændringer Holstebro 2007 Kan oplandet ”bruges” som reservoir uden det påvirker naturen uhen- sigtsmæssigt? Holstebro kommune, Natur og Miljø • Udfordringer i forhold til vand- og naturplan- • lægning, fx: • ændringer i vandafstrømning • ændret næringsstofafstrømning • ændret omsætning af organisk stof og • næringsstoffer • ændrede fysiske forhold (ilt, temperatur) • biologisk respons • ændrede dyrkningsbetingelser • nye arter

22. Udvikling i kvælstoftab – vandløb og luft Vandføringsvægtet koncentration Koncentrationen i vandløb er faldet med ca. 50 %; størstedelen skyldes landbrugets halvering af kvælstof-udvaskningen. Ingen klare ændringer siden 2003. Kvælstofnedfaldet fra luften på landjorden og farvande er faldet med godt 30 %.

23. Udvikling i havet • Både N & P har betydning for miljøtilstanden i fjorde. N er afgørende for miljøtilstanden i åbne danske marine områder. • Markante fald i N-koncentratio-nen, især i fjorde. • Begrænsede forbedringer i biologiske parametre, bl.a. pga. fortsat høje N-niveauer. • Andre påvirkningsfaktorer, bl.a. fiskeri og miljøfremmede stoffer, samt klimaændringer. Fjorde Åbne havområder

24. Kortlægning af eutrofieringsstatus i Østersøen Andersen et al. 2010

25. Danske kystområder er generelt mindre påvirkede end indlandsområderne – og samtidig meget vigtige, også internationalt

26. EU’s Havstrategidirektiv skal implementeres • Behov for • Analyse af konsekvenser af reduceret kvælstoftilførsel til marine områder – pt stor uenighed om reduktionsbehov – op til 30.000 t N/år (halvering i forhold til i dag) • Anvendelse af flere indikatorer medfører et udviklingsbehov

27. Grundvand • Nitratindholdet i det yngre grundvand er faldende pga. mindre udvaskning fra landbrugsarealer i de seneste år. I ældre grundvand (mere end 25 år) ses den største hyppighed af stigende nitratkoncentrationer. • Pesticider er fortsat et problem: målt i 45 % af de undersøgte prøver i 2010. • Kilde: Thorling (red. 2011) • Virkemidler: gødsknings- og sprøjtefri zoner i udvalgte områder og skovrejsning på landbrugsjord. Foto: GEUS

28. Tak for opmærksomheden !