1 / 21

Ikiaroornartoq hash

Ikiaroornartoq hash. Hash naasumit hampi-mit (Cannabis savita) piiagaavoq ikiaroor-nartuullunilu. Uumaat-sulerinermi taaguutaa tassaavoq THC , taannalu T etra H ydro C annabinol-ip naalisaatigaa. Hash THC-mik 4-8%-inik akoqarpoq, tassaallunilu naasumernit naqigullugit katitat.

hop
Télécharger la présentation

Ikiaroornartoq hash

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Ikiaroornartoq hash

  2. Hash naasumit hampi-mit (Cannabis savita) piiagaavoq ikiaroor-nartuullunilu. Uumaat-sulerinermi taaguutaa tassaavoq THC, taannalu TetraHydro Cannabinol-ip naalisaatigaa. Hash THC-mik 4-8%-inik akoqarpoq, tassaallunilu naasumernit naqigullugit katitat. Hash udvindes af hamp-planten (Cannabis savi-tas) og er et rusmiddel. Den kemiske betegnelse går under THC som står for TetraHydro Canna-binol. Hash indeholder 4-8 % THC og består af plantedele der er sammenpresset. Ikiaroornartoq hashHash sunaana? Hvad er hash

  3. Ikiaroorniutit pillugit nalunaarut nr. 749, 1. juli 2008-imeersoq § 2 imm. 4 malillugu Ikiaroorniutitnik eqqussineq, annissinissarlu, tuniniaa-nissaq, pisinissaq tunnius-sinissaq, tigusinissaq, sa-nanissaq, suliarinninnis-saq kiisalu tigummiaqar-neq inerteqqutaavoq. I henhold til bekendt-gørelse nr. 479, af 1. juli 2008 om euforiserende stoffer § 2 stk. 4 Er ind- og udførelse, salg, køb, udlevering, mod-tagelse, fremstilling, for-arbejdning og besiddelse af euforiserende stoffer forbudt. Ikiaroorniutit pillugit nalunaarutBekendtgørelse om euforisende stoffer

  4. Ikiaroornartoq hash 2008-imi ikiaroornartoq hash 43 kg. Arsaarin-nissutigineqarpoq 2007-imi 48 kg-simalluni, tassa arsaarinninnerit appa-riaateqalaarsimapput. I 2008 blev der beslaglagt i alt 43 kg. hash mod 48 kg. hash i 2007, - dvs. et mind-re fald i mængden af beslaglagt hash. Kilde: Virksomhedsberetningen for Politiet i Grønland 2008

  5. Juli 2009-imi politiit hash-i 118 kg. arsaarinnissu-tigaat. Taanna Kalaallit Nunaani tuniniagassatut naatsorsuutigissagaanni takorloorneqarsinnaavoq qanoq nunatsinni atuineq annertutigisoq. Senest i juli 2009 har politiet beslaglagt et stort kvan-tum hash, i alt 118 kg., beregnet til det grønland-ske marked. Dette viser endnu en gang, at der findes et endog meget stort marked for hash Ikiaroornartoq hash

  6. Hash-imik 1 kg. ataallugu eqqussuinerit imlt. tuni-niaanerit qanoq iliorfigine-qartussanngorlugit pillaa-titalinik eqqartuussissu-tigineqartarput, soorlu akiliisitsinnikkut. 1. kg. Sinnerlugu hash-imik eqqussinerit imlt. tuniniaa-nerit isertitsivimiittussann-gorlugit eqqartuunneqar-tarput. Indførelse eller salg af hash af mængder under 1 kg sanktioneres normalt med betinget dom og bøde. Indførelse eller salg af hash med mængder på over 1 kg afgøres normalt med anstaltsanbring-else Unioqqutitsinermi kingunerititatSanktioner ved overtrædelse

  7. Ikiaroornartoq / Hash

  8. 2008-imi Illoqarfikkaartumik ikiaroorniutit pillugit unioqqutitsinerit Kilde: Virksomhedsberetningen for Politiet i Grønland 2008

  9. Ikiaroornartoq hash Apersuinerniit inernerit / Resultater af undersøgelser

  10. Ikiaroornartoq hash Apersuinermi inernerit

  11. 2008-imi upernaleraa GU-mi ilinniartut ikiaroornartumik atuisarnerinik misissui-soqarpoq. Misissuinermi peqataaput ilinniartut 571-it GU-imi atuartut katillugit 630-ipput. Misissuinermi peqataasut 16 – 43-rullu akornanni ukioqarput. Arnat amerlanerussuteqarput, 64% Som noget nyt har der i foråret 2008 været gennemført undersøgelse af GU- elever brug af hash. Undersøgelsen omfatter 517 elever af i alt 630 GU elever. De deltagende elever er mellem 16 og 43 år. En overvejende del af eleverne er piger, 64%. Ilinniarnertuunngornianik misissuineq / Undersøgelser blandt gymnasieelever

  12. Ilinniarnertuunngornianik misissuineq / Undersøgelser blandt gymnasieelever

  13. Anguniakkat - MålINUUNERITTA Inuusuttut 14-17-inik ukiullit hashimik pujortarnermik misiliisimasut 10%-ip ataanut ikilisinneqassapput (2003-mi 25%-iusimapput) Andelen af unge 14-17 årige, der har prøvet at ryge hash, reduceres til under 10% (25% i 2003)

  14. 15 – 17 ukiullit 77 %-tii hashimik pujortanngisaanarsimapput. Tassa 2003-imut naleqqiullugu allannguuteqanngilaq. Nivissat pujortarnermik misiliisimassut nukappissaniit ikinnerupput. Nivissat 18%-tii nukappissat 27 %-tii, nalunaarutigaat ataasiarlutik imlt. arlaleriarlutik hashimik pujortarsimapput Inuussuttut 8%-tii qaammat kingulleq hashimik pujortarsimapput, 2003-imi 10%-iusimalluni I alt 77 % af de 15 – 17 årige elever havde aldrig prøvet at ryge hash, hvilket er uændret siden 2003. Andelen af piger, der havde prøvet at ryge hash, var mindre end andelen af drenge. I alt 18 % af piger og 27 % af drengene angav at have prøvet hash én eller flere gange. 8% af de unge havde prøvet hash indenfor sidste måned, mod 10 % i 2003. Meeqqat atuarfiani misissuineq HBSC 2006

  15. Dronning Ingridip Nappar-simmavissuani tarnikku napparsimasunut katsor-saaviup 2007-imi ilisi-matitsissutigaa, isum-makkut nappaatillit/ski-zofreni affaat sinnerlugit katsorsaavimmiittartut hashimik atuisuusut. Atuisuunerallu tunn-gavigalugu taakkua kat-sorsaruminaatsuusartut. Psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids hospital har i 2007 oplyst, at over halvdelen af de skizo-frene, der kommer i behandling på afdelingen har et hashforbrug, der gør det ekstra svært at helbrede dem. Psykiatri

  16. Ikiaroornerup misigis-sutsit, isumagissaar-neq isumarlu sunner-tarpai. Qaamaneq ni-pillu allanngortarput akuttunngitsumillu sakkortunerulersittar-lugit. Rusen ændrer sanse-oplevelser, humør, og stemning. Lys og lyde opleves anderledes og ofte mere intens. Hash qanoq sunniuttarpa ?Hvordan virker hash?

  17. Tarnikkut peruluneq ikiaroor-nartumik atuisimanerup kinguneranik. Akuttoqatigiiaanik hash atortaraanni itillinganermik, arritsumik pissuseqalernermik soqutigisaqannginnermillu kinguneqartarpoq. Nammineq suliniarnermut piu-massuseeruneq isummallu allamiinnerat aamma kin-gunerisarpaa. Eqqaamasin-naassuseq, ilikkagaqarsin-naassuseq ajornartorsiutinillu qaangiiniarsinnaassuseq ajornerulertarput. Ved stor ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde og nedsætte evner som kon-centration, korttidshukommelse, orientering, refleksion mv. Når man er kronisk opvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv. Tanikkut peruluneq/ Hash psykose

  18. Hash akulikitsumik atorta-raanni tamanna nukillaa-nganermik, arriinnermik soqutigisaqannginnermillu kinguneqartarpoq. Suli-assarsiornissaq isumas-sarsiornissarlu soqutigi-narunnaarsinnaavoq. Eqqaamasarneq, ilikkaga-qarsinnaaneq ajornartor-siutinillu aaqqiiniarsinnaa-neq ajornerulertarpoq. Bruger man hash regel-mæssigt, bliver man sløv, langsom og ligeglad. Man kan blive initiativløs og ukoncentreret. Man bliver dårligere til at huske, dårligere til at lære og dårligere til at løse pro-blemer Hash ajortunik kinguneqartarpa?Negative følger af hash

  19. Tillernerup qaffanera – minutsimut tillernerit 180-it tikillugit, taamaalillunilu uummal-luunermik kinguneqarsinnaanera, tamaatullu amerlasuut ernuma-lertarput, uummatip tillerulunnera iluaalliornartuummat, Isit aappillernerat – THC isit ameraasaanni taqaaqqanut toqqa-annartumik sunniuteqartarmat, Qilalingaatsialerneq – sunniut toqqaannanngitsoq, tamatumun- ngalu peqqutaavoq THC-p ame-raasanik panertitsisarnera tungu-sunnitutorussutisilertarlunilu – sunniullu tamanna naasuiaatissa-qartinneqanngilaq Øget puls – op til 180 slag i minuttet, hvilket kan udgøre en risiko for personer med hjerte-sygdom, ligesom mange bliver bange, fordi den voldsomme hjertebanken er ubehagelig, Røde øjne – en direkte virkning af THC på blodkarrene i øjnenes bindehinder, Øget tørst – en indirekte effekt som skyldes THC´s udtørring af slimhinderne og trang til sukker- en effekt som ikke kan forklares. Timikkut sunniutit Fysiologiske virkninger

  20. Nukillaanganeq inuullu-taarnerlu – qaratsap aku-nnequtaata sunnerneqar-neranit pilersoq, sinilertit-sisinnaavoq, qasukkaqqa-nermik inuummarinnermillu misigititsisinnaavoq, misigis-sutsit misigisallu sakkortusi-tissinnaavai, illarujussuar-titsisinnaavoq, nikallungallu-ni misigisimanermik sakkor-tusititsisinnaavoq, Eqqarmasinnaassuseq ilikkagaqarsinnaassuserlu sakkukillisittarpai Sløvhed og velvære – udløses ved virkningen på mellemhjernen, man kan falde i søvn, føle sig afslappet og godt tilpas, følelser og sanseindtryk kan forstærkes, få grineflip, få forstærket depressive føl-elser, Hukommelse og indlæring svækkes, Tarnikkut pissusilersonermullu sunniutit Psykiske, psykologiske virkninger

  21. Aalaatsit arriillisittarpai aqukkuminaallisittarlugillu, piffissamik sianissuseq al-lanngortittarpaa, Uerineq annertusiartor-tarpoq, akuttunngitsumik pisarnermi ikiaroornissaq ”ilikkarneqartarpoq”, taa-maattumillu assigiimmik sunniuteqartitsiniarluni pi-sartagaq annertusiartor-tarpoq. Bevægelser bliver langsomme og upræcise, tidsfornemmelse ændres, Der udvikles tolerans, ved gentagen indtagelse ”lærer” man at være på-virket, der skal således mere til at udløse samme virkning. Tarnikkut pissusilersonermullu sunniutit Psykiske, psykologiske virkninger

More Related