1 / 9

Etiske problemstillinger i relation til genetisk forbedring

Etiske problemstillinger i relation til genetisk forbedring. v/Karin Christiansen Adjunkt, SMK Aarhus Universitet. Debatten om genetisk forbedring. Hvorfor skal vi diskutere de

lena
Télécharger la présentation

Etiske problemstillinger i relation til genetisk forbedring

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Etiske problemstillinger i relation til genetisk forbedring v/Karin Christiansen Adjunkt, SMK Aarhus Universitet

  2. Debatten om genetisk forbedring • Hvorfor skal vi diskutere de mulige etiske implikationer af genetisk forbedring, når vi endnu ikke har udviklet teknologien? • Hvilken rolle spiller filosofien i forhold til den normative diskussion af betingelserne for rækkevidden af udviklingen og implementering af teknologien?

  3. Hvorfor mener Habermas at den filosofiske diskussion er vigtig? • Habermas: Fare for politisk perspektivløshed. • Etiske refleksioner: øget muligheder for at ”kontrollere den normative bedømmelse af aktuelle udviklinger” inden der sker et dæmningsbrud i rækkevidden og accepten af mulige intervention. • Angst for værdimæssig relativisering • Bekymring for ansatser til normalisering og rutinisering i anvendelsen af embryoner til forskningsmæssige formål (kulturelle opfattelse af prænatalt liv ændres – tingsliggøres – udtryk for narcissisme.) • Forsigtighedsparadigme!

  4. Oversigt: Aktuelle positioner i den moderne debat om genetisk forbedring • Aktuelle etiske diskussioner om genetisk forbedring – en oversigt • 1) ‚Konservativ‘ position (Habermas, Kass, Fukuyama) • 2) ‚Liberal‘ position (Agar, Buchanan, Harris)

  5. Nøgleord i Habermas kritik af en liberal eugenik • Argumentet om fremmedbestemmelse: Forældrenes indgreb før fødslen kan påvirke det voksne individes følelse af selvværd og implicere en indskrænkning af den moralske selvforståelse. Indvirkning på subjektiv kvalifikation, der er nødvendig for at kunne indtage status af fuldgyldigt medlem af et moralsk fællesskab. • Der er ikke tale om en krænkelse af persons moralske rettigheder. Man afskæres ikke nødvendigvis fra grundgoder eller legitime valgmuligheder, men…

  6. Nøgleord [2] • Når 3.person beslutter ifølge egne præferencer at foretage et irreversibelt og ensidigt indgreb på genom gribes der ind i fremtidig persons identitetsdannelse. • 3. person gør sig til medophavsmand (medforfatter) til et fremmed liv og griber ind i anden persons autonomibevidsthed

  7. Hvad betyder indgrebet for den fremtidige person? • Den person, der får viden om, at han/hun er genetisk forbedret og således fratages bevidstheden om kontingensen af sin naturgroede biografiske udgangsbetingelse • mangler en mental betingelse, der må være opfyldt • hvis han/hun retrospektivt skal overtage eneansvaret for sit liv (ansvarsbegrebet)

  8. Lidt om psykologiske og sociale implikationer iflg. Habermas • Problemer med unges opfattelse af selvværd og selvagtelse. • I normal socialiseringsproces muliggøres udjævning af asymmetrisk forhold mellem barn og forældre (man kan gøre oprør mod forældrenes holdninger). • Ved forbedring: fastholdelse af asymmetrisk forhold • Kan besværliggøre dannelsesproces hen imod autentisk selvovertagelse. • Vi har principielt anden frihed over for vores socialisationsskæbne end den, vi ville have over for den prænatale fremstilling af vores genom (determinisme)

More Related