Download
tobaksintervention i psykiatrien hvordan n.
Skip this Video
Loading SlideShow in 5 Seconds..
Tobaksintervention i Psykiatrien - Hvordan? PowerPoint Presentation
Download Presentation
Tobaksintervention i Psykiatrien - Hvordan?

Tobaksintervention i Psykiatrien - Hvordan?

127 Vues Download Presentation
Télécharger la présentation

Tobaksintervention i Psykiatrien - Hvordan?

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

  1. Tobaksintervention i Psykiatrien -Hvordan? Erfaringer fra Psykiatrien i Region Nordjylland v. sundhedskoordinator Bodil Nielsen

  2. Disposition • Rammer og organisering af tobaksintervention i Psykiatrien • Vores koncept for tobaksintervention • Rygestoprådgivning i Psykiatrien - Hvordan? • Hvor er vi - Og hvor vil vi hen? • Barrierer og udfordringer (erfaringsbaserede)

  3. Psykiatriske sygehuse Distriktspsykiatrien har også lokaler i bl.a. Nykøbing, Hjørring og Hobro 2 sygehuse • Brønderslev(inkl. en sengeafdeling i Frederikshavn) • Aalborg – Universitetshospital(inkl. tre sengeafdelinger i Aalborg Øst) 1 åben sengeafdeling (”døgnhus”) i Thisted

  4. Psykiatrien i tal • Budget på ca. 501 mio. kr. i 2009 • Ambulante aktiviteter ca. 64.000 (2009) • 277 sengepladser – 264 disponible • Ca. 950 medarbejdere

  5. De psykiatriske sygehuses placering Brønderslev Psykiatriske SygehusBrønderslev + Frederikshavn Døgnhuset i Thisted Aalborg Psykiatriske SygehusMølleparkvej + Brandevej

  6. Historien bag ”Røgfri psykiatri” Sep. 2006: Psykiatrien uddanner 20 Rygestoprådgivere. Okt. 2006: Netværk af forebyggende sygehuse udgiver: ”Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? En ikke-systematisk gennemgang af litteraturen”. 2007: Psykiatrien skal være røgfri indendørs for både patienter, personale og pårørende (= trin 3). Derudover skal patienter tilbydes en rygevanesamtale. 2008: Psykiatrien indgår Forebyggelsesaftale med Region Nordjylland om patientrettet forebyggelse relateret til KRAM risikofaktorerne. 2009: Der uddannes rygestoprådgivere til alle åbne afsnit i Psykiatrien. 2009: Der udarbejdes en Retningslinie for Tobaksforebyggelse i Psykiatrien. 2009 Udgivelse af pjecen ”Rygning og psykisk sygdom” målrettet patienter og pårørende.

  7. Baggrunden for den patientrettedeforebyggelse i Psykiatrien

  8. Folkesundhedspolitikkens målsætninger i Region Nordjylland • Region Nordjylland har som mål: • at sygehusene ser forebyggelse som en naturlig og integreret del af sygehus-behandlingen • at gøre ”ventetid til forberedelsestid” • at sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en sund livsstil indenfor områderne kost, røg, alkohol og motion. ”Gør det sunde valg til det lette valg”

  9. Folkesundhedspolitikkens målsætninger - fortsat • Patienterne på sygehusene skal KRAM-screenes i forhold til livsstil – screeningen skal foretages på så tidligt et tidspunkt som muligt i forhold til en tidlig forebyggende indsats. • Sygehusene skal tilbyde en forebyggende indsats til alle patienter, de får henvist til behandling. • Den forebyggende indsats skal differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer. • Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på høj faglig standard.

  10. Den overordnede strategi:Det sundhedsfremmende og forebyggende sygehus Intervention Systematisk indsat Folkesund- hedspolitik Organisation Kvalitet Kommunikation Uddannelse

  11. Konceptet for tobaksinterventionen i overskrifter: • ”Tobaksforebyggelse under indlæggelse som døgnpatient i Psykiatrien.” • Rygevanesamtale konceptet • KRAM rådgivere • Rygestoprådgivning • Pjecen: Rygning og psykisk sygdom • Hjemmesiden. www.nordjysksundhed.dk

  12. Formål med Rygevanesamtalen • At få kendskab til patientens rygevaner, så han/hun kan støttes optimalt i at håndtere at være indlagt på et røgfrit sygehus. • At tilbyde patienten en uforpligtigende samtale om rygevaner og helbred samt evt. vejledning om hjælp til rygestop. • At dokumentere en systematisk tobaksforebyggelsesindsats. • At sikre et røgfrit miljø for patienter, pårørende og personale i Psykiatrien.

  13. Kompetence til at udføre rygevanesamtalen: • Undervisning i Rygevanesamtalen • Sparring med rygestoprådgiver og KRAM rådgiver • Politik om aktivitetsplaner • Kognitiv terapeutisk tilgang • Relationsbehandlings-kompetencer • Evt. Den Motiverende samtale • Den overordnede retningslinje

  14. Hvilken samtale-strategi skal vælges?

  15. MotivationspyramidenOpdeling i den ”forpligtigende” og den ”uforpligtigende” samtale

  16. Aktiv ryger, der ikke ønsker at stoppe! • Samtalen varer max. 15 min. • Undersøge rygevaner • Sygehusets røgpolitik • Hjælp til at håndtere rygning på sygehuset

  17. Rygevanesamtalen – de fire hjørnestene i undervisningen • Rygning og helbred • Myter om psykisk sygdom og rygning • Nikotinhjælpemidler • Relationen i rygevanesamtalen

  18. Rygevanesamtalen – hvornår er det en succes?

  19. Hvor langt er vi nået og hvor vil vi hen? • Rygestoprådgivere på døgnafsnit – Ambulant regi er uafklaret. • Systematik på afsnitsniveau omkring uddannelse og udførelse af rygevanesamtalen samt tilbud om rygestoprådgivningCa. 50 %’s opfyldelse • Uddannelse af læger i medicin og ændring af rygeadfærdCa. 50 %’s opfyldelse • Øge samarbejde med kommuner om opfølgningog ambulante patienter • Pjece udgivet – Mangler synliggørelse på hjemmeside • Registrering i database – Kommer i 2010! • De fysiske rammer – Den lette adgang til røgfrihed • Revidering af Psykiatriens røgpolitik

  20. Myter og udfordringer …

  21. Myter og udfordringer – en proces på det organisatoriske niveau

  22. Dilemmaer i et kulturelt perspektiv • En tømrer har sin hammer • En kok har sin kniv • En psykisk syg har sin cigaret!

  23. Patienten Psykisk syg eller person med en sygdom? Produkt af opvækst/kultur eller et upåvirkeligt menneske-ege Forventning til behandling Omgivelserne Normer og værdier i Psykiatrien omkring kerneydelsen Parallel kultur Afgrænsning til det øvrige sundhedsvæsen Omsorg eller misforstået? Patientens omgivelser og deres betydning

  24. ”FIF” • Fokus på faktuel viden om passiv rygning – med understregning af, at det har betydning for både personale og patienter. • Første skridt kan være hjælp til bedre søvn. • Nedgraduering af den dårlige patients ”lektier”. • Fokus på, at rygning er noget konkret og håndterbart - og måske derfor mindre vanskeligt at arbejde med end fx. relationer? • Tegning om ”velbehagskurven” – fokus på stressreduktion. • Proaktivt samarbejde med socialpsykiatrien.

  25. ”FIF” – fortsatUdsving af velbehag i Rygekarrieren

  26. Skab mening og håb for både personale og patienter …

  27. De stærke argumenter! • Psykisk syge rygere får mange tobaksrelaterede sygdomme og har en overdødelighed af tobaksrelaterede dødsfald! • Psykisk syge rygere har generelt flere psykiatriske symptomer og øget risiko for misbrug af alkohol og stoffer end psykisk syge ikke-rygere! • Psykisk syge rygere har behov for øgede, ofte fordoblede medicindoser! (flere bivirkninger, dårligere reguleret) • Mange udgifter til tobak kan bevirke, at patienten må leve med: • Elendig mad • Ingen biografture/koncerter/ferie • Svært ved at invitere andre • Dårligere livskvalitet og isolation • Kilde:Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

  28. De gode argumenter:Studie vedr. rygeforbud på retspsykiatrisk afdeling • 140 patienter • sammenligning 4 uger før og efter totalt rygeforbud • Negativ adfærd blev mindsket markant blandt moderat- og storrygere • mindre vold blandt patienter • mindre undergrundshandel • øget fællesskab da alle kan være samme sted • mindre uro pga. trang, økonomiske problemer mv.

  29. Studie fra England • Harpland Hospital – akut psykiatrisk hospital • Indførte rygeregler 2006: kun rygning udendørs • April 2005 - april 2006 = 1294 voldelige episoder • April 2006 - april 2007= 738 voldelige episoder • Fald i alle typer af episoder

  30. Emma Gad 1919 … Hvor hensynet til en eller flere bedagede Damer ikke gør sig gældende ryges der i alle stuer. Damer må nødig træde hindrende i Vejen for Rygning. Når de har ondt ved at taale den, må de blive hjemme.

  31. Ikke interesseret i ændring Stabil vedvarende ændring Forandringscirklen –Implementeringsprocessen på individniveaui Psykiatrien

  32. Ikke interesseret i ændring Ny reference-gruppe, rolle exit Udfordringer –Forandring af fag-identitet på gruppeniveau

  33. Ligesom recovery så handler forebyggelse og sundhedsfremme om at få mennesker, du møder, til at vokse…. 2 ud af 10 sindslidende vurderer eget helbredsom godt eller virkelig godt. Kilde: SUSY UDSAT-2005 Skal vi være tilfredse med det?

  34. Forebyggelsesmantra:Man skal ikke gøre, men muliggøre