En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

1. En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013

2. Disposition • Hvad? • Inklusionsbegrebets historie • De mange inklusionsarenaer • Definitioner på inklusion • Hvorfor? • Diskurser om inklusion • Hvordan? • Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

3. Hvad? Historie, arenaer, definitioner

4. Historie

5. Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering

6. 1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

7. 2000-2006 KVIS-programmet

8. 2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”

9. EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-certil at rumme elever med sociale og emotionel-leproblemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencertil at håndtere de sociale og de faglige behov

10. 2012: Lov om inklusion i DK

11. 2012: Lov om inklusion i DK

13. Hvad er inklusion?

14. Hvad er inklusion? • Institutionens mange fællesskaber • Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber • De mange niveauer af inklusion • Fysisk, social og oplevet inklusion

15. De mange inklusionsarenaer

16. De mange inklusionsarenaer Skolen

17. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen

18. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen

19. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne

20. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

21. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

22. De mange inklusionsarenaer Struktur Funktion Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

23. De mange inklusionsarenaer • Samfundet (arbejdsmarked osv.): • Inklusions/eksklusionsdynamikker • Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

24. Skoleperspektivet

25. Faglighed og motivation Niels Egelund 2010

26. Lyst til skolen Niels Egelund 2010

27. Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010

28. Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010

29. Lytte til andre elever Niels Egelund 2010

30. Arbejdsindsats Niels Egelund 2010

31. Børnehaveperspektivet

32. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

33. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

34. Definitioner

35. Manchester definition ”Inclusionis the continuousprocess of increasing the presence, participation and achievements of all children and youngpeople in localcommunityschools” Manchester 2012

36. Matrix definition

37. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

38. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

39. Matrix definition

40. Hvorfor? Diskurser om inklusion

42. Økonomisk diskurs

43. Etisk diskurs Økonomisk diskurs

44. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs

45. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

46. Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

47. Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

48. Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

49. Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen

50. Børn/elever De vigtigste og mest aktive inklusions- og eksklusionsaktører