Psykisk arbejdsmiljø anno 2011

1. Psykisk arbejdsmiljø anno 2011 • Ergoterapeuter og fysioterapeuter • Årskonference 2012 for fysioterapeuter og ergoterapeuter i arbejdsmiljøgrupper • Flemming Pedersen, flemp@teamarbejdsliv.dk • Hans Hvenegaard, hhv@teamarbejdsliv.dk

2. Indhold • FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2011 • Sammenlignet med FTF 2006 • Sammenlignet med NAK 2010, NAT 2008, 3-dækker 2006 • Fysioterapeuterne og ergoterapeuternes PSYK AM 2011 • Arbejdsmiljøfaktorer • Konsekvenser (stress, psykisk velbefindende, sygdom) • Vold, trusler og chikane

3. FTF’ERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2011

4. FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2011 – metode • Spørgeskemaundersøgelse om FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2011 • Udsendt til ca. 25.000 respondenter. • Ca. 15.000 besvarelser – 65,1 % (Ergoterapeutforeningen 77,0 %, Danske Fysioterapeuter 64,7%). • TeamArbejdsliv står for dataindsamling, analyse og fire publikationer i samarbejde med FTF. • Sammenligningsgrundlag • FTF 2006 • NAK 2010 – Arbejdsmiljø og helbred, NFA 2010. • NAT 2008 – Den nationale tværsnitsundersøgelse 2008, NFA. • 3-dækker 2005 – Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2005, NFA. • Anvendelse af skalaer fra 0-100 • 2-6 spørgsmål som handler om den samme dimension, men samtidig adskiller sig fra hinanden, lægges sammen i en skala. • Som tommelfingeregel er en forskel på +/- 5 procent mærkbar for individerne. • På nogle skalaer er det godt at score højt på andre lavt.

5. FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2011 – metode • Følelsesmæssige krav – et eksempel • De tre spørgsmål til skalaen for følelsesmæssige krav: • Kræver dit arbejde, at du behandler alle ens – også når du ikke har lyst til det? • Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? • Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?

6. FTF 2011 og FTF 2006 – faktorer i psykisk AM

7. FTF 2011 og FTF 2006 – trivsel og velbefindende

8. FTF 2011 og FTF 2006 – sygdom

9. FTF 2011 og FTF 2006 – vold

10. FTF 2011 og FTF 2006 – opsamling • Stabilitet i FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø 2006-2011 • Ingen forskelle i psykisk AM og trivsel, psykisk velbefindende som er mindst +/- 5 point (på skalaer). • Stress er faldet signifikant (virkelig meget + ret meget faldet relativt med 22 procent). • Stigning i antal sygedage og sygenærvær. • Ingen forskel i vold og trusler om vold. • Refleksion over ”Stabilitet” • Kan ses som skuffende, at der ikke er en positiv udvikling – men ville det have set værre ud, hvis ikke I alle havde gjort en indsats for arbejdsmiljøet i perioden? • Stabilitet – trods finanskrise, nedskæringer, accelererende forandringskultur – kan tolkes positivt. • Svarer man på det samme, når (nye) respondenter stilles det samme spørgsmål efter 5 år? Sproget, diskurser ændrer sig.

11. FTF 2011 og andre undersøgelser – krav i arbejdet

12. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering

13. FTF 2011 og andre undersøgelser – samarbejde, med mere

14. FTF 2011 og andre undersøgelser – trivsel og velbefindende

15. FTF 2011 og andre undersøgelser – opsamling • Både bedre og dårlige end andre lønmodtagere • Dårligere end andre: • Højt tempo i arbejdet • Høje følelsesmæssige krav • Store krav om at skjule følelser • Mange forstyrrelser i arbejdet • Krav om at arbejde meget. • Utryghed i arbejdet (usikkerhed omkring ansættelsen) • Bedre end andre: • Større involvering i arbejdspladsen • Større udviklingsmuligheder • Bedre psykisk velbefindende

16. FTF 2011 – brancheforskelle • Brancher • Administration, service- og tjenesteydelser • Dag- og døgninstitution • Finans og forsikring • Sundhedssektoren • Undervisning • Finans og forsikring har markant lavere følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser, mens sundhedssektoren og især undervisning er mere belastet end gennemsnittet på de to dimensioner. • Finans og forsikring har færre forstyrrelser i arbejdet og færre rollekonflikter, men har til gengæld mindre social støtte fra kolleger. • Administration, service og tjenesteydelser lavt på social støtte fra kolleger og fra overordnede samt i vurdering af ledelseskvalitet. • Dag- og døgninstitution, sundhedssektoren og undervisning oplever større mening i arbejdet. • Sundhedssektoren oplever mere belønning, finans og forsikring en større balance mellem indsats og belønning, men sammen med administration, service og tjenesteydelser også en større utryghed i arbejdet. • Konflikter mellem arbejde og privatliv er høje hos undervisere og lave hos finans og forsikring. • Sundhedssektoren samt finans og forsikring oplever mindre stress, mindre udbrændthed og det bedste helbred, mens undervisning ligger dårligt på de samme områder.

17. FTF rapporter på vej • Jobusikkerhed i en krisetid • Vold, mobning og chikane • Positive faktorer i arbejdet - social kapital og følelsesmæssige krav

18. FYSIOTERAPEUTERNES OG ERGOTERAPEUTERNE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2011 ASPEKTER AF DET PSYKISK ARBEJDSMILJØ

19. ERGO ligger over FTF gns., men uden for definitionen ‘mærkbart’ • Kvantitative krav – arbejde meget

20. ERGO og FYS ligger mærkbart bedre end FTF (og sundhedssektoren). • Krav til tempo i arbejdet

21. ERGO og FYS ligger mærkbart bedre end FTF (og sundhedssektoren). • Beslutningskontrol

22. ERGO er mærkbart mere belastet end gns. FTF • Følelsesmæssige krav

23. Ingen mærkbare forskelle – men lidt større krav end for FTF • Krav om at skjule følelser

24. Ingen mærkbare forskelle, men både ERGO og FYS er tæt på at have bedre social støtte end FTF • Social støtte vokser ofte, når der er høje følelsesmæssige krav • Social støtte kolleger

25. ERGO har mærkbar lavere rolleklarhed. • Rolleklarhed

26. En nyere dimension i arbejdsmiljøforskningen • Forstyrrelser er fx unødvendigt papirarbejde, arbejdsopgaver uden for kerneopgaven uhensigtsmæssige arbejdsgange, mange afbrydelser • Forstyrrelser i arbejdet

27. Social kapital

29. Opsamling arbejdsmiljøfaktorer • Både fysioterapeuter og ergoterapeuter ligner FTF på de fleste faktorer • Fælles for Fysioterapeuter og Ergoterapeuter: • Krav til tempo i arbejdet er lavere (positivt) • Beslutningskontrol er større (positivt) • Belønning er højere for Fysioterapeuter (positivt) • Rolleklarhed er lavere for Ergoterapeuter (negativt) • Følelsesmæssige krav er højere for Ergoterapeuter (negativt)

30. FYSIOTERAPEUTERNES OG ERGOTERAPEUTERNE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2011 SYGEFRAVÆR OG SYGENÆRVÆR

34. FYSIOTERAPEUTERNES OG ERGOTERAPEUTERNE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2011 VOLD, MOBNING OG CHIKANE

35. FTF’ere på niveau med landsgns. • ERGO ligger under FTF gns. • FYS ligger markant lavt • Udøvere af vold (FYS/ERGO): • 98/95 % af tilfældene ”klienter, kunder, patienter eller elever” • 0/5 % kolleger • Fysisk Vold

36. FTF’ere på niveau med landsgns. • ERGO ligger højere end FTF • FYS ligger markant lavere • De som udsætter for trusler om vold: (FYS/ERGO): • I 100/99 % af tilfældene ”klienter, kunder, patienter eller elever” • Trusler om Vold

37. FTF steget signifikant siden 2006 og ligger lige under landsgns. • ERGO og FYS ligger højere end FTF gns. • De som chikanerer: (FYS/ERGO): • 88/89 % af tilfældene ”klienter, kunder, patienter eller elever” • 16/19 % kolleger • 1/0 % ledere • 0/0 % underordnede • Sexchikane

38. FTF ligger under landsgns. • ERGO ligger tæt på FTF gns. • FYS ligger klart lavere end FTF gns. • De som mobber: (FYS/ERGO): • 68/78 % kolleger • 36/32 % ledere • 14/14 % af tilfældene ”klienter, kunder, patienter eller elever” • 6/6 % underordnede • Mobning

39. Vold og Mobning, chikane -opsamling

40. Der er stor sammenhæng mellem at være eller ikke at være udsat for mobning og scoren på social kapital • FYS 13 point forskel • ERGO 16 point forskel • Samme tendens gælder for tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, som er dimensioner i social kapital • Mobning og social kapital

41. Vold, trusler og social kapital • Fysioterapeuter • At være udsat for fysisk vold eller trusler om vold betyder ikke noget for den sociale kapital. • At være udsat for mobning betyder 13 point lavere på social kapital. • Ergoterapeuter • At være udsat for fysisk vold medfører 6 point lavere social kapital. • At være udsat for trusler om vold medfører 6 point lavere social kapital. • At være udsat for mobning medfører 16 point lavere social kapital. • Resultaterne passer sammen med at vold og trusler om vold langt primært er en relation mellem den ansatte og klienter, patienter, kunder, elever, mens mobning langt primært udgår fra kolleger og ledere. • Derfor er der større sammenhæng mellem mobning og social kapital.

42. Ergoterapeuter – konsekvenser af Vold, mobning og sexchikane • Udsat for fysisk vold • 8 point lavere energi • 6 point lavere psykisk velbefindende • 8 point lavere selvvurderet helbred • 11 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • 16 sygedage (8 blandt de som ikke er udsat for vold) • 13 % virkelig meget/meget stresset (mod 7 % blandt de, som ikke er udsat for vold) • Udsat for mobning • 13 point lavere energi • 14 point lavere psykisk velbefindende • 8 point lavere selvvurderet helbred • 16 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • 11 sygedage (8 blandt de som ikke er udsat for mobning) • 19 % virkelig meget/meget stresset (mod 6 % blandt de, som ikke er udsat for mobning) • Udsat for sexchikane • 6 point lavere energi • 7 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • 10 sygedage (8 blandt de som ikke er udsat for sexchikane) • 15 % virkelig meget/meget stresset (mod 5 % blandt de, som ikke er udsat sexchikane)

43. Fysioterapeuter – konsekvenser af Vold, mobning og sexchikane • Udsat for fysisk vold • 7 point lavere energi • 8 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • Ingen betydning for sygedage • 10 % virkelig meget/meget stresset (mod 5 % blandt de, som ikke er udsat for vold) • Udsat for mobning • 13 point lavere energi • 13 point lavere psykisk velbefindende • 7 point lavere selvvurderet helbred • 18 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • 11 sygedage (7 blandt de som ikke er udsat for mobning) • 20 % virkelig meget/meget stresset (mod 5 % blandt de, som ikke er udsat for mobning) • Udsat for sexchikane • 7 point lavere energi • 8 point lavere psykisk velbefindende • 10 point højere arbejdsrelateret udbrændthed • 10 sygedage (7 blandt de som ikke er udsat for sexchikane) • 15 % virkelig meget/meget stresset (mod 5 % blandt de, som ikke er udsat for sexchikane)

44. FYSIOTERAPEUTERNES OG ERGOTERAPEUTERNE PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2011 OVERSIGT OVER FAKTORER I DET PSYKISKE AM

45. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering

46. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering

47. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering

48. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering

49. FTF 2011 og andre undersøgelser – arbejdets indhold og organisering