1 / 15

Dialog om rygning i den daglige praksis

Dialog om rygning i den daglige praksis. Præsentation af et koncept for hvordan medarbejdere kan snakke om rygning med socialt udsatte borgere på væresteder, bosteder m.v. v/ Projektmedarbejder Jane B. Niendam. Dialog om rygning i den daglige praksis. Trin 1 Fælles grundlag. Trin 2

thomas-heath
Télécharger la présentation

Dialog om rygning i den daglige praksis

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dialog om rygning i den daglige praksis • Præsentation af et koncept for hvordan medarbejdere kan snakke om rygning med socialt udsatte borgere på væresteder, bosteder m.v. • v/ Projektmedarbejder Jane B. Niendam

  2. Dialog om rygning i den daglige praksis Trin 1 Fælles grundlag Trin 2 Spot og skab anledninger Trin 3 Vurder grundlag for god dialog Trin 4 Samtale med borger Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed Praktisk vejledning Skab diskrepans Udforsk ambivalens

  3. Trin 1: Fælles grundlag • Handler om at arbejde med: • Viden om rygning og socialt udsatte • Holdninger til rygning • Arbejdets organisering/den pædagogiske praksis • Fysiske rammer • - og ledelsesmæssig opbakning

  4. Viden  holdning praksis • Viden er med til at forme holdninger • Holdninger er indlejret dybt i kroppen som grundlæggende meninger • Holdninger er styrende for: • Arbejdets organisering/den pædagogiske praksis • Rygning som pædagogisk værktøj, rygepauser, hjælp og støtte til rygestop i hverdagen m.v. • De fysiske rammer • Rygerum, askebægre m.v.

  5. Skab et støttende miljø • Borgernes evne og motivation til forandring af rygevaner påvirkes kraftigt af det miljø, de omgives af • Derfor bør den pædagogiske praksis og de fysiske rammer på sociale institutioner understøtte ikke-ryge adfærd

  6. Viden kan forandre • Holdninger og kulturelle normer bygger nogle gange på myter. • Et eksempel: Mennesker med psykisk lidelse ønsker ikke at holde op med at ryge, bl.a. fordi de får det værre af det • Hvis en sådan myte er gældende på en institution, bliver borgerne sandsynligvis ikke tilbudt hjælp til rygestop • Faktuel viden kan være med til at aflive myter og dermed ændre holdninger og praksis

  7. Rammer kan forandre • Ændring af de fysiske rammer – f.eks. afskaffelse af rygerum – kan give nye erfaringer og være med til at ændre holdninger og praksis

  8. Øvelse: Hvilken adfærd understøtter vi? • I vores fysiske omgivelser • I vores omgangsregler • I vores aktiviteter • I vores sociale liv • I vores budskaber • I vores tilbud • I vores rådgivning • Kig både på rygeadfærd og på ikke-ryge adfærd

  9. Trin 2: Spot og skab anledninger I dagligdagen kan der være mange situationer, som kan bruges til en snak om rygning. Nogle eksempler: Ved visitation/indskrivning af ny borger Ved udlevering af metadon I forbindelse med andre sundhedstilbud, fx motion – tal om sammenhængen mellem rygning og kondition I forbindelse med pleje og omsorg – tal fx om sammenhængen mellem rygning og sårheling Ved kaffebordet når emnet kommer på banen Når borgeren selv bringer emnet på banen – direkte eller indirekte Ved event med kuliltemåling I forbindelse med ændring af rammer; Hvorfor skal rygerummet afskaffes? Hvor er askebægrene?

  10. Øvelse: Spot og skab anledninger • Oplist eksempler på: • Faste/tilbagevendende anledninger til en dialog om rygning • Spontane/ad hoc anledninger til en dialog om rygning

  11. Trin 3: Vurder grundlag for dialog • Inden man griber en anledning til at tage en snak om rygning, skal man tjekke timingen. De grundlæggende forudsætninger for en konstruktiv samtale skal være på plads. • Nogle eksempler: • Der skal være tid og ro til samtalen • Borgeren skal være i stand til at gennemføre en konstruktiv samtale • Medarbejderen skal have en tro på, at det giver mening at tale om rygning med netop denne borger

  12. Øvelse: Tjek timing Oplist hvilke ting, der har betydning for en konstruktiv samtale i forhold til: De ydre rammer Borgeren Dig selv

  13. Dialog om rygning i den daglige praksis Trin 1 Fælles grundlag Trin 2 Spot og skab anledninger Trin 3 Vurder grundlag for god dialog Trin 4 Samtale med borger Udforsk motivation for rygestop og vurder parathed Praktisk vejledning Skab diskrepans Udforsk ambivalens

  14. Afslutning • Efteruddannelse for rygestoprådgivere i Dialog om rygning i den daglige praksis udbydes næste gang marts 2011 • Uddannelse i konceptet kan indgå som del af de kommunespecifikke temadage • Undervisningsmateriale til Dialog om rygning i den daglige praksis kan findes på www.rogfrihed.dk fra januar 2011

  15. Snak med sidemanden • Hvilke refleksioner giver oplægget i forhold til mit eget arbejde? • Hvilke anbefalinger eller ideer kan jeg bruge – og hvordan?

More Related