1 / 43

Medicinske mave-tarmsygdomme

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, foråret 2011. Hvad skal vi snakke om?. Ulcussygdom Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme. Anatomi. Fysiologi. Symptomer. Mavesmerter Afføringsændringer – konsistens og hyppighed Synkesmerter/-stop Blødning - hæmatemese

trilby
Télécharger la présentation

Medicinske mave-tarmsygdomme

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, foråret 2011

  2. Hvad skal vi snakke om? • Ulcussygdom • Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

  3. Anatomi

  4. Fysiologi

  5. Symptomer • Mavesmerter • Afføringsændringer – konsistens og hyppighed • Synkesmerter/-stop • Blødning - hæmatemese melæna

  6. Undersøgelser • Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi

  7. Undersøgelser • Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi

  8. Undersøgelser • Rektoskopi, sigmoideoskopi og coloskopi

  9. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Spiserør • Motilitet • Tumorer • Fremmedelegemer

  10. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Oversigt over abdomen • Fri luft • Tarmslyng (ileus)

  11. Undersøgelser • Røntgenundersøgelser • Tyndtarm og colon • Tumorer • Ileus

  12. Undersøgelser • Ultralydsundersøgelser

  13. Undersøgelser • Afføringsundersøgelser • Typisk ved diaré • Fedt undersøges – steatoré • Parasitter, æg, bakterier

  14. Gastritis • Defineres som inflammation i mavesækken, mavekatar • Kronisk og akut • Årsager: A – autoimmun - B – bakterie – H.Pylori C – kemi – medicin – gigtpræperater – Ibuprofen, Acetylsalicylsyre alkohol Akut stress – ex. Traumer og forbrænding • Symptomer: • Diffust ubehag fra den øvre del af maven. • Øvre mavesmerter, evt. i tilskutning til måltider, oftest ingen • Evt. kvalme og opkastninger. • Behandling: • Behandle udløsende årsag • Give protonpumpehæmmer (PPI) – nedsætter syreproduktionen

  15. Ulcus ventriculi et duodeni • Defintion: • Slimhindeerrosion i maven – et mavesår

  16. Ulcus ventriculi et duodeni

  17. Ulcus ventriculi et duodeni • Årsager: • Den hyppigste årsag er infektion med bakterien H.Pylori.  • Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår.  • Næsthyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler NSAID.  • Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde.  • I sjældne tilfælde skyldes mavesår kræft, dog kun hvis såret sidder i mavesækken.  • I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison´s syndrom) og Crohn sygdom

  18. Ulcus ventriculi et duodeni • Symptomer • Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte: • Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår.  • Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven.  • Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult. • Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget.  • Nogle føler lindring, når de spiser. • Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i maven, ikke har mavesår.

  19. Ulcus ventriculi et duodeni

  20. Ulcus ventriculi et duodeni • Komplikationer: • Blødning • 15-25% • Perforeret ulcus • 2-3% ved duodenalt ulcus • Bræthård mave – peritoneal reaktion • Fri luft i abdomen

  21. Ulcus ventriculi et duodeni • Behandling: • Ikke medikametel • Rygning – fordi det fordobler syreproduktion og hæmmer opheling • Kost – skære ned på surt, stærkt, citrus, chokolade, alkohol

  22. Behandlingsalgoritme

  23. Ulcus ventriculi et duodeni • Faresignaler: • Blodig, sort eller tjæreagtig afføring.  • Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast. • Ufrivilligt vægttab.  • Blodmangel.  • Pludselige svære mavesmerter. 

  24. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) • Definition: • Kronisk inflammation tarminflammation af ukendt årsag • Epidemiologi: • Hyppgist 15-35 årige • Ca. 25000 med Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa (CU) • Overhyppighed i USA, Vesteuropa og hos jøder.

  25. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

  26. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Årsager: • Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel • Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald

  27. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Patologi: • Crohn • Kan sidde fra mund til ende • Brostensrelief • Skip lesions • Striktur/stenose • Betændelse i alle slimhindens lag • CU: • Altid i rektum • Ødem • Blødning • Smånopret slimhinde • Belægninger med pus • Ulcerationer (sårdannelse) • Betændelse i øverste slimhindelag

  28. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Patologi:

  29. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Årsager: • Ukendte årsager – formentlig multifaktoriel • Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald • Symptomer:

  30. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Ekstraintestinale symptomer:

  31. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Diagnose: • Anamnese – sygehistorie med symptomer • Endoskopi

  32. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Diagnose: • Radiologi • Histologi

  33. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Differentialdiagnoser: • Mb. Crohn er differentialdiagnose til CU og omvendt • Bakterieinfektioner i tarmen – gastroenteritis / colitis • Irritabel tyktarm • Akut appendicit • Colon cancer • Tarm-tuberkulose

  34. Komplikationer Absces Fistler

  35. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Komplikationer fortsat:

  36. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Pancolitis: • Universel tarminflammation – alvorlig tilstand • Feber > 38,5 grader • > 12 afføringer pr døgn • Nedsat almen tilstand

  37. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Komplikationer fortsat: • Malabsorption og underernæring. Malabsorption er manglende evne til tarm til at absorbere næringsstoffer. I IBD, sker dette som et resultat af blødning og diarré, som en bivirkning fra nogle af de medikamenter, og som følge af kirurgi. • Tarminfektioner – typisk clostridium dificile • Colorektalcancer – 5-8% udvikler det efter 20 års sygdom • Tarmslyng – ved striktur/stenose som følge af arvævsdannelse • Osteoporose som følge af malabosorption og tab af calcium samt behandling med binyrebarkhormon

  38. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Behandling: • Formål: • at sikre patienterne normal overlevelse • at hindre komplikationer til sygdommen og til behandlingen • at fjerne/dæmpe symptomerne • at sikre en god livskvalitet. • Medicin: • CU: Steroid – udtrappes over måneder 5-ASA – anfaldsforebyggende Evt. antibiotika ved infektion • Substituere væske- og blodmangel evt. • Crohn Steroid - 3-6 mdr Azathioprin – anfaldsforebyggende Biologisk medicin - antiTNFα Evt. antibiotika ved infektion • Substituere væske- og blodmangel evt.

  39. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Behandling: • Kirurgi: • For 20% af dem med CU har medicinen ikke tilfredstillende effekt og de behøver derfor en operation for at fjerne den syge tarm. Nogle opereres flere gange. Total fjernelse af tyktarmen er helbredende. • Ca. 70% Crohnpatienter får brug for operation pga. komplikationer til sygdommen. Halvedelen får inden for 5 år behov for ny operation • Kost: • Fødevarer med højt fiberindhold, som f.eks popcorn, nødder og frø kan resultere i kramper eller diarré. • Fedtet eller stegt mad, eller en fødevare, der synes at være højt indhold af fedt, måske ikke helt absorberet af fordøjelseskanalen og kan resultere i gas og diarré. • Mange mennesker er laktose intolerante, og laktose i mælk, ost, eller mejeriprodukter kan forårsage ubehag i maven, oppustethed, luft og diarré. • Rå frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost, men kan føre til oppustethed, gas eller diarré hos nogle mennesker. Dette gælder især for fiber frugter og grøntsager. • Alkoholholdige drikkevarer må ikke forværre IBD, men for nogle mennesker kan det have en skadelig virkning på symptomerne. 

  40. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme

  41. Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme • Prognose • Bedre ved CU end Crohn • Crohn: • 50% opereret inden for 15 år • 1/3 genopereret • 10-20% har nedsat erhvervsevne pga. svingende funktionsniveau med sygdomsaktiviteten • CU: • Ca. 25% er opereret inden for 10 år • Næsten altid bevaret erhversevne

More Related