Investering

1. Investering

2. Investeringsbegrebet • I virksomheder investerer man i fast ejendom, maskiner, udvikling af nye produkter mv. • Der indsættes ressourcer (tid/penge) for at opnå et udbytte (uddannelse/afkast) • Der er en vis tidsmæssig afstand mellem investeringstidspunktet og afkasttidspunktet. • Virksomhedens investeringer – måles i penge

3. Investeringsmotiver • Der er forskellige motiver til investeringer • Udskiftning af eksisterende aktiver • Forøgelse af produktionskapacitet (ekspansion) • Udskiftning til mere effektive maskiner (rationalisering) • Arbejdssikkerhed, miljø mv. (lovbetingede) • Bedre arbejdsmiljø/arbejdsglæde (velfærds-betingede investeringer)

4. Tidsfaktorens betydning • En investering er karakteriseret ved, at den begynder med en udbetaling, hvorefter der følger en række nettoindbetalinger.

5. Tidsfaktorens betydning • Ind- og udbetalingerne i de forskellige år er ikke umiddelbart sammenlignelige • En indbetaling på 100 kr. i dag er mere værd end en indbetaling på 100 kr. om et år. • Vi kunne have fået rente af de 100 kr. • Vi kunne have sluppet for at betale rente på KK • Fort at gøre betalingerne i en betalingsrække sammenlignelige anvendes rentesregning.

6. Investeringsalternativets data • For at kunne opstille et investerings-alternativs forventede betalingsrække, opstilles prognose for • Investeringssum • Investeringens levetid • Investeringens scrapværdi • Investeringens årlige driftsoverskud

7. Investeringssum • Investeringssummen omfatter alle de udbetalinger, der er forbundet med anskaffelsen. • Anskaffelse • Hjemtagelsesomkostninger • Opstilling og klargøring • Uddannelse af medarbejdere • Investeringssummen indeholder alle de udgifter, der skal afholdes for at gøre investeringsgodet klar til brug i virksomheden.

8. Investeringssum • Allerede afholdte udgifter skal ikke indgå som en dele af investeringssummen, da de jo ER afholdt • De er forbrugt uanset, om man vælger at gennemføre den påtænkte investering eller ej. • Bytteprisen indgår, hvis en gammel maskine tages i bytte for den nye. • Ingen betydning, hvad den gamle står bogført til.

9. Investeringens levetid • Man skelner mellem et godes tekniske og økonomiske levetid. • Økonomisk levetid ofte kortere end den tekniske levetid. • Et investeringsgodesøkonomiske levetid (brugstid) er den periode, hvori det vil være økonomisk fordelagtigt at anvende det. • Scrapværdi er det beløb, investeringsgodet kan sælges til ved slutningen af den økonomiske levetid.

10. Investeringens årlige driftsoverskud • En investerings lønsomhed må måles i den fremtidige merindtjening. • Øget dækningsbidrag • Omkostningsbesparelse • Driftsoverskuddet opgøres som de ændringer, der forventes at ville opstå i indtægter og omkostninger sfa. investeringen • Det årlige driftsoverskud dateres altid ultimo året • Det første driftårsmerindtjening forudsættes at være indtjent et år efter investeringstidspunktet.

11. Investeringskalkulen • Som grundlaget for en investerings-beslutning udarbejdes en investeringskalkule • En investeringskalkule er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af en påtænkt investering. • Baseret på rentesregning. • Kapitalværdimetode • Den interne rentefods metode • Annuitetsmetoden

12. Kapitalværdimetoden • Ved kapitalværdimetoden gøres beløbene i investeringens betalingsrække sammenlignelige ved at tilbagediskontere alle beløb til nutidsværdi. • Til det skal virksomhedens krav til forrentning fastlægges. • Kalkulationsrenten er det rentekrav, en virksomhed som minimum vil stille sig tilfreds med til forrentning af den investerede kapital.

13. Kalkulationsrenten • Ved fastlæggelse af kalkulationsrenten ses på • Den rente, virksomheden skal betale for at låne • Lånerenten/markedsrenten • Den rente, virksomheden ellers kunne opnå • Alternativrenten • Investeringens risiko og investeringshorisont • Jo større risiko og jo længere tidshorisont, jo højere rente. • Inflation

14. Beregning, ex 1

15. Beregning, ex 1 • Kapitalværdien er positiv – investering lønsom • Investeringens afkast overstiger kalk.rente

16. Beregning, ex 1

17. Ex 2 – besparelse omk.

18. Ex 2 • En investerings kapitalværdi findes ved at tilbagediskontere beløbene i investeringens betalingsrække (nettobetalingsstrøm) til investeringstidspunktet vha. den valgte kalkulationsrente.

19. Kapitalværdi • En investerings kapitalværdi viser den indtjening (i nutidskroner), som investeringen yder ud over forrentning af den investerede kapital med kalkulationrenten. • Hvis kapitalværdien er positiv, er det lønsomt at investere. • Hvis kapitalværdien er negativ, må investeringsforslaget forkastes.

20. Den interne rentefods metode • En investerings interne rente er den rente, ved hvilken en tilbagediskontering af nettobetalingsstrømmen vil give en kapitalværdi på 0 kr.

21. Den interne rentefods metode

22. Den interne rentefods metode • Da den beregnede interne rente overstiger virksomhedens mindstekrav til forrentning (kalkulationsrenten) vil det være fordelagtigt at gennemføre investeringen. • Den interne rente viser den forrentning, som den investerede kapital afkaster.

23. Intern rente ved annuitet • Når de årlige indbetalinger er konstante, er der tale om en annuitet. • Beregningen kan så ske således: • Tilbagediskonteringsfaktor=Investeringssum Årlig nettoindbetaling Ved opslag i rentetabel 4 for N=5, ses det at den interne rente er ca. 7%, som skal sammenholdes med den krævede interne rente.

24. Annuitetsmetoden • Når de årlige afkast er konstante, er der tale om en annuitet. • Her omregner man investeringsbeløbet til en årlig udbetaling, og sammenholder dette med de årlige udbetalinger • De beregnede årlige omkostninger kaldes kapitaltjenesten og består af afskrivninger og forrentning.

25. Paybackmetoden • Ved paybackmetoden vurderer man investeringens likviditetsforløb. • Man beregner den tid, der går fra investeringen foretages, indtil investeringsbeløbet er tilbagebetalt. • Tilbagebetalingstiden skal sammenholdes med vurdering om maksimal ønsket tilbagebetalingstid. • Metoden viser ingenting om investeringens forrentning og bør derfor ikke stå alene.

26. Den statiske payback metode • Ved den statiske payback metode tager man ikke hensyn til renter ved beregning af investeringens tilbagebetalingstid. • Der beregnes alene på grundlag af investeringens nettobetalingsstrøm

27. Den dynamiske paybackmetode • Ved den dynamiske paybackmetode tager man hensyn til renter ved beregning af investeringens tilbagebetalingstid. • Derfor beregnes den på grundlag af nutidsværdierne af investeringens nettobetalingsstrøm. • Man skal altså have fastsat en kalkulationsrente tilbagediskonteringen.

28. Følsomhedsberegninger • For at mindste den usikkerhed, der er til stede ved overvejelser af investeringer, kan man gøre brug af følsomheds-beregninger. • Man kan fx beregne, hvad forskellige scenarier af salg/omkostningsforløb har af betydning på den interne rente eller på de årlige nettobetalinger. • Hvad sker der ved kapitalværdien, hvis • Investeringssummen forøges • De årlige indtægter reduceres • De årlige omkostninger forøges • Levetiden forkortes • Scrapværdien formindskes.

29. Nulpunktsberegninger • For at afdække risikoen ved et investeringsforslag, kan man udover følsomhedsanalyser lave nulpunktsberegninger. • Det er beregninger, der viser de kritiske værdier for de forskellige elementer, der indgår i investeringskalkulen, fxhvor meget • Investeringssummen højst må udgøre • De årlige indtægter/omk mindst/højst må udgøre • Levetiden mindst skal være • Scrapværdien mindst skal være