Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik

1. Findes der områder i hjernen, der er specialiserede i at genkende bestemte kategorier af genstande? Vidnesbyrd fra kategori-specifikke forstyrrelser. Den 7. Nordiske Kongres for Synspædagogik

2. Kategori-specifikke forstyrrelser Patienter der har sværere ved at genkende nogle kategorier af genstande end andre (hyppigst naturlige genstande relativt til menneskeskabte genstande). Stearinlys: “Du kan tænde det...........du tænder det i toppen. Det er hvidt og rundt”. Trillebør: “Den er lille, den har kun et hjul.......Den har ingen motor, du skubber den med hænderne.......Den bruges til flytte ting med”. • Bi: “Den findes i luften, tæt på huse. Den er 20 centimeter lang. Den har samme farve som græs. Den har to poter og den har tænder”. • Pingvin: “Den ser ud som en kylling..............Det er et firbenet dyr. Jeg kan ikke huske andet om den”. • Skildpadde: “Den bor i haver, den er intelligent, hyggelig...........Den har fire ben..........Den har pels”.

3. Indkodning Form konfiguration Match med strukturelle beskrivelser Kanin ?

4. Trin i identifikationsprocessen Et tidligt stadium: registrering af primitive visuelle træk: fx orientering, farve, lyshed, bevægelse såvel som afledning af lokale konturelementer. Et mellemliggende stadium, perceptuel organisation: Indordning af disse træk til mere holistiske former og enheder (perceptuel gruppering) og segmentering af figur/grund. Et sent stadium: Adgang til lagret viden om objekt former (strukturelle repræsentationer).

5. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Behrmann & Kimchi (2003) Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance

6. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi

7. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi HE: Blodprop i alder af 56. MR: et stort infarkt med substanstab i den ventrale del af højre hemisfære. SPECT skan: posterior flow defekt på højre side og en temporal hypoperfusion også på højre side. Subjektive klager: Genkender billeder på en stykvis måde. Evner ikke at se sit barnebarns ansigt på én gang men ser detaljerne, fx øjne, næse, mund, en ad gangen. Problemer med at finde rundt. Genkender ikke umiddelbart den gade hun bor på eller sit hus. Hendes navigation hviler på genkendelse af detaljer. Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

8. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Efrons’ form test (48/50) Form detektion 20/20 Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

9. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Street completion test HE: 6/20 Kontroller: 17/20 * Billedbenævnelse HE: 1330 ms. Kontroller: 884 ms. * Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

10. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Navon’s Global/Local paradigme Lokal Lokal Global Global Inkongruent Kongruent Inkongruent Kongruent Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

11. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Lighed i farve HE: 728 ms. Controls: 807 ms. ns Nærhed HE: 768 ms. Controls: 725 ms. ns Lighed i form HE: 1265 ms. Controls: 696 ms * Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

12. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi I de følgende skærmbilleder skal du tage stilling til om nedenstående element indgår Elementet vil (eller vil ikke) optræde blandt følgende typer af distraktorer Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

13. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Tilstede Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

14. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Ikke tilstede Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

15. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Tilstede Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

16. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Ikke tilstede Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

17. No completion / present No completion / absent Completion / present Completion / absent Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

18. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Nem objektbestemmelse HE: 4 fejl Kontroller: 2.6 fejl ns Svær objektbetsmmelse HE: 16 fejl Kontroller: 7.6 fejl * Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

19. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

20. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi • Konklusion 1: • Perceptuel organisation kan opdeles i to hovedtrin: • enhedsdannelse/elementindordning, der angiver hvilke (lokale) enheder der hører sammen. • en form-konfigurationsproces hvor disse enheder sammenføjes til mere holistiske repræsentationer. • HE var i stand til at aflede lokale elementer, men hun kunne ikke sammenføje disse elementer til mere holistiske repræsentationer. Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

21. Vidnesbyrd fra patienter med integrativ visuel agnosi • Konklusion 2: • Perceptuel organisation (form-konfiguration) er vigtig for visuel objektgenkendelse på to måder: • den er nødvendig for hurtigt objektgenkendelse (den udgør en kvantitativ forskel). • den er nødvendig for nøjagtig objektgenkendelse når kravet til perceptuel differentiering er højt (den udgør en kvalitativ forskel). Gerlach et al. (2005), Visual Cognition.

22. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse

23. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

24. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse - + + Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

25. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse - = ingenting Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

26. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse - + Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

27. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

28. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Konklusioner: Ingen områder synes at være specielt engagerede i formkonfiguration af fragmenterede genstande: både fragmenterede billeder og almindelige billeder synes at kræve formkonfiguration. Aktiveringen af nogle af de områder, der er involveret i formkonfiguration, synes at blive moduleret af, hvorvidt genstandene er genkendelige: formkonfigu-rationsprocessen understøttes top-down fra højere-liggende områder (lagret strukturel viden). Men de skulle jo ikke genkende noget!! Gerlach et al. (2002), Neuropsychologia

29. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Objekt-bestemmelse: Forestiller billedet en rigtig genstand eller en fantasigenstand. Gerlach et al. (2006), Neuropsychologia

30. - = Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse - = ingenting Gerlach et al. (2006), Neuropsychologia

31. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Gerlach et al. (2006), Neuropsychologia

32. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Konklusioner: Ingen områder synes at være specielt engagerede i formkonfiguration af fragmenterede genstande: både fragmenterede billeder og almindelige billeder synes at kræve formkonfiguration. Aktiveringen af nogle af de områder, der er involveret i formkonfiguration, synes at blive moduleret af, hvorvidt genstandene er genkendelige: formkonfigurations-processen understøttes top-down fra højere-liggende områder (lagret strukturel viden). selv når kravet til perceptuel differentiering er højt Gerlach et al. (2006), Neuropsychologia

33. Vidnesbyrd fra funktionel billeddannelse Indkodning Match med strukturelle beskrivelser Form- konfiguration De to stadier: formkonfiguration og matching kan adskilles såvel funktionelt som anatomisk

34. Kategori-specifikke forstyrrelser Patienter der har sværere ved at genkende nogle kategorier af genstande end andre (hyppigst naturlige genstande relativt til menneskeskabte genstande). Stearinlys: “Du kan tænde det...........du tænder det i toppen. Det er hvidt og rundt”. Trillebør: “Den er lille, den har kun et hjul.......Den har ingen motor, du skubber den med hænderne.......Den bruges til flytte ting med”. Bi: “Den findes i luften, tæt på huse. Den er 20 centimeter lang. Den har samme farve som græs. Den har to poter og den har tænder”. Pingvin: “Den ser ud som en kylling..............Det er et firbenet dyr. Jeg kan ikke huske andet om den”. Skildpadde: “Den bor i haver, den er intelligent, hyggelig...........Den har fire ben..........Den har pels”.

35. The visual crowding hypothesis: Naturlige genstande minder mere om hinanden i form end menneskeskabte genstande og er derfor sværere at genkende perceptuelt. Humphreys et al., 1988.

36. Indkodning Match med strukturelle beskrivelser Form- konfiguration

37. The visual crowding hypothesis: Naturlige genstande minder mere om hinanden i form end menneskeskabte genstande og er derfor sværere at genkende perceptuelt. Humphreys et al., 1988. ….men ikkealtid Nemobjektbestemmelse: Ubegrænsetforevisning Svær objektbestemmelse: Ubegrænset forevisning Nem objektbestemmelse: 180 ms. perifert Menneskeskabt = Naturlig Menneskeskabt < Naturlig Naturlig < Menneskeskabt Gerlach (2001), Neuropsychologia

40. Naturlige genstande er sværere at genkende end menneskeskabte genstande hvis kravet til perceptuel differentiering er højt (diskrimination af detaljer) Hvis kravet til perceptuel differentiering er lavt og iagttagelsesforholdene er suboptimale kan naturlige genstande genkendes på mere effektiv vis end menneskeskabte genstande (fordi global form er mere diagnostisk for objektidentitet for naturlige end for menneskeskabte genstande).

41. Formkonfiguration kan være mere effektiv for naturlige genstande (fordi global form er diagnostisk for identitet) Naturlige genstande bliver behandlet mindre effektivt ved match til strukturelle repræsentationer (pga. øget konkurrence fra strukturelle repræsentationer der ligner) Form- Konfiguration Strukturelle repræsentationer Gerlach et al. (2006), Neuropsychologia

42. Perceptuel differentiering Lave Høje Naturlige genstande + Menneskeskabte + Hvorvidt en kategori-effekt vil blive fundet i en given opgave vil derfor afhænge af opgavekravene Iagttagelsesforhold Sub-optimale Optimale Short stimulus exposure duration Stimuli: Degraded (silhouettes/fragmented) Long stimulus exposure duration Stimuli: Non-degraded Naturlige genstande + Menneskeskabte + Fordel for menneskeskabte genstande

43. Perceptuel differentiering Lave Høje Naturlige genstande + Menneskeskabte + Iagttagelsesforhold Sub-optimale Optimale Short stimulus exposure duration Stimuli: Degraded (silhouettes/fragmented) Long stimulus exposure duration Stimuli: Non-degraded Naturlige genstande + Menneskeskabte + Fordel for naturlige genstande

44. Perceptuel differentiering Lave Høje Naturlige genstande + Menneskeskabte + Iagttagelsesforhold Sub-optimale Optimale Short stimulus exposure duration Stimuli: Degraded (silhouettes/fragmented) Long stimulus exposure duration Stimuli: Non-degraded Naturlige genstande + Menneskeskabte + Ingen effekt af kategori

45. Eksistensen af kategori-specifikke genkendel-sesforstyrrelser peger ikke med nødvendighed på, at hjernen består af områder der er specialiserede i at genkende specifikke kategorier af genstande. Kategori-specifikke forstyrrelser afspejler måske ”blot”, at forskellige kategorier af genstande stiller forskellige krav til genkendelses-processen.

46. Andre typer af kategori-specifikke forstyrrelser: Prosopagnosi (agnosi for ansigter)

47. Prosopagnosi Svækket genkendelse af ansigter men (relativ) intakt genkendelse af genstande. Optræder efter: hyppigst bilateral skade men er rapporteret efter unilateral hø. skade (fusiformegyrus). Dobbelt-dissociation? Patient CK Opretstående Kan genkende ansigterne, men kan ikke se at de består af objekt-dele På hovedet Kan ikke genkende ansigterne, men kan se at de består af objekt-dele (dog ikke hvilke). Moscovitch et al., 1997. Journal of Cognitive Neuroscience

48. The FFA (Fusiform Face Area) Kanwisher (1997), Journal of CognitviveNeuroscience

49. Andre forklaringer (i) Vi er eksperter i at genkende ansigter sammenlignet med andre objekter (ii) Vi genkender ansigter på lavt niveau og objekter på mellem-niveau Overbegreb Dyr Menneske Basisbegreb Hund * Mand Underbegreb Bulldog George Clooney*

50. Ekspertise Gauthier et al. (2000). Nature Neuroscience