1 / 22

Hvordan opstår strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

Hvordan opstår strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne, eller skal vi vente på Jordrammedirektivet?. Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskningscenter Foulum. Plantekongres 2008 9. januar 2008, Herning. Disposition.

cira
Télécharger la présentation

Hvordan opstår strukturskader ? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne,

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvordan opstår strukturskader? Hvad er konsekvenserne? Kan vi selv løse problemerne, eller skal vi vente på Jordrammedirektivet? Per Schjønning Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskningscenter Foulum Plantekongres 2008 9. januar 2008, Herning U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of Agricultural Sciences

  2. Disposition • Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger • Strukturskader fra pto-drevne redskaber • Strukturskader ved jordpakning • Jordrammedirektivet

  3. Nedbryde org. stof til næring • Buffer for kulstof (CO2) • Buffer for drivhusgasser (lattergas) • Binde miljøfremmede stoffer • Bortlede overskudsnedbør • Filtrere vand for partikler • mm • ”Økologiske” funktioner Jordens funktioner • Fastholde planten • Levere vand og næringsstoffer • Holde planten sund • mm • Produktion af biomasse

  4. Ler-mineraler flader af elektrisk ladede partikler 0.004 mm Jordstruktur Aggregat (krumme) ca. 0.2 mm Svampehyfe ~ 0.003 mm tyk Samlinger af sand, ler og organisk stof Ca. 0.2 mm

  5. Energipåvirkning af jord Stor traktor-effekt kræver stor vægt Traktoreffekt Traktorvægt Bevægelses-energi til jorden (jordbearbejdning) Tyngdeenergi til jorden (færdsel)

  6. Disposition • Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger • Strukturskader fra pto-drevne redskaber • Strukturskader ved jordpakning • Jordrammedirektivet

  7. Trækkræfter Energiinput 28-45 Wh/m3 Trykkræfter Spiess et al. (2000) Energiinput ~10 Wh/m3 Engelsk undersøgelse: Pløjning: 78 J/kg Rotorharvning: 331 J/kg (Watts et al., 1996)

  8. Lerdispergering Effekt af vandindhold og jordbearbejdning Engelsk jord (Watts et al., 1996)

  9. Dispergering af ler og transport af kolloider Dispergering af ler-partikler (kolloider) ved jordbearbejdning Konsekvenser: Slemning af overfladen og hårde knolde efter tørring Transport af kolloider gennem makroporer i underjorden Konsekvenser: Pesticider til drænvand samt flytning af ler

  10. Ler-aflejring i makroporer Leret moræne ved Flakkebjerg, Sjælland, ca. 1 meter dybde 1 mm Makropore (gammel regnormegang) Aflejret ler (flade mod flade) ’Almindelig’ jord Kjærgaard et al. (2004)

  11. Hvad gør vi: lerdispergering • Pløjefri dyrkning med minimal anden bearbejdning bør tilstræbes hvor jordtypen og sædskiftet tillader det • Undlad rotorharve, hvis en tandharve kan gøre arbejdet • Vent med bearbejdning til jorden er tjenlig • Brug mindst mulige rotorhastighed i forhold til kørselshastighed

  12. Disposition • Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger • Strukturskader fra pto-drevne redskaber • Strukturskader ved jordpakning • Jordrammedirektivet

  13. Kraftpåvirkning 1 kg/cm2 ~10N/cm2 F.eks. 0.6 tons på 0.06 m2 trædeflade Kraftpåvirkning 1 kg/cm2 F.eks. 6 tons på 0.6 m2 trædeflade

  14. 1 kg/cm2 Kraften i et punkt i underjorden er summen af en række delkræfter Hvis trykket i trædefladen er ens, fås i en given dybde en kraft, der stiger proportionalt med trædefladens størrelse Overjord Underjord

  15. Lad os teste det! Nokian 800 (800/50R34) Nokian 560 (560/45R22.5) 6.1 tons hjullast 0.71 m2 trædeflade Dvs 0.87 kg/cm2 i trædefladen (1 bar dæktryk) 2.9 tons hjullast 0.33 m2 trædeflade Dvs 0.88 kg/cm2 i trædefladen (1.4 bar dæktryk)

  16. Målt tryk (stress) under hjul i marken kPa 800/50R34 6.1 tons, 0.71 m2 0.87 kg/cm2 560/45R22.5 2.9 tons, 0.33 m2 0.88 kg/cm2

  17. Dybde for 50 kPa (0.5 bar) Målt tryk (stress) under hjul i marken kPa 800/50R34 6.1 tons, 0.71 m2 0.87 kg/cm2 560/45R22.5 2.9 tons, 0.33 m2 0.88 kg/cm2 Nye data fra DJF; Lamandé & Schjønning

  18. Schjønning & Rasmussen (1994)

  19. Hvad gør vi: jordpakning • Brug brede lavtryksdæk og tilpas altid dæktrykket til kørslen i marken • Tung trafik må ikke ske før 3-5 dage efter jorden har været vandmættet • Ved forårets vandindhold bør hjullasten ikke overstige ca. 3-4 tons • Brug gerne faste kørespor men overhold ovenstående også i køresporene

  20. Disposition • Jord, jordfunktioner og maskinpåvirkninger • Strukturskader fra pto-drevne redskaber • Strukturskader ved jordpakning • Jordrammedirektivet

  21. EU’s Jordrammedirektiv • Formål: beskyttelse af jorden som sådan • Et rammedirektiv; dvs virkemidler besluttes i enkeltlande (subsidiaritets-princippet overholdes) • Et afsnit om 5 trusler i det åbne land • Et afsnit om begrænsning af tilførsel af miljøfremmede stoffer til jorden • Et afsnit om forurenede grunde • Mangler endnu vedtagelse i Ministerråd (sidste nyt: nedstemt 20/12/2007; forventes genfremsat i 2009)

  22. EU’s Jordrammedirektiv • Fem trusler mod jordkvaliteten • Erosion • Tab af organisk stof • Pakning • Saltdannelse • Jordskred • Tre hoved-opgaver (for hvert enkeltland) • Identificere risikoområder for hver trussel • Definere reduktionsmål for hver trussel • Udarbejde og gennemføre et program til at nå målene

More Related