D iskursanalyse i samfundsfag

1. Kl. 10.00-10.15: Velkomst og formiddagskaffe • Kl. 10.15-11.00: Introduktion til kurset: Diskursanalyse: progression og anvendelse ved Ditte Nørtoft Nielsen, S42 • Kl. 11.00-12.00: Adjunkt Lasse Lindekilde, Institut for Statskundskab, AU om hans brug af diskursanalyse • Kl. 12.00-12.45: Frokost i Festsalen • Kl. 12.45-13.30: Workshop første runde. Kursusdeltagere vælger sig ind på én workshop. • Diskursanalyse og kernestof v. Rune Valentin Gregersen, S42 • Tværfag og diskursanalyse v. Jens Folke Harrits, S33 • Det udvidede tekst og empiribegreb v. Claus Nivå, S31 • Kl. 13.30-14.15: Workshop anden runde. I vælger Jer ind på en ny workshop. • Kl. 14.15-14.45: Eftermiddagskaffe • Kl. 14.45-15.00: Afrunding og det diskursanalytiske laboratorium Diskursanalyse i samfundsfag

2. Baggrunden for kurset: • Diskursanalyse er kommet ind i læreplanen - oprindeligt på A-niveau i form af pinden om magt og politisk meningsdannelse. • Forsøg på at skabe en modvægt til kravet om inddragelse af matematik – altså et forsøg på at nuancere faget. • Kurset er et resultat af et FALS-udviklingsprojekt om diskursanalyse • Diskursbegrebet og diskursanalyse i samfundsfagsundervisningen – fokus er på den praktiske anvendelighed på gymnasieniveau… Diskursanalyse i samfundsfag

3. Hensigten med kurset : • Slå et slag for frugtbarheden af og muligheden for anvendelse af diskursbegrebet og diskursanalyse i samfundsfagsundervisningen • Bred vifte af muligheder for anvendelse af diskursanalyse (kernestof og/eller tværfag) • Udvidelse af empiri/tekstbegrebet i samfundsfag og dermed analyseobjektet for diskursanalysen (altså det udvidede kommunikationsbegreb/sprogforståelse) Diskursanalyse i samfundsfag

4. Øvelse: Hvad er meningen med denne bænk? Hvilken holdning til hjemløse giver denne bænk udtryk for? Diskursanalyse i samfundsfag

5. Diskursanalyse: progression og anvendelse • Begrebsafklaring med indlagt øvelse • Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen • Rum for diskursanalyse på de forskellige faglige niveauer • Progressionsniveauer – progression i anvendelse af det diskursanalytiske apparat • Litteratur til indføring i diskursanalyse relevant for samfundsfagsundervisning i gymnasiet Diskursanalyse i samfundsfag

6. 1. Begrebsafklaring med indlagt øvelse Diskurs: den måde man ”taler” om og forstår et bestemt politisk emne. Diskursanalyse:en analyse af, på hvilken måde en afgrænset gruppe taler og tænker om verden på – altså er fokus på det sprog eller de visuelle udtryk, der bruges til at give fænomener en bestemt identitet. FairCloughstredimensionelle model for kritisk diskursanalyse Diskursanalyse i samfundsfag

8. 2. Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen • Normale forbehold overfor anvendelse af diskursanalyse • Form fremfor indhold prioriteres • Der er en udtalt relativisme indbygget som legitimerer selv de mest ekstremistiske virkelighedsopfattelser Diskursanalyse i samfundsfag

9. 2. Diskursanalysens relevans for samfundsfagsundervisningen • Men forståelse for og anvendelse af diskursanalyse er relevant… • Redskab til dybere forståelse af forskellige kernestofområder • politisk meningsdannelse • forståelsen af den politiske kommunikation • vigtigt værktøj, når der laves policy-analyser. • sociologiske identifikationsmekanismer • forstå baggrunden for opfattelse af økonomiske virkelighed • Diskursanalyse giver dermed grundlag for en systematisk fortolkning af en given opfattelse af virkeligheden som bliver udtrykt (verbalt/visuelt eller via en decideret handling). • Frugtbarhed af såvel viden om diskursbegrebet som evne til at mestre en egentlig diskursanalyse Diskursanalyse i samfundsfag

10. Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: • 1. Søg på Google og find det billede, du mener, bedst udtrykker diskursen om, at ”velfærdsstaten er under pres” Diskursanalyse i samfundsfag

11. Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: • 2. Konstruer en visuel ækvivalenskæde (ifht. diskursen om at velfærdsstaten er under pres) Diskursanalyse i samfundsfag

12. Eksempler på øvelser, der ikke er en decideret diskursanalyse: • 3. Find derefter billeder, der via differens konstruer en visuel antagonisme i forhold til velfærdsstaten under pres Diskursanalyse i samfundsfag

13. Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf C • 2.1. Faglige mål • Eleverne skal kunne: • – anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå • – undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold • – påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre • – undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet • – demonstrere viden om fagets identitet og metoder • (…) Diskursanalyse i samfundsfag

14. Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf B • 2.1. Faglige mål • Eleverne skal kunne: • – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå • – forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier • – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold • – sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre • – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger • – undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold • (…) Diskursanalyse i samfundsfag

15. Rum for diskursanalyse på de faglige niveauer: Samf A • 2.1. Faglige mål • Eleverne skal kunne: • – anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå • – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier • – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold • – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse • – sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • – undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger • – undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold • – forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring • – forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed (…) Diskursanalyse i samfundsfag

16. Pointen er altså, at diskursanalyse kan være et relevant redskab at anvende indenfor alle faglige niveauer og kernestofområder. • Empirisk orienteret analysestrategi!! Diskursanalyse i samfundsfag

17. Progressionsniveauer • Viden om diskurs som analysestrategi og diskursbegreber • grundlæggende begrebsarbejde (mix and match) • småøvelser om associationsrækker/forbindelser mellem forskellige fænomener/begreber/opfattelser • 2. Skematisk anvendelse af diskursanalyse • udfylde skemaer • identificere/kategorisere diskurser indenfor givet emne og med givne empiriske eksempler (tekster/videoklip) • nyt perspektiv på materiale/problemstillinger • 3. Problemorienteret anvendelse af diskursanalyse • større frihed og projektorienteret • flere trin • metodisk greb Diskursanalyse i samfundsfag

18. TRIN3: Den egentlige diskursanalyse (”nærlæsning”) Diskursanalyse i samfundsfag

19. Litteratur til indføring i diskursanalyse • Kjeld Mazanti Sørensen: Ideologer og diskurser: Sprog, magt og politik, Columbus 2010. • Marianne Winther Jørgensen & Louise Phillips: Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag 1999. • Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen, Jacob Torfing (red.): Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag 2001 • David Howarth: Diskurs - En introduktion, Hans Reitzels Forlag 2005 Diskursanalyse i samfundsfag