KU Sociologi Social differentiering 10. december 2012

1. Martin D. Munk, CMR, AAU-CPHhttp://www.cmr.aau.dk og http://personprofil.aau.dk/110005Prekære mande-positioner KU Sociologi Social differentiering 10. december 2012

2. Centre for Mobility Research (CMR) • Intergenerationel reproduktion, stratifikationssystemernes forandring og samspillet mellem opvækstmiljøer, uddannelse og livsløb, med særligt fokus på drenge og mænd (køn) • Beregninger fra Danmark og USA

3. Trends over tid Drenge fra bestemte ressourcesvage miljøer ligger lavere i performance og uddannelsessucces end piger (mere sårbare) Forældres uddannelse, stilling og indkomst er afgørende parametre for hvordan drenge og piger klarer sig Mænd uden uddannelse og med en lavere position klarer sig dårligere (ringere levekår), på arbejdsmarkedet og på ægteskabsmarkedet Uddannelseshomogami blandt gifte er udtalt, og det bliver vanskeligere for mænd (og kvinder) at krydse grænsen Enlige mænd (og kvinder) lever oftest alene (single). Dog har de uddannede kvinder opnået en bedre position

4. Hvem bor alene? • Hvem bor alene? • Hvem bor sammen? • Klasse og køn over tid

8. It’s (Almost) All About the Money: Why Danish Children Do Badly in Test Scores (McIntosh and Munk submittedpaper) • Studie hvor vi undersøger 11-årige børns performance, • I analysen indgår af en helt masse baggrundsvariable: forældres uddannelse, indkomst, antal søskende, forældreholdninger angående værdien af uddannelse, og forældrenes opfattelse af kvaliteten af deres børns skole, om forældrene var skilt, separeret eller ej, hvor meget moderen arbejder, og børnenes generelle helbred, om børnene har emotionelle eller adfærdsmæssige problemer eller ikke kan koncentrere sig i skolen

13. Drengeproblematik eller social klasse? • Forældrenes indkomst er vigtig for performance, for såvel drenge som for piger. • Drenge fra lavindkomsthjem klarer sig noget dårligere end tilsvarende piger: Kunne tyde på at disse drenge er mere sårbare og/eller, at de klarer sig ringere i den type systemer den danske velfærdsstat har bygget op!

14. Levevilkår • Hvordan ser det ud med hensyn til levestandarden for mænd og kvinder? • Hvad er tendensen til at være depriveret blandt mænd og kvinder?

16. Kvinders forhold er markant blevet forbedret • Kvinderne ligger markant bedre end mændene hvad såvel angår levestandard som deprivation i hvert fra omkring 1960 og 1970. Tallene er her fra USA, men her antager jeg, at de er ret ens med danske forhold.

17. DiPrete og Buchmann 2006 • Generel tendens for kvinder og mænd med uddannelse over tid. Kvinderne har overhalet mændene!

19. McIntosh og Munk 2012 WP • Sammenligning af kohorter født i 1962 (1985) og født i 1982 (2005) • En gruppe af børn fra familier med ingen uddannelse relativt set har større chance for at få en akademisk uddannelse. • Vi finder dog at en gruppe af især drenge fra hjem uden uddannelse klarer dårligere, også over tid. • Studie fortsætter i 2013-2015

27. McIntosh og Munk 2012: fødselsårgange 1962 og 1982, mindre afhængighed af forældrebaggrund • Mellem 1985 og 2005 ændrede chanceforholdet sig markant når de der fik en gymnasieuddannelse og ingen ungdomsuddannelse sammenlignes (sammenholdt med fædre med mindst en gymnasieuddannelse og ingen uddannelse). • Akademisk gymnasium: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 11 til en faktor 6½. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 6½ til godt 2!! • Påbegyndelse af universitetsuddannelse: Chanceforholdet gik for mænd fra en faktor 8 til 6,8. Tilsvarende for kvinder, fra en faktor 8 til godt 6,4. • Unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld (formentlig generel social norm)

28. Hovedkonklusion • Vi viser, at unge mennesker fra familier uden så mange ressourcer har fået bedre adgang til gymnasium og universitetsuddannelse og vi fandt, at faktorer ikke relateret til observerbare familiekarakteristika er blevet mere betydningsfuld, dette gælder især for piger.

29. Problemstilling • Hvem gifter sig med hvem? Her ser vi på partnersammensætning ud fra social klasse og uddannelse. • Ser på såvel mønstre i ‘bunden’ som i ‘toppen’ • Uddannelse og Position vigtig for objektive muligheder • Analyse 1: Mænd • Analyse 2: Kvinder

34. Uddannelseshomogami • Klar tendens • Sværere at krydse grænse mellem forskellige uddannelsesbaggrunde

38. Mekanismer • Kombination af intergenerationelle mekanismer, uddannelser, ægteskab, levevilkår: • Kønnet mekanismer i retning af mænd som er i mere prekære situationer står dårligt • Social reproduktion ændres fordi kvinderne er blevet bedre uddannet og klarer sig bedre i skolen

41. Munk 2013 i: Comparative Social Research 30: Hvad driver unges valg og muligheder: • Hvad driver unges valg af ungdomsuddannelse? • Forældrenes sociale position og uddannelse stadig vigtigst! • I hvilken grad betyder kulturel kapital, kognitive and ikke-kognitive dispositioner, og skole-relaterede variable noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund? • ….Sprog, Smag, Attitude, Kropsholdning, Distinktive handlemåder (livsstil, uddannelsesstrategier, bosted, opdragelse, ledelsesform, organisering) • Ideen er at undersøge i hvilken grad kulturel kapital, systemet af dispositioner (kognitive and ikke-kognitive kapabilitet), og skole relaterede variables betyder noget, samtidigt med at der kontrolleres for familiebaggrund variable.

42. Uddannelseskapital i udlandet! Vi viser i et studie, at familier med højt rangerede sociale positioner i samfundet og med megen uddannelse, såvel blandt mødre og fædre, har børn som investerer i uddannelse på udenlandske universiteter. Dette kan bruges som en ekstra social markør såvel i forhold jobs i udlandet som i Danmark. Især det mændene som søger faglige udfordringer, medens kvinderne i højere grad følger med! (studiet dækker år i mellem 1987-2002)

43. Elite Education and Cultural Reproduction • Munk 2009 Acta Sociologica, • NEW study: Munk, Foged, Mulvad 2011 Dansk Sociologi; Munk, Poutvaara, Foged 2012 WP • How parental education and occupational status affect the likelihood of studying abroad, in elite or non-elite universities? • Comparisons with the effect of studying in home country university • Focus on Denmark; combination of register data and two unique surveys • What motivates those who study abroad? Transnational cultural reproduction strategies may work directly or indirectly • Analysis of stays longer than 5 years

44. Motivations to study abroad • Foreign university academically better: • Elite: 46% of men and 25% of women • Non-elite: 19% of men and 13% of women • Job opportunities abroad: • Elite: 34% of men and 23% of women • Non-elite: 27% of men and 24% of women • Prestige • Elite: 40% of men and 19% of women • Non-elite: 16% of men and 11% of women • Living together with partner • Elite: 12% of men and 37% of women • Non-elite: 10% of men and 35% of women

45. ……

46. Conclusions • Evidence on both cultural reproduction and social educational mobility • Parental education matters especially for elite education • Sons follow fathers and daughters mothers • For men, academic quality and skills, job opportunities abroad and prestige most common motivations to study in an elite university abroad; for women, living with partner most common motivation, except for women going to elite studies

47. Reproduktionsstrategier og rekonversionsstrategier • Fertilitetsstrategi • Arvestrategier (patrimony) • Uddannelsesstrategier, skolastiske strategier • Profylaktiske strategier (sundhed + biologi) • Økonomiske strategier (kort- og langsigtede) • Social investeringsstrategier (sociale relationer) • Ægteskabsstrategier • Sociodicy strategier (legtimering af domination) • Organisationsstrategier, Arbejdsstrategier • Udvandrings- og kosmopolitiske strategier (ny)