Fra kultur til pædagogik - om mad- og måltidskultur i sundhed, trivsel og læringsmiljø

1. Morten Kromann Nielsen, udviklingskonsulent, antropolog MaddannelsesLab, University College Lillebælt mokn@ucl.dk Fra kultur til pædagogik - om mad- og måltidskultur i sundhed, trivsel og læringsmiljø

2. 03-09-2014 side 2 Min baggrund • Humanistisk sundhedsforskning – unge hjemme og på efterskoler • Kommunal metodeudvikling - Modelprojekt Børn, Mad og Bevægelse samt projekt Frugtkvarter • UCL – ’MaddannelsesLab’ - nyt professionslaboratorium for børn og unges mad og måltider – samt metodeudvikling til mad- og bevægelsespolitikker • Københavns Madhus – evaluering af de nye koncepter for skolemad: EAT og Madskoler

3. 03-09-2014 side 3 Summeøvelse • Hvad er I optaget af ligenu?

4. 03-09-2014 side 4 Formål: at skabe nyt syn på jeres egen pædagogiske praksis, udfordringer og muligheder • Mad- og måltidskultur – hvad er det? • Hvordan kan arbejdet med mad og måltider fremme sundhed, trivsel og læringsmiljø? • Igangsætning af gruppearbejde – oplæg om redskaber

5. 03-09-2014 side 5 Mad- og måltidskultur • Vores handlinger med mad og måltider og den betydning vi tillægger disse handlinger • Hvilket kulturbegreb bruger vi? – essens eller dynamik? • Hvordan forstår I jeres egne rolle som medskabere af kultur?

6. 03-09-2014 side 6 At se på mad- og måltidskultur = at skabe nye rum for handling og læring • Tydeligere professionelle roller • Fra det tavse til det italesatte • Fra det ubevidste til det bevidste • Fra det individuelle til det fælles • Mad og måltider i samfund og kultur lige nu – hvad er vi optaget af?

7. Et billede på forandringer i mad- og måltidskulturen i et typisk daginstitutions- og skoleforløb: • Daginstitutionen – mange og fælles måltider, mad som omsorg • Indskoling – mad i fællesskabet • Mellemgruppe – måltidskulturen i opbrud • Udskoling – måltidskulturen er blevet mobil (’grazing’)

8. 03-09-2014 side 8 Summeøvelse Hvad siger disse forandringer om mad og måltiders betydning i daginstitution og skole? Hvad siger det om jeres professionelle roller?

9. Helhedssyn på mad og måltider i daginstitution og skole Daginstitutionen og skolen er en ramme for socialisering og dannelse af børns mad- og måltidskultur • Skolemad er ikke kun en ramme, hvor enkelte børns og familiers madkultur bliver synlig • Skolemad er også de vaner, normer og værdier i forhold til mad og spisning, der formes i skoletiden Eksempel : Skolefrugt Fyn – æstetisk kommunikation som virkemiddel gav stor tilslutning til frugtordninger

10. Sundhedspædagogik i skoler og dagtilbud: • Faghæfte 21 – (Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab) - centrale begreber og mål: • Sundhedsbegreber – vægtning af det brede (livsstil og levevilkår) og positive (fravær af sygdom og tilstedeværelse af livskvalitet) sundhedsbegreb • Handlekompetence og elevinvolvering • Pædagogiske læreplaner i dagtilbud: 7 temaer, herunder krop og bevægelse, sociale kompetencer, kulturelle udtryksformer m.fl. • Sundhedspolitikker / Mad- og bevægelsespolitikker • fra ’jeg’ til ’vi’ , politikudvikling som kollektiv læreproces

11. Handlekompetence ifølge Bjarne Bruun Jensen Målet er at øge målgruppens egne visioner og potentialer til at gribe forandrende ind overfor forhold , der har betydning for deres sundhed. Det gælder både forandring af egen livsstil og egne vaner ligesom det gælder forandring af de omgivende rammer og levevilkår. For at en aktivitet kan betegnes som en sundhedsmæssig handling, skal følgende to kriterier være opfyldt: - deltagerne /målgruppen skal selv være med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk - aktiviteten skal rette sig imod at forandre tingenes tilstand i sundhedsfremmende retning

12. Sundhedsparadigmer Moraliserende sundhedsformidling: Sundhedsbegreb: Adfærd og livsstil Sygdom Sundhed er et lukket begreb Pædagogisk tilgang: Mål: adfærdsændringer moraliserende Evaluering: Måling af adfærd Demokratisk sundhedspædagogik: Sundhedsbegreb: Levevilkår og livsstil Livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed et åbent begreb Pædagogisk tilgang: Øge handlekraften Målgruppemedbestemmelse Evaluering: ’Måling’ af handlekompetence (Bjarne Bruun Jensen)

14. Sundhedsfremme • er processen med at sætte mennesker i stand til at øge kontrol over, og at fremme deres sundhed … • …ved at handle i fællesskab med den enkelte eller grupper for at styrke dem gennem mobilisering af menneskelige og materielle ressourcer til at fremme og beskytte deres sundhed • (WHO, 1986)

15. Forebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden (Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005)

16. Tag afsæt i teorier og begreber til at forstå læring om mad og måltider – brug f.eks. begrebet Maddannelse:

17. Madens formsymboler Forforståelse Sansninger PERSONER Æstetisk kommuni-kation Håndværk Viden/ind-sigt Tid Rum Helle Brønnum Carlsen

18. Måske ved jeg at frugt kaldes sundt. Og jeg kan mærke, jeg får det godt når jeg spiser det. Æbler er smukke, duften af ananas er frisk og sød. Jordbær signalerer sommerferie. Hvilket symbolsprog giver vi frugten, og lærer vi børnene at tolke det. Hvad har jeg tidligere smagt? Og hvad får jeg smagt her i klassen Frugt i både smager bedre. Og appelsinsaft er bare toppen. Vi spiser det samme alle sammen og føler, det er fælleskultur FRUGT- KURV Frugt er ikke længere farligt. Måske grøntsager heller ikke er det I natur/teknik lærer vi om energi. I frugt er der god energi. Så nu smager frugten næsten bedre. Klasserummet bliver bedre med en frugtkurv. Vi har tid til at spise frugten, også i nogle af timerne. Helle Brønnum Carlsen

19. 03-09-2014 side 19 Summeøvelse og diskussion • Hvordan • Hvor ser I fordele .. og ulemper?

20. 03-09-2014 side 20 Links: • Fasemodel for udvikling af en sundhedspolitik: http://www.ucl.dk/sundhedspolitikker • MaddannelsesLab: http://www.ucl.dk/maddannelse

21. 03-09-2014 side 21 Første skridt i udviklingen af en mad og måltidspædagogik:Kortlæg og skab dialog om jeres mad- og måltidskultur • Modellen for æstetisk kommunikation • Modellen for Maddannelse • Kortlægningsspørgsmål til professionelle og til elever

22. 03-09-2014 side 22 Mad som et dannelsesprojekt