Hvorfor teststeder?

1. Hvorfor teststeder? Verner H. Søndergaard

2. Baggrund Indhold • Baggrund • Det nationale teststed vest for Århus (ved Lyngby) • Test og kalibrering af jordbaseret TEM-udstyr • Test og verifikation af luftbåren TEM-udstyr • Lokale teststeder • Resumé Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

3. Baggrund Hvorfor teststeder? • Mange forskellige måleinstrumenter og • Mange forskellige aktører og • Mange spredte kortlægninger og • Et forløb over mange år = mulighed for mange problemer • Resultater skal kunne korreleres/bindes sammen til sømløse kort og • Krav om kvalitetsdata i databasen (GERDA) • Det er dyrt at måle om!!! Derfor teststeder! Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

4. Baggrund • Erfaringer fra kortlæg-ningsprojekter før gebyrkortlægningen, der startede i 1999. • Kortlægning af Åkv-oplande i Århus-området. Den intensive indvinding betød store oplande og fordrede sammenbinding af resultaterne fra enkeltkortlægninger til sømløse kort. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

5. Baggrund Geofysiksamarbejdet- uddrag fra beskrivelse af aktiviteterne (dateret dec. 1999). • Efter- og videreuddannelse … • Videreudvikling af den geologiske fortolkning af af de geofysiske modeller … • Udvikling og tilpasning af de geofysiske tolkningsprogrammer … • Kvalitetssikring af de indsamlede data og fortolkninger … • Udvikling og effektivisering af måleinstrumenter/-metoder tilpasset danske forhold … • Indsigt i de måleinstrumenter og tolkningsprogrammer, der anvendes i kortlægningen … Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

6. Baggrund Udvikling og effektivisering af måleinstrumenter/-metoder tilpasset danske forhold … herunder: • Finde, udbygge og dokumentere teststeder, hvor man kan teste sit udstyr og således anvende målingerne i kvalitetssikringen • ….. • …… Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

7. Baggrund I det følgende skal det kun handle om teststeder i forhold til anvendelsen af jordbaserede og luftbårne TEM-metoder. Det vigtigste formål med et teststed er altså, at man med ethvert TEM-måleudstyr kan optage måleserier, som kan sammenlignes med en standardmåleserie Herved kan udstyret kontrolleres og kalibreres Dette bør ske både periodevis og når udstyret har været repareret eller opdateret. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

8. Teststedet ved Århus De første systematiske målinger på teststedet i Lyngby vest for Århus gennemføres i 2001 4 konsulentfirmaer og Geofysisk Afdeling deltager i testen med ialt 6 TEM-måleudstyr Alle udstyr er af mærket Geonics, Protem47 Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

9. Teststedet ved Århus Resultater fra 2001-testen: 2 sendere har problemer med strømsætningen 3 modtagere har store problemer med at foretage tilfredsstillende målinger på UH målesegmentet (tidlige tider) – UH segmentet fra disse 3 bør ikke anvendes før fejlen er rettet op Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

10. Teststedet ved Århus Resultater fra 2001-testen: Undersøgelsen viser med al tydelighed, at - enhver TEM-instrument-konfiguration, der benyttes i grundvandskortlægningen, bør kontrolleres kalibreres på en fælles test-og referencelokalitet – i Danmark benyttes teststedet ved Århus. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

11. Teststedet ved Århus De næste systematiske målinger på teststedet gennemføres i 2002 5 konsulentfirmaer og Geofysisk Afdeling deltager i testen med ialt 12 TEM-måleudstyr, hvoraf 4 anvender samme modtagerinstrument Alle 9 modtagerinstru-menter er af mærket Geonics, Protem47 Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

12. Teststedet ved Århus En ny referencesondering baseret på alle involvere-de måleudstyr fastlægges Ud fra reference-sonderingen er bestemt en 5-lags referencemodel for testlokalitet Århus. Forskellen mellem den kalibrerede sonderings-kurve og reference-sonderingen skal være minimal Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

13. Teststedet ved Århus SkyTEM-måleudstyret er bygget med teststedet som vilkår (ultimo 2002) Udstyr som kan hænge stille og måle over centrum af teststedet Valideringsprocedure for SkyTEM-udstyret er beskrevet i den nyeste SkyTEM-vejledning fra sept. 2010. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

14. Teststedet ved Århus SkyTEM-måleudstyret skal altid kalibreres på teststedet ved ændringer i instrumenteringen og maksimalt 3 måneder forud for en kortlægning. Udstyret testes og kalibreres med udgangs-punkt i målinger i 3 forskellige højder over teststedet. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

15. Lokale teststeder Et lokalt referencested oprettes i forbindelse med hver enkelt kortlægningsprojekt og der måles regelmæssigt på det lokale referencested under kortlægningsforløbet Formålet er at sikre, at man hurtigt opdager, hvis der opstår fejl på systemet under mobilisering eller under kortlægningsforløbet Rekvirenten opnår maksimal sikkerhed for datakvalitet Det lokale referencested oprettes med et jordbaseret TEM-udstyr, som forinden er kalibreret på det nationale teststed ved Århus. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

16. Resumé Hvorfor teststeder? • Mange forskellige måleinstrumenter og • Mange forskellige aktører og • Mange spredte kortlægninger og • Et forløb over mange år = mulighed for mange problemer • Resultater skal kunne korreleres/bindes sammen til sømløse kort og • Krav om kvalitetsdata i databasen (GERDA) • Det er dyrt at måle om!!! Derfor teststeder! Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

17. Resumé Hvad er ellers vigtigt? • Oplysninger om benyttede måleudstyr • Filtre • Bølgeformer • Geometri • Etc. • Oplysninger om dataprocesseringen (airborne) • Midlingsfiltre • Biaskorrektion • Etc. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

18. Resumé Teststedet vest for Århus har været en nødvendig rygrad i al TEM-kortlægning i den afgiftsfinansierede grundvands-kortlægning hele vejen igennem Alle hidtil benyttede TEM-udstyr har været forbi teststedet. Dette bør fortsat være kravet. Uden dette bærende princip med at sikre instrumenternes egnethed på teststedet ville vi idag have haft rigtigt store problemer med at sammenstille data fra forskellige TEM-kortlægninger ved opbygning af større geologiske modeller. Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

19. Sømløse kort Koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger – med 83.000 data-/modelpunkter! Limestone Aarhus Koten for den gode elektriske leder baseret på TEM-målinger. Kortareal: 50 x 60 km. Kort som illustrerer at (94!) forskellige kortlægninger er samlet sømløst. Kort som illustrerer at 5 forskellige TEM-instrumenttyper har været anvendt! Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard

20. Tak for opmærksomheden! Temadag om TEM 5. oktober 2010 på Aarhus Universitet / V. Søndergaard