Dagens oplæg

2. Dagens oplæg 9.00 – 9.10Intro 9.10 – 10.20 Praktisk teori 10.20 – 10.35 Kaffepause 10.35 – 11.00Den professionelles rolle 11.00 – 11.55 Praksiseksempler 11.55 – 12.00 Afrunding og litteratur

4. Fokus: Mit oplæg: • En kort gennemgang af de mest almindelige vanskeligheder og deres konsekvenser for elevens adfærd • Gennemgang af konsekvenser for eleven og for klassen • Hvordan skaber vi et pædagogisk tilbud til eleven? • Hvordan øger vi følelsen af sammenhæng? • Dagligdagens udfordringer i klasseværelset • Strukturering, systematisering og målretning af pædagogikken • Relevant litteratur

5. Min definition: ”Eleven med særlige behov er et barn, der har brug for særlig støtte i hverdagen” ”Mennesket bag særlige behov, er et menneske der har brug for hjælp til at formidle sit særlige syn på verden, til os; • og behov for støtte til indsigt i verdens etablerede sammenhænge, fra os”

6. Det autistiske kontinuum - kassetænkningen

7. Pædagogisk syn på diagnoserne Spiseforstyrrelser GUA Autisme NLD ADHD Fysiske handicaps Sanseforstyrrelser

8. “Spørg ikke efter, hvilken lidelse et menneske har, men snarere efter hvilket menneske, en lidelse har” (Oliver Sacs,1996)

9. Under overfladen

10. Forestillingsevnen • Flag • Kage • Må ikke

11. Forestillingsevnen => Manuskript, med forløb over tid

12. Svag forestillingsevne Forventes på plads hos skolebørn => Grundlæggende skoleparathed Usynlig og overset faktor i samspillet Forveksles meget let med dårlig opdragelse Forventes at kunne læres uden direkte undervisning

13. Opmærksomhed/hukommelse Hjernens systemer: Basale Funktioner (råvarerne) Sanser, Sortering og Strategier (arbejdsgangen) Disciplin, Motivation og Opførsel (ledelsen)

14. Flere slags opmærksomhed

15. Opmærksomhed Overordnet set, er opmærksomhed en betegnelse for evnen til selvregulering, med det mål, at få et personligt udbytte. Problemer i det basale energikontrolsystem (råvarerne): • De gaber sig, strækker sig, kan virke trætte, eller rastløse og kan virke over/underaktive . • De indtager ofte atypiske siddestillinger, samt atypiske skrivegreb. • Deres koncentrationsevnerne kan være meget svingende/flaksende og det samme gælder for deres præstationer. • Det kan være svært at vurdere deres faglige niveau. • De kan være uforudsigelige i graden af opmærksomhed, hvilket medfører svingende præstationer. • De går ofte glip af kollektive beskeder. • De kan vise faglig forståelse den ene dag, og være helt uforstående den næste. • De kan have svært ved at komme i gang med en opgave, og med at få afsluttet en opgave. Ubalance i dette kemiske, signalsystem er en kerneproblematik ved ADHD

16. Opmærksomhed Problemer med proceskontrolsystemet (arbejdsgangen): • Besvær med at adskille væsentlige fra uvæsentlige informationer. • Lette at aflede (forstyrre), og kan være meget sårbare overfor afbrydelser. • Vanskeligheder med at fastholde fokus. • Vanskeligheder med enten at være for overfladisk/sjusket, eller alt for detaljepræget i opgaveløsninger. • Manglende interesse/motivation for selve indholdet i undervisningen og få, eller ingen, strategier overfor opgaveløsninger. • Modsat kan der være en overvældende mængde af associationer/ideer, og dagdrømme, der bringer eleven på afveje, i hans læring. • En stor tørst efter oplevelser og høje stimulationsniveauer. De vil have spænding, og kan derfor provokere, for at fremkalde reaktioner og skabe oplevelser, også selv om der er negative konsekvenser. Problemer med de sanseintegrative systemer kaldes også SI/særligt sensitivt

17. Sanseintegration Mange sanseindtryk Dørvogteren mellem den bevidste og den ubevidste del af hjernen Én handling

18. Letafledelighed: Fra A til B – eller en omvej?? Hvad var det egentlig jeg skulle???

19. Opmærksomhed Vanskeligheder med produktionskontrolsystemet (ledelsen) : • Utilbøjelig til at holde regler og er ikke god til, at klare skift. • Selv små skift i aktivitet kan udløse kaotisk opførsel. • Villig til at opføre sig godt, men ude af stand til at gennemføre det. • Meget let at frustrere. • Mangler redskaber til at håndtere egen impulsivitet. • I konflikt ofte. • Have svært ved sociale relationer. • Hyperaktive og rastløse, især drenge. • Indadvendte og triste, især piger. • Tilbøjelig til at opføre sig uheldigt, uden at registrere andres reaktioner. • Have vanskeligheder med at aflæse sociale signaler. • Ofte er der besvær med at vurdere egne resultater og med at tolke feedback. • Svage i forhold til at lære af egne erfaringer, og nægter at rette egne arbejder/ fejl. • Dårlige til at forudse virkninger og konsekvenser. • Vil typisk begå de samme fejl og forseelser igen og igen, selvom konsekvenserne er negative. • Straf har ringe virkning. Ledelsen udvikles gennem hele puberteten og er først færdigdannet omkring det 25. leveår

20. Hukommelse Arbejdshukommelsen bruges til: At opbevare informationer At fastholde mål At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet. Elever med svag arbejdshukommelse kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor: - hvad det er de skal - hvilke metoder de skal bruge - hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven.

21. Den uopmærksomme dreng At leve her og nu, uden at forbinde fortid med fremtid

23. Kommunikation og sprog Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger: At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt.... Alle disse begreber er ikke nødvendigvis faste og solidt erfarede manuskripter/begreber hos eleven. Han vil derfor ikke, nødvendigvis, vide hvad du mener. Du kan opdele begrebet i flere underbegreber/underhandlinger, og dermed sikre dig, at eleven kender indholdet! At være klar: • Er det at sidde klar til at springe op af stolen? • Er det at tage tingene op af tasken? • Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken, finde den bog der passer til faget, og finde blyant og viskelæder? • Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? • Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og at være klar til at have time? • Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske? HUSK! At viseeleven, hvad du mener, og hvilken type af ”at være klar” du forventer at han skal kunne leve op til.

24. Social adfærd Den indelukkede/passive type: • Tilbagetrukket • Fjern • Uinteresseret • Sparsomt socialt samspil • Særinteresser • Afvisende overfor ukendte/nye ting eller personer • Stærke reaktioner på forandringer Den udadvendte/overaktive type: • Fuld af ideer • Sætter sig selv først • Misforstår andres hensigter, • Overholder ikke regler for lege og spil • Uromager og opfinder, • Slagsmål, skænderier og forvirring. • Stædig • Bliver ofte kaldt hyperaktiv.

25. Fra tilskuer til deltager Husk! Den gradvise deltagelse og elevens eget sociale tempo kan være afgørende for succes.

26. Eleven med særlige behov kan udmærket udføre led nummer 2 – 4 men er så uopmærksom, at han slet ikke opdager den andens behov for hjælp...Eleven med særlige behov opdager at vennen opfører sig usædvanligt, men kan ikke aflæse eller forstå vennens mimikog vælger en forkert handling; tror måske at vennen opfordrer til endnu mere voldsom legEleven med særlige behov opdager vennens opførsel og aflæser ham korrekt, men er i tvivl om, hvilken handling der passer til og begynder måske at grine for at muntre vennen op...Eleven med særlige behov kan klare led nummer 1 – 3, menfår ikke afsluttet med den valgte handling.Han er måske for sky eller for usikker til at trøste, eller ved måske godt, at der er brug for en voksen,men ikke hvad han skal gøre, for at finde én her og nu...Eleven med særlige behov har ingen af de 4 led til rådighed. Og kan dermed ikke vise empati. Dette er meget sjældent og ses kun hos meget svært ramte autister eller hos mennesker med psykopati.Hjælp din elev! Tænk over hvor det er kæden knækker. Så ved du hvad han har brug for hjælp til at gøre... Social adfærd og empati

27. PAUSE

28. Forudsætninger De grundlæggende forudsætninger for inklusion: RELATIONEN = 75 % (vi antager at dette også gælder for elever med særlige behov) OG: • Klassens homogenitet og kultur • Skolens kultur og ledelse • Teamets samlede specialpædagogiske viden • Graden af elevens særlige behov • Antal og typer af elever med særlige behov i klassen • Støttemuligheder • Særlige læringsmuligheder i forhold til kommunikation, social adfærd og forestillingsevne • Det fysiske rum • Kvaliteten af samarbejde mellem elevens nære voksne • Løbende evaluering af elevens udvikling og behov -> handleplaner

29. NB! • Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd: • Planlægge forløb og indhold af opgaver • Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver • Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling • Overholde tiden • Huske aftaler over flere dage • Se hjemmearbejde som en relevant del af fritiden • Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned • Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter • Styre sociale relationer uden guidning • Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde • Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu • Undlade at handle impulsivt i en given situation • Se årsag => virknings sammenhænge • Se egen rolle i konflikter • Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne • Analysere, diskutere, ”læse mellem linjerne”, håndtere kritik, anvende ”HOT”

30. Fra ydre indre styring

31. Rollefordeling – hvem gør hvad? Tømreren der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud => den almindelige praksis – Klasseledelse Snedkeren der skaber byggevejledninger og stilladser som tilfører overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer. => Den visuelle praksis, anvendt indenfor klasserummet – Den særlige pædagogiske indsats, ofte realiseret af støtteperson i gruppen eller i klassen Træskæreren der fremstiller specialbyggede redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt i samarbejde => Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning – Relationen og en til én tid med plads til særlig læring

32. Rolleafklaring / støtte Hvilken rolle har støtten? Hvem gør hvad? Klare aftaler om mål? Fokus: Det faglige Det sociale Det kognitive (tanker og verdensanskuelser, forestillingsevne, opmærksomhed, kommunikation og HOT) En ting ad gangen!? Brug evt. 5 – 15, nyt nordisk skema ?

33. Screeningsskemaer • Husk, at de er meget overfladiske! • Husk at de er til at understøtte pædagogikken – ikke et redskab til diagnose • Hvis en elev har mange udsagn, der passer, i en enkelt kolonne, kan man forsøge kompenserende pædagogik, FØR man mødes • Hvis en elev har mange udsagn, der passer, i to eller flere kolonner, bør man holde møde og observere, samt evt. søge hjælp udefra/PPR

34. Sæt minus og plus, eller spørgsmålstegn. Eller brug farvekoder: Rød markerer væsentlige vanskeligheder/hyppig adfærd – gul markerer moderate vanskeligheder/nu og da – grøn markerer god kompetence/uproblematisk – hvid markerer ved ikke.

35. Sæt minus og plus, eller spørgsmålstegn. Eller brug farvekoder: Rød markerer væsentlige vanskeligheder/hyppig adfærd – gul markerer moderate vanskeligheder/ nu og da – grøn markerer god kompetence/uproblematisk – hvid markerer ved ikke.

36. Omveje til relationen 1

37. Uvirksom pædagogik • Skælde ud • Vise negativ mimik • Tale hurtigt, med mange informationer i hver sætning • Give hele opgaveinstruktionen på én gang • Ikke bruger tavle/smartboard • Ikke bruger billeder • Uddele kopierede opgaver ad libitum • Anvende bøger, med en meget spraglet og rodet opsætning • Skifte faglig metode indenfor én opgave; eks. vis plus til minus • Give frie og åbne opgaver • Regne med selvstændig planlægning af opgaver • Forvente selvstændighed i forhold til egen læring • Glemme at samarbejde med elev og forældre • Forvente at eleven selv styrer beskeder mellem skole og hjem

38. (HVASKO – Dorthe Holm)

39. Særlig, didaktisk hovedregel: Nok se ikke høre!!

40. Visuel pædagogik - Farvekoder

41. Visuelle regler Sprogregel: ”Eleverne må ikke forlade klasselokalet, uden at tale med en voksen først” Visuel regel: På indersiden af døren til klasselokalet - fungerer som hukommelsesstøtte og gør eleverne mere selvstændige

42. Smileys Efter pausen, ved ankomst eller anden start: • Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. • En voksen går kortvarigt ud sammen med de ”røde” børn, én ad gangen. • Her efter høres de ”gule børn” på samme måde. • Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke, konflikter kan klares af de involverede bagefter.

43. Smiley bogen Teamets log over episoder og to-do lister

44. Røde regler er absolutte og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens Gule regler aftaler vi fælles, og de skal respekteres, ellers skal de laves om Grønne regler er alle de ting vi gerne må Visuelle regler Røde regler er absolutte, og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens

45. Simple visuelle signaler 123 456 789 10 X

46. Omveje til relationen 2

47. Simpel farvekodning - arbejdssystem Elevens bord set oppefra På feltet lægges kopiark, bøger med tydelig afmærkning af opgaver eller arbejdsbøger. Alle bøger er slået op på den side der skal laves. Feltet signalerer at der skal arbejdes. Eleven fortsætter arbejdet til feltet er tomt Lamineret A3 ark Mappen indeholder elev aftalte valg, eksempelvis faglige spil på PC, puslespil, bestemte typer af opgaver. Feltet signalerer skift til selvvalgt aktivitet. Her ligger mappen han må vælge ud fra Lamineret A4 ark

48. Simpelt kasse system • I den røde kasse ligger de opgaver som er • SKAL opgaver I den gule kasse ligger lidt lettere eller mere valgfrie opgaver I den grønne kasse ligger evt. belønningsskema, samt valgfrie opgaver eller aktiviteter der er aftalt som belønning.

49. Handlingsanvisninger

50. Handlingsanvisninger Del den valgte handling op i under-handlinger. Så detaljeret som muligt. Visualisér! NB! Nu som Apps!!