160 likes | 301 Vues
Fem regler, der ikke eksisterer…. De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. I aften skal I lære fem regler… der ikke eksisterer. Disse fem ikke-eksisterende regler, er nogle af de mest brugte rundt omkring på golfbanerne.
E N D
Fem regler, der ikke eksisterer… De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer.
I aften skal I lære fem regler… der ikke eksisterer. Disse fem ikke-eksisterende regler, er nogle af de mest brugte rundt omkring på golfbanerne. Hvis de fem situationer skal afgøres efter de regler, der rent faktisk eksisterer, bliver resultatet et noget andet…!
Situation 1: ”Jeg-er-altså-næsten-sikker-reglen”. Du har ikke altid et identifikationsmærke på din bold, men når du leder efter den, siger du ofte ting som: - Ja, det må være min – jeg mener bestemt, at jeg slog en Precept. - Den dér har jeg altså set før, så det er min. Der er jo ikke andre bolde i nærheden, så det må være min. Derefter slår du til bolden og spiller færdigt med den.
Reglerne siger: Da du ikke med sikkerhed kan identificere bolden som værende din, så er din bold tabt. 2) Den bold, du slår til, er derfor en forkert bold, og du får to straffeslag (slagspil). 3) Du diskvalificeres, hvis ikke du retter fejlen, inden du slår ud på næste teested.
4) Du retter fejlen ved at gå tilbage og bruge den resterende del af søgetiden (i alt 5 min.) på at lede videre efter din bold. Findes den rettidigt, skal du uden yderligere straf spille videre med den. Findes den ikke rettidigt, skal du med ét (yderligere) straffeslag gå tilbage og slå en ny (slag- og afstandsreglen).
Situation 2: ”Lægge et æg - reglen” Du slår et skævt drive og går frem og søger et par minutter. Da du ikke kan finde bolden, lægger du – uden at nogen ser det – en bold i det område, hvor den første bold burde være… Dette synes du ikke er snyd, da du jo ikke har fået nogen fordel ud af det (du har jo blot lagt en bold i samme område, som den første ligger), og da du kun gjorde det for ikke at forsinke spillet...
Reglerne siger: 1) Eftersom du ikke kunne finde din bold,er den tabt, og du skulle have slået en ny bold fra teestedet med ét straffeslag. 2) Det gjorde du ikke, idet du droppede længere fremme på banen, hvorfor du spillede fra et forkert sted, hvilket koster to straffeslag (slagspil) (Regel 20-7 og Regel 27-1a). 3) Du skal spille videre med den sidste bold, medmindre du har fået en betydelig fordel ud af at spille fra et forkert sted - fx hvis du er kommet 200 meter tættere på hullet end teestedet.
4) Hvis du har fået en betydelig fordel ud af det, skal du spille færdigt med begge bolde og det bliver så den første bold, der tæller. 5) Da du formentlig ikke kan finde den første bold inden for den eventuelt resterende del af de fem minutters tilladte søgetid, ja så skal du lægge yderligere ét straffeslag til din score og slå en ny bold fra teestedet – dette bliver i så fald dit femte slag… 6) Du bliver diskvalificeret, hvis ikke du gør dette, inden du slår ud på næste hul. Så kan du lære det!
Situation 3: ”Mulligan på første hul”. Du har en stående aftale med gutterne i herreklubben om, at I spiller med Mulligan på første hul. Dette synes I ikke er snyd, da I jo blot – hvis første slag er skidt – stopper runden og starter en ny op.
Reglerne siger: 1) Reglerne regulerer som sådan ikke, hvornår man må stoppe sin runde og starte en ny. 2) Men… det mest korrekte efter reglerne vil være at sige, at man – hvis man slår en ny bold på teestedet – så sætter en ny bold i spil med ét straffeslag, dvs. at man så faktisk slår sit tredje slag fra teestedet. 3) Og hvis man efter runden indleverer scorekort med en for lav score på (fx) første hul, bliver man diskvalificeret.
Situation 4: ”Gå tilbage og slå en provisorisk bold” Du slår et godt drive, som kun er en smule skævt; bolden ender i noget rough. Du går frem for at lede efter din bold og efter et par minutters (forgæves) søgning går du tilbage og slår en provisorisk bold.
Reglerne siger: 1) Man kan ikke gå tilbage og slå en provisorisk bold. 2) Man kan kun slå en provisorisk bold frem til det tidspunkt, hvor man er begyndt at gå frem for at lede efter sin bold. 3) Bolden, du har slået, er således ikke en provisorisk bold, men bolden i spil.
4) Hvis du er så ’uheldig’ at finde den oprindelige bold derefter og slår til den, så er det særligt slemt, idet du dermed har slået til en forkert bold, da den oprindelige bold ikke længere er i spil; dette får du to straffeslag (slagspil) for. 5) Hvis du oven i købet har samlet den ’provisoriske’ (=bolden i spil) bold op, så koster dette ét straffeslag mere for at løfte sin bold i spil. 6) Du skal så rette fejlen ved at genplacere bolden og spille videre med den – gør du ikke dette, inden du slår ud på næste teested, bliver du diskvalificeret.
Situation 5: ”Nemmeste punkt for lempelse” Din bold er havnet under en bænk, der er boltet fast i jorden, men du ved heldigvis, at du må droppe fri uden straf (ikke-flytbar forhindring). På den ene side af bænken er der fint kortklippet græs og på den anden side er der høj rough og buske mv. Du konkluderer, at det ikke ville give mening at droppe fri uden straf, hvis man var tvunget til at droppe ud i buske og rough; derfor dropper du på det kortklippede græs, selvom det var noget længere væk end roughen.
Reglerne siger: 1) Det hedder ’nærmeste punkt for lempelse’ ogikke ’nemmeste punkt for lempelse’. 2) Du skulle have droppet i roughen/buskene og får derfor to straffeslag (slagspil) for at spille fra et forkert sted. 3) Hvis du skønnes at have opnået en betydelig fordel ved det, så diskvalificeres du, hvis ikke du retter fejlen inden du slår ud på næste teested.
HUSK ikke at opfinde regler selv ---o0o--- Slut.