Made By RoboGenius

1. Made By RoboGenius Made by RoboGenius

2. Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Susanne Andersen RoboGenius Nana S. Jensen Morten S. Jensen Søren Melchior Made by RoboGenius Claus Davidsen Mette Mie Christiansen

3. Emnevalg: Golfstrømmen Koraller Bølgekraft Dykkervilkår Made by RoboGenius

4. Hoved-emne: Levevis? Fødekæde? Hvad vil vi vide om koraller? Mennesket betydning for koraller? Trusler mod koraller? Hvad kan vi gøre for at beholdekoraller? Formering? Made by RoboGenius

5. Hvad er en koral Koraller er et polypdyr. Et dyr der er nært beslægtet med søanemonerne. Koraller findes både som bløde hornkoraller og som hårde stenkoraller, der har et indre skelet af kalk. Der omfattes mere end 6000 forskellige arter. Der findes koraller i de fleste af verdens have - også i det danske hav. De flotteste stenkoraller, findes i troperne. Det er stenkorallerne, som er de store bygherrer. Det er dem, der står bag tropernes enorme koralrev, med de flotte farver.Selve korallen er et ret uanseeligt, lille dyr. Den enkelte stenkoral bliver kun mellem 1-3 millimeter i diameter. Ikke særlig stor. Men koraller lever i kolonier. Rigtig store kolonier. De deler sig jævnligt, så kolonierne bliver større og større. Det i sig selv skaber dog ikke et koralrev. Der skal meget mere til.Stenkoraller har en særlig evne. De kan optage calcium fra havvandet og sammen med kuldioxid udfælde dette som kalk. Hver koral laver på denne måde en lille kop, hvor de sidder godt beskyttet mod rovdyr. I en koloni med tusindvis - måske endda millionvis af koraller - bliver de mange små kopper til et kæmpestort skelet af kalk, dækket af koraller. Grundlaget for koralrevet er skabt. Koraller er ikke særlig bevægelige. Det er kun som larver, at de er i stand til at svømme. Som voksne sidder de fast i deres kalkskelet og er ikke i stand til bevæge sig. De kan sprede sig ved at dele sig, men det går langsomt. Hvis de vil vidt omkring må det derfor være som larver. Det forklarer, hvorfor et koralrev - som består af mange forskellige slags koraller - er mange tusinde år gammelt. Og det giver en idé om, hvor sårbart et koralrev egentlig er. Hvis koralrevet ødelægges, kommer det altså ikke igen lige med det samme.

6. Alger og koraller: Hvor findes koraller henne: En koral lever i et meget tæt samarbejde med de tropiske mikroskopiske alger. Algerne lever i et stort antal, inde i korallernes bløddele, som er med til at give korallernes farve, og deres liv. Algerne lever, som alle de andre grønne planter, ved hjælp af sollyset, som de bruger til sin formering, ved at omdanne kuldioxid til levende væv. Algerne dækker langt den største del af korallernes energibehov, og er med til at giver korallerne fred og husly til algerne. Algerne er egentlig forpligtet, fordi hvis korallen dør, så dør algen også, og hvis algen dør, så mister vi korallerne før eller senere. På grund af algernes lyskrav, kan korallerne kun vokse nær havoverfladen. Da der er mest lys. De fleste koraller rev ligger i ret lavt vand, og størstedelen findes fra 20-30meters dybde, men de kan også godt findes, helt ned til 70 meters dybde. Det er forskelligt fra levested til levested. Korallerne findes stort set over alt men mest i de tropiske have fordi at der er hav temperaturen høj. Vi har også koraller i Danmark bare ikke stenkoraller fordi at de skal have en hav temperatur over 18 grader og helst 23-29 grader for så gror de bedst. Der skal samtidigt være meget salt i vandet. Alle disse særlige krav skyldes korallernes symbiose med algerne og korallernes evne til at udfælde kalk. Vandet skal være varmt, så processerne kan fungere tilstrækkeligt hurtigt. Der skal desuden være store mængder af calcium i vandet, og der skal være meget lys, så algerne kan lave fotosyntese.

7. Formering Når en koralpolyp får en bestemt størrelse, begynder den at skyde knopper. Små polypper dannes ud fra den gamle polyp, som deler sig i flere polypper. Knopskydningen foregår gennem hele polyppens liv. Det er knopskydningen, som gør, at kolonien bliver større og større.Da knopskydningen eller delingen egentlig er en kloning af den gamle polyp, involverer den hverken æg eller sæd. Den er altså uafhængig af kønsprodukter. Denne form for formering kaldes for ukønnet formering.Men stenkoraller kan også formere sig kønnet.Omkring to tredjedele af alle stenkoraller er hermafroditter - de er altså både han og hun og producerer både æg og sæd i samme polyp. Resten af stenkorallerne har både han-polypper og hun-polypper. Uanset om de er hermafroditter eller ej, så er de i stand til at formere sig kønnet. Det betyder, at æg og sæd skal i kontakt med hinanden, og det er ikke så lige til, når polypperne ikke kan flytte sig.Nogle få koraller er i stand til at befrugte sig selv og udruge æggene inden i kroppen, men de fleste koraller er nødt til at gyde æg og sæd ud i vandet. Og hvis der skal være en rimelig chance for befrugtning, må korallerne koordinere deres gydning. Det betyder, at de gyder på samme tid - også selv om korallerne er meget langt fra hinanden. Man ved ikke helt præcis, hvad der sætter gydningen i gang, men det har sandsynligvis noget at gøre med vandtemperaturen, dagslængden og månens bevægelser. Normalt gyder korallerne lige efter solnedgang. Når æg og sæd gydes ud i vandet, befrugter sædcellerne de ægceller, som de kommer i kontakt med. De befrugtede æg udvikler sig derefter til en såkaldt planula-larve. Og den kan svømme. Ja, det er faktisk det eneste tidspunkt i korallens liv, hvor den er i stand til at bevæge sig over større afstande. Det er altså korallens eneste mulighed for at sprede sig mere end nogle få meter. Larverne svømmer op til vandoverfladen og lader sig føre med havstrømmene.Planula-larverne svømmer med havstrømmene i op til to måneder. Nogle bliver dog kun i det frie vand i et par dage. Så søger de ned til bunden og sætter sig fast. Når de har sat sig fast på bunden, begynder de at forvandle sig til polypper. Fra nu af er korallen ikke i stand til at flytte sig fra det sted, hvor den har sat sig fast. Hvis forholdene ikke er gode, risikerer polyppen at dø. Er de derimod gode, vil polyppen vokse, dele sig og over en årrække skabe en koloni af polypper og dermed grundlaget for et nyt koralrev. Tekst

8. Trusler mod koraller Koralrevene er truede - især af forurening. Skidt i vandet kvæler korallerne eller skygger for solen, så korallerne ikke kan lave fotosyntese. Og så dør de. Til sidst står kun de blege kalkskeletter tilbage. Både kan også ødelægge koralrevene ved at sejle ind i dem og slå dem i stykker. - Nogle fiskere er også med til at ødelægge koralrevenes økologiske balance. For nogle af de hårde fiskemetoder som dynamit- og giftfiskeri (cyanid) er udbredt, og er med til at ødelægge balancen. - De voldsomme fiskerimetoder nedbryder korallerne som levende økosystem og efterlader en ufrugtbar undervandsørken, som gør at de har svært ved at formerer sig. Eller når fx mennesker bygger noget ude ved kysten, og smider alt jord og ler ud i kystvandene, kvæler de korallerne. - De mange hensynsløse turister er også med til at ødelægge koralrevene, når de f.eks. træder på korallerne under snorkning eller tager dem med hjem som souvenirs. Korallerne er til at beskytte, og ikke til at pynte i hjemmet. - Ja, i hele verden er koralrevene stærkt truede. Også de koraller i Norden. Udviklingen af verdens koralrev har taget mange millioner af år, at opbygge. Men det har dog kun taget få årtier at ødelægge mere end 25% af verdens koralrev. - En af de værste trusler mod tropiske koralrev kommer fra det store antal mennesker, som flytter ud til de tropiske kyster, hvor de udgør en alvorlig trussel for korallerne, da forurening fra husholdnings- og industrispildevand samt minedrift og landbrugsproduktion truer den økologiske balance på koralrevene. - Det høje CO2-indhold i atmosfæren udsætter faktisk korallerne for højere temperaturer og mere ultraviolet lys. Det betyder, at korallerne afbleges og i værste fald helt dør. I år 1998 førte det til, at 16 pct. af verdens koralrev gik til. - Også i de danske og nordiske koralrevene under trusler. Det siges, at 30-50 pct. farvande er af koldvandskorallerne i de farvande er ødelagt eller skadet af bundtrawling.

9. Nordens koraller I Danmark, findes der kun bobbel-koralller. Det skyldes at vi jo ligger i den nordlige den af Europa , hvor der jo er koldere end ved de tropiske kyster. Og stenkoraller kan jo som sagt, kun leve ved mindst 18°. Hele året rundt. Det gør at stenkoraller får mere varme, og energi. Så bliver de store og flotte. Bobbel-korallerne kan især findes ude ved den danske vestkyst. Men man skal have set denne slags koral, før man egentlig ved at man har fundet en bobbel-koral. Man skal ikke længere væk end til Faxe for at finde et af verdens ældste koralrev, som blev dannet for ca. 65 mio. år siden. Og man har for nylig fundet koralrev på flere hundrede meters dybde i havet ud for Norges og Sveriges vestkyster. På dybder mellem 50 og 400 meter ligger et større antal små og store koralrev langs den svenske og norske skærgårdskyst. Nogle er på størrelse med en fodbold-bane, nogle er flere kilometer lange og op til 30 meter høje. Og alle bygget op som høje luftige konstruktioner. Der er ikke nær det samme antal arter som på de tropiske rev. Og korallerne er heller ikke så farvestrålende som deres tropiske slægtninge, fordi der ikke er alger associeret til dem. Men de er enestående, fordi de forekommer så spredt og på så små arealer. En dansk bobbelkoral

10. Hvad kan vi gøre for at beholdekoraller i Norden, (DK). Koraller og deres nytte Koralrevene er vigtige. Ikke bare fordi er smukke, men koralrevene er nemlig hjemsted for en lang række andre dyrearter – søstjerner, søpindsvin, krebsdyr, orme, fisk og mange flere. Hvis koralrevene forsvinder, så forsvinder disse dyr også. Man kan sige, at koralrevene er havenes regnskove. At ødelægge et koralrev, svarer til at fælde en regnskov. Antallet af dyrearter, som forsvinder, vil være det samme. Korallerne er med til at rense havet på sin egen måde, og det gør så at alle dyrene, og alt det liv der findes i havet vil kunne holde længere. Vi mennesker får bedre føde fra havet at spise, vi kan bade i noget mere rent vand. Koralrev beskytter kysterne, da revene udgør en naturlig fysisk barriere. Den muliggør udviklingen af en speciel skovtype, der kaldes mangrove, som giver både brændsel og fødegrundlag for kystbefolkningen. Befolkningerne langs de tropiske kyster er stærkt afhængige af de turismeindtægter, som sunde koralrev kan frembringe. For mange turister komme faktisk kun ned til de tropiske kyster fordi der er så smuk, de kan dykke i lavt vand og se de smukke koraller. Organismer i koralrev rummer et stort potentiale for udvikling af medicinalprodukter da nogle forskere allerede har fundet bestanddele, som indgår i HIV- og cancerbehandling. I Danmark har vi også koraller, men vi bliver ikke ved med at have koraller hvis udviklingen fortsætter som den gør, vi kunne bla. gøre ligesom de gør i Norge at frede de områder hvor vi har koraller, forbyde skibe at sejle i nærheden af dem for hvis de bliver ved med at sejle hen over dem hele tiden for så forsvinder algerne og korallerne kan ikke leve uden alger og omvendt men lidt strøm skal algerne dog bruge, vi skulle også forbyde bundtrawring da det også er en stor fare for både korallerne og de forskellige dyr og planter der bor i og ved korallerne de tager nemlig et net helt ned på bunden af havet og skraber henad havbunden og tager alt fra sten, planter og dyr

11. Vores forsøg med koraller mod stormflod

12. Der skal gøres noget nu, og vi ved hvordan. På trods af en stor indsats fra mange personer, forsvinder koralrevene med foruroligende hast, og presset på disse følsomme økosystemer er stort. Derfor er det nødvendigt med en massiv og langsigtet indsats, som begrænser nedbrydningen af koralrevene. Vi er nødt til at passe på de store skatte, som findes under havoverfladen. For naturens skyld. Og for menneskers. Vi mener personligt at der skal strammes op på reglerne om hvordan fx. dykkere skal behandle koralrevene. For det kan ikke passe at de bare kan svømme rundt og tro at de ejer havet, ved at lige snuppe et stykke koral med hjem til pynt, for korallerne er jo et nytte over hele verden både i havet og på fastlandet. Der skal også strammes op på nogle reglerne i udlandet, om hvor vidt der må bygges ved kysterne det er gået alt for vidt med byggerier og det er jo over hele verden, om hvilke steder der må dykkes, altså fred nogle områder, om hvem der kan få lov til at undersøge koralrevene lave et årligt besøg af havbiologer. Lave en bestemt rute for fragtskibe og fartøjer på havet så de ikke laver for mange bølger i vandet, og på den måde hjælpe koraller lidt. for koraller kan ikke leve uden alger og omvendt, og alger vil helts leve i stille og roligt vand men helts med lidt strøm i og der kommer alt for mange bølger i vandet hvis der er så mange der sejler på de områder hele tiden, i Norge har de blandt andet fredet et lille område med koraller, det har hjulpet rigtig meget deroppe. For vi har jo brug for vores koraller vi så fx. I asien hvor korallerne formindskede flodbølgen i at total ødelægge landet mere.